Indberetning af en tandlæges anvendelse af en uautoriseret svensk tandlæge

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge A for hans anvendelse af en uautoriseret svensk tandlæge som medhjælp den 23. november 1999 i <****>, jf. tandlægelovens § 11, stk. 2 jf. § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge B for hendes journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra 18. maj til den 28. juni 2000, jf. lov om tandlæger § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge C for hendes journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 6. december 1999 til den 28. juni 2000.

Hændelsesforløb

gik til behandling i i perioden fra den 9. december 1998 til 28. juni 2000.

Den 23. november 1999 fik rodbehandlet –6 (første store kindtand i venstre side af underkæben) af en svensk tandlæge, som ikke havde en dansk autorisation.

Der blev taget røntgenbilleder, som blandt andet viste et middelstort kariesangreb under sølvamalganfyldningen på -7 (anden store kindtand i venstre side af underkæben).

Den 6. december 1999 blev rodfyldningen i –6 revideret af tandlæge C . Der blev taget et røntgenbillede i behandlingsforløbet, som viste acceptable rodfyldninger. Der blev tillige lavet plastisk fyldning af –7.

Den 7. april 2000 knækkede ydersiden af –6, og tandlæge C noterede i journalen, at det blev aftalt, at der skulle fremstilles en opbygning og krone med påbrændt porcelæn.

Den 11. april 2000 blev der sat stift i –6 og plastopbygning.

Den 3. maj 2000 blev der cementeret en krone på –6, men da syntes, at den var for høj, blev kronen beslebet.

Den 18. maj 2000 blev kronen fjernet af tandlæge B.

Ifølge tandlæge Bs udtalelse cementerede hun kronen, men fik ikke sat den rigtig på plads, hvorfor hun for anden gang måtte fjerne den, i hvilken forbindelse den ifølge knækkede.

Ifølge journalen blev kronen den 28. juni 2000 cementeret af tandlæge C.

Sundhedsstyrelsen har den 14. september 2001 indberettet sagen til Patientklagenævnet.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Tandlæge A har overtrådt tandlægelovens § 11, stk. 2, jf. § 12 ved sin anvendelse af en uautoriseret svensk tandlæge som medhjælp.

Tandlæge B har overtrådt tandlægelovens § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977, ved sin journalføring af behandlingen af .

Tandlæge C har ikke overtrådt tandlægelovens § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977, ved sin journalføring af behandlingen af .

Begrundelse

Den 23. november 1999 fik ifølge journalen rodbehandlet –6 (første store kindtand i venstre side af underkæben) af en svensk tandlæge, som ikke havde en dansk autorisation.

Nævnet kan oplyse, at der i henhold til tandlægelovens § 11, stk. 2 skal særskilt hjemmel til for at en tandlæge må anvende en medhjælp. Der foreligger ikke en sådan hjemmel vedrørende brugen af uautoriserede udenlandske tandlæger som medhjælp.

Nævnet finder på denne baggrund, at tandlæge A som klinikejer har overtrådt tandlægelovens § 11, stk. 2, jf. § 12 ved sin anvendelse af en uautoriseret svensk tandlæge som medhjælp i klinikken.

Det skal bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, om den behandling modtog af den svenske tandlæge den 23. november 1999 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, da den pågældende tandlæge ikke var autoriseret, og derfor ikke omfattet af nævnets kompetence. Nævnet kan af samme grund heller ikke tage stilling til den svenske tandlæges journalføring af behandlingen.

Tandlæge C noterede i journalen den 6. december 1999, at klagede over, at der stadig var smerter fra –6, og at tanden føltes øm.

Nævnet finder, at der herved var tilstrækkeligt grundlag for at revidere rodfyldningen, og finder derfor ikke grundlag for at kritisere tandlæge Cs journalføring af behandlingen.

Nævnet kan oplyse, at vedvarende symptomer efter rodbehandling ofte er forårsaget af, at rodfyldningen ikke når tilstrækkeligt langt ned i rodkanalen.

Tandlæge B noterede i journalen den 18. maj 2000, at kronen blev fjernet for påbrænding af porcelæn, men det fremgår ikke af journalen, hvad der var begrundelsen herfor.

Ifølge tandlæge Bs udtalelse cementerede hun efterfølgende kronen, men ikke fik sat den rigtig på plads, hvorfor hun for anden gang måtte fjerne den, i hvilken forbindelse den ifølge knækkede. Dette fremgår ikke af journalen.

Nævnet finder på denne baggrund, at tandlæge B s journalføring af behandlingen er mangelfuld.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 25. juli 1977 om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring), at journalen blandt andet skal indeholde oplysninger om generelle sygdomme og medicinforbrug, der kan have betydning for tandbehandlingen (generel anamnese), diagnoser i fornødent omfang det vil sige ved røntgenbilleder, tandudtrækning rodbehandling m.v., og angivelse af art og mængde af lokalbedøvelsesmiddel.

Nævnet skal endvidere bemærke, at formålet med at tandlæger fører journal over deres patienter er at sikre, at der over et eventuelt langt tidsrum er sammenhæng mellem diagnoser, behandlinger og kontrol, således at patienten sikres den bedst mulige behandling. Journalen er desuden et vigtigt informationsgrundlag for patienten og et nødvendigt kommunikationsmiddel i de situationer, hvor andre behandlere involveres, eller hvor patienten skifter tandlæge. Yderligere kan journalen have betydning i forbindelse med identifikation, tilsyn og kontrol, og den er dokumentation for såvel tandlæge som patient i tilfælde af, at der rejses en klagesag.