Klage over at tegn på nethindeløsning hos 21-årig patient ikke blev opdaget

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hendes behandling af <****> den 7. maj 2001, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hendes behandling af <****> den 10. april 2001.

Den 10. april 2001 konsulterede , der var 21 år, speciallæge i øjensygdomme på grund af sløret syn.

Speciallæge foretog en undersøgelse og fandt, at det drejede sig om hornhindebetændelse, som hun tidligere havde behandlet for.

Den 7. maj 2001 henvendte sig atter til speciallæge , idet synet fortsat var sløret, specielt om aftenen. Speciallæge fandt forværring i en bygningsfejl, men fandt ingen tegn på nethindeløsning, hvorfor hun ikke undersøgte specifikt for dette.

henvendte sig herefter til en optiker med henblik på briller. Hun blev af optikeren tilrådet yderligere undersøgelse af øjnene.

Denne undersøgelse blev foretaget den 17. maj 2001 af en anden speciallæge i øjensygdomme. Øjenlægen undersøgte begge øjne, blandt andet med en såkaldt øjenkikkert (oftalmoskop). Der blev ikke fundet tegn på nethindeløsning.

Den 14. juni 2001 blev atter undersøgt af denne øjenlæge, som nu konstaterede nethindeløsning. blev akut indlagt på øjenafdelingen, , hvor nethindeløsningen blev behandlet. Synet på øjet er nu svært nedsat.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At øjenlæge ikke undersøgte tilstrækkeligt i april/maj måned 2001, idet øjenlægen overså, at havde nethindeløsning.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i øjensygdomme har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 7. maj 2001.

Speciallæge i øjensygdomme har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 10. april 2001.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at , der var 21 år, den 10. april 2001 konsulterede speciallæge , idet hun følte, at synet var sløret. Speciallæge foretog en synsprøve, hvorved hun fandt, at synsstyrken på venstre øje var en anelse svagere (20/25) end på højre øje, der var normalt (20/20). Endvidere fandt speciallæge , at der var beskeden bygningsfejl på begge øjne. Endelig konstaterede speciallæge ved undersøgelse af øjets forreste afsnit i spaltelampemikroskop 4-5 små infiltrater (uklarheder) i begge hornhinder, og speciallæge stillede diagnosen hornhindebetændelse og ordinerede Terramycin-polymyxin salve i en uge.

Ifølge havde hun mørke skygger for venstre øje.

Ifølge speciallæge havde ikke anført, at hun havde mørke skygger for venstre øje.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om, hvorvidt ved undersøgelserne angav at have skygger på venstre øje. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ved undersøgelserne angav at have mørke skygger for venstre øje.

Nævnet finder herefter, at speciallæge ved undersøgelsen den 10. april 2001 handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår videre af journalen, at den 7. maj 2000 atter konsulterede speciallæge , idet hun ikke så helt skarpt, specielt ikke om aftenen, når hun så fjernsyn. Speciallæge foretog en synsprøve og fandt, at s synsstyrke var blevet dårligere på venstre øje i forhold til konsultationen fire uger tidligere (fra 20/25 til 20/30). Speciallæge fandt en helt klar hornhinde (cornea) og ingen tegn på infektion. Endvidere fandt speciallæge , at den beskedne bygningsfejl, der var konstateret tidligere, kun var ændret lidt (fra 1.00 til 1.25 glasstyrke).

Endelig fremgår det af journalen, at speciallæge gav en recept på brilleglas mod astigmatismen og understregede, at synet på venstre øje ikke var helt så godt som på det højre.

Nævnet kan oplyse, at nethindeløsning (amotio retinae) typisk udvikler inden for få døgn og at de karakteristiske symptomer er lysglimt udløst af glaslegemets træk på nethinden og fornemmelsen af flue- eller myggesværm for øjet på grund af let blødning, diffust fordelt i glaslegemet, fra en rift i nethinden.

Nævnet kan videre oplyse, at forløbet hos teenagere og yngre voksne, som udvikler nethindeløsning som følge af en udviklingsdefekt i deres nethinde lokaliseret helt fremme i øjet ved overgangen mellem strålelegemet (corpus ciliare) og nethinden (retina), der benævnes ora serrata (den savtakkede rand), er anderledes. Her opstår i 15-25 års alderen en bred revne i nethinden, der betegnes ora-dialyse. Da denne næsten altid er beliggende nedadtil (inferiort) i øjet og udad i retning mod tindingen (temporalt), har tilstanden fået benævnelsen: Inferior Temporal Oral Dialysis of the Young.

Ligeledes kan nævnet oplyse, at meget tyder på, at en ung person længe kan gå med en sådan ora-dialyse, før der begynder at trænge væske fra glaslegemet igennem denne. Herved udvikles der en fremadskridende nethindeløsning, antagelig fordi glaslegemet hos unge er meget mere fast i sin struktur end hos blot 30-40 årige, hos hvem glaslegemet degenererer til en tyndtflydende, næsten strukturløs væske. Derfor er udviklingen af en nethindeløsning ved Inferior Temporal Oral Dialysis of the Young meget langsommere og symptomerne væsensforskellige fra den "klassiske" nethindeløsning hos ældre voksne. Synsforringelsen udvikles således snigende og specifikt over uger eller måneder, og lysglimt og "fluesværm" som advarselssymptomer oplever kun de færreste.

Nævnet finder, at det efter beskrivelserne i journalen fra , må anses som overvejende sandsynligt, at s nethindeløsning havde udviklet sig fra en Inferior Temporal Oral Dialysis of the Young.

Nævnet finder endvidere, at et subjektivt og objektivt fremadskridende synstab, selv i let grad, hos en 21-årig person er et usædvanligt fund, som bør give en speciallæge i øjensygdomme anledning til at foretage nærmere undersøgelser.

Nævnet har bemærket, at speciallæge ikke ved nogen af sine øjenundersøgelser foretog oftalmoskopi (indblik til nethinde og synsnerve).

Nævnet kan oplyse, at oftalmoskopi hører med som rutinemæssig undersøgelse ved fremadskridende synsforrringelse.

Nævnet finder herefter, at speciallæge ved konsultationen den 7. maj 2001 på baggrund af s symptomer burde have undersøgt specifikt for nethindeløsning, herunder foretaget oftalmoskopi.