Klage over læsion af de dybe galdegange ved fjernelse af galdeblære

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 4. december 2001 på kirurgisk afdeling, <****>.

 

Hændelsesforløb

I maj 2001 var blevet undersøgt for mistanke om polyp i tyktarmen (colon).

Den 21. september 2001 blev via skadestuen indlagt akut på kirurgisk afdeling, , idet hun siden tyktarmsudredningen i maj måned havde haft tilbagevendende mavesmerter i den øverste del af maven og anfald af gulsot. Ved en ERCP-undersøgelse blev der fundet flere galdesten i de dybe galdeveje, hvorfor der blev fjernet sten og indlagt endoprotese.

Den 22. oktober 2001 blev der fortaget fornyet ERCP-undersøgelse, og endoprotesen blev fjernet. Galdegangene blev gennemgået uden, at der blev fundet yderligere sten.

Den 4. december 2001 blev indlagt på kirurgisk afdeling, , med henblik på fjernelse af galdeblæren. På grund af komplikationer i forbindelse med operationen blev samme dag overflyttet til , hvor der samme dag blev foretaget en operation med genetablering af galdeafløbet, således at resterne af højre og venstre levergang blev forbundet til tyndtarmslynge, og den resterende dybe galdegang blev syet sammen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At læge ikke foretog en korrekt operation, idet han i forbindelse med fjernelse af galdeblæren rev de dybe galdeveje over.

Det er herved anført, at årsagen hertil var, at læge ikke havde orienteret sig ordentligt om de anatomiske forhold i s mave, og at hun blev sendt til med henblik på at få genetableret nye galdeveje.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 4. december 2001. Nævnet finder dog, at det ville have været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge under operationen havde foretaget røntgenundersøgelse af de dybe galdeveje før fjernelse af galdeblæren.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 22. november 2001, at ved fremmøde i ambulatoriet, , blev informeret om, at der ved ultralydsundersøgelsen af maven ikke var blevet påvist sten i galdeblæren. Da imidlertid havde haft sten i den dybe galdegang, blev hun tilbudt operation med fjernelse af galdeblæren. Det fremgår videre, at var indforstået med operationen, og at denne blev planlagt som en kikkertoperation. Endvidere fremgår det, at ligeledes blev informeret om risikoen for komplikationer.

Nævnet kan oplyse, at når galdeblæren fjernes er det væsentligt, at man deler galdeblæregangen, og at man ikke beskadiger de dybe galdeveje. Ved fjernelse af galdeblæren er det derfor væsentligt, at disse strukturer identificeres således, at den korrekte deling af galdeblæregangen kan foretages. Dette kan ske ved, at operatøren ved iagttagelse af omhyggelig teknik frilægger og vurderer de anatomiske forhold. Imidlertid kan denne vurdering være vanskelig, og i tilfælde, hvor der er betændelse i eller omkring galdeblæren, kan den vise sig at være forkert. I visse situationer kan det være en hjælp at foretage røntgenundersøgelse af galdevejene under operationen men før galdeblæren fjernes, idet man herved kan identificere forløbet af de nævnte strukturer.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen den 4. december 2001, at det på grund af sammenvoksninger omkring en lille skrumpet galdeblære ikke var muligt at gennemføre operationen som en kikkertoperation, hvorfor denne blev ændret til en åben operation, for derved bedre at kunne klarlægge de anatomiske forhold og for at undgå læsion af de dybe galdeveje.

Det fremgår videre af operationsbeskrivelsen, at afdelingslæge , efter at galdeblæren var blevet fjernet, bemærkede, at der var opstået en læsion af den dybe galdegang samt galdegange fra højre og venstre leverhalvdel. Afdelingslæge tilkaldte derfor en mere erfaren specialist, og der blev taget kontakt til , som har speciel ekspertise i rekonstruktion af de dybe galdeveje.

Det fremgår af den efterfølgende vævsundersøgelse af galdeblæren, at denne var præget af kronisk betændelse.

Det er nævnets vurdering, at operationen var vanskeliggjort på grund af ardannelse og betændelsesforandringer omkring galdeblæren. De anatomiske forhold var således vanskelige at vurdere på grund af disse sammenvoksninger.

Nævnet finder, at man ikke med sikkerhed kan fastslå, at en røntgenundersøgelse af galdevejene forud for fjernelse af galdeblæren ville have forhindret den opståede læsion, men at det må antages, at læsionen formentlig kunne være blevet mindre alvorlig.

Nævnet finder endvidere, at en læsion af den dybe galdegang under de konkrete omstændigheder må betegnes som værende en hændelig og sjælden komplikation.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder dog, at det ville have været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge under operationen havde foretaget en røntgenundersøgelse af de dybe galdeveje før fjernelse af galdeblæren.