Klage over manglende tandreguleringsbehandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hans behandling af <****> den 12. februar 1996 i <****> .

Hændelsesforløb

, der var 13 år, blev den 2. december 1987 første gang set af specialtandlæge , med henblik på en vurdering af, om der forelå indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Den 24. april 1992 journalførte specialtandlæge , at der var åbent bid for fortænderne (frontalt åbent bid). Årsagen var basalt betinget. Det blev aftalt, at tilstanden skulle vurderes om et år.

Den 10. maj 1993 blev det journalført, at ikke var så interesseret i behandling med fast apparatur. Det blev påpeget, at mundhygiejnen skulle være bedre, hvis der skulle laves tandreguleringsbehandling.

Den 26. oktober 1993 blev det journalført, at røntgenundersøgelse (håndrøntgen) viste, at der var vækst ca. et år endnu.

Den 3. oktober 1994 konstaterede specialtandlæge , at det åbne bid på fortænderne var blevet forværret, og at tilstanden skulle vurderes om et år. Det blev desuden journalført, at der var sandsynlighed for, at tilstanden skulle behandles med tandregulering og operation.

Den 29. januar 1996 blev der fremstillet studiemodeller med henblik på henvisning til , kæbekirurgisk afdeling. Den 12. februar 1996 henviste specialtandlæge til .

Den 27. marts 2001 var i ambulatoriet på , kæbekirurgisk afdeling, hvor der blev aftalt tid til konference.

Ved kæbekirurgisk konference den 7. maj 2001 blev det vurderet, at sandsynligvis kunne behandles med tandregulering uden operation.

Den 18. maj 2001 forespurgte den kommunale tandpleje om mulighed for behandling, selv om han nu var tyve år, da han ikke havde økonomi til behandling hos privat tandlæge.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At specialtandlæge henviste til behandling på og vurderede, at ikke skulle have foretaget tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behanding af den 12. februar 1996 i .

Begrundelse

Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

blev visiteret flere gange i sit skoleforløb af specialtandlæge på grund af sin afvigende tandstilling. Tilstanden blev observeret, da det blev vurderet, at afvigelsen var basal og derfor ikke kunne behandles ved almindelig tandregulering alene.

Til verificering af vurderingen og dokumentation af diagnoser blev der flere gange optaget røntgenbilleder samt til sidst gipsmodeller og ansigtsfotos, hvilket er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig praksis.

Røntgenbillederne blev analyseret og konklusionen var, at s tandstillingsproblem skulle løses ved både tandregulering og operation.

Det er nævnets opfattelse, at dette var en korrekt vurdering, idet tilstanden ikke kun skyldtes afvigelser i tændernes stilling, men at der var afvigelser i selve kæberne. Underkæbeknoglen var således beliggende relativt for langt fremme og svunget for langt nedad fortil, mens overkæbeknoglen var svunget for langt opad fortil. På den måde var ´ manglende sammenbid fortil opstået. En sådan tilstand kan kun korrigeres stabilt ved hjælp af samtidig operation.

blev den 12. februar 1996 henvist til , efter at det var konstateret (med håndrøntgen), at hans vækst næsten var afsluttet. Årsagen til tandstillingsfejlen var vækstbetinget, og en sådan tilstand korrigeres først, når væksten i kroppen er afsluttet.

Specialtandlæge har levet op til almindelig anerkendt faglig standard, da han vurderede, at tandreguleringsbehandling af skulle foretages i kombination med operation og efter kropsvækstens ophør.

Nævnsmedlemmerne og har afgivet følgende dissens:

Det havde været hensigtsmæssigt, om specialtandlæge havde fulgt op på henvisningen til kæbekirurgisk afdeling, inden s tilbud om kommunal tandpleje udløb.