Klage over utilstrækkeligt grundlag i forbindelse med udstedelse af erklæring ved tvangsindlæggelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af den 1. november 2001, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0231912

Offentliggørelsesdato:

20. august 2002

Juridisk tema:

Lægeerklæringer

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af den 1. november 2001, jf. lægelovens § 6.

er en 70-årig kvinde, der ikke har fast bopæl, og som overnatter på et natherberg i . Hendes psykiske lidelse debuterede i 1969, hvor hun var indlagt på psykiatrisk afdeling under diagnosen skizofreniform psykose, og hun har flere gange siden været indlagt med en psykisk lidelse.

Den 3. januar 2001 skrev en overlæge fra Distriktspsykiatrisk Center i til praktiserende læge og gjorde ham opmærksom på, at man kunne få brug for hans assistance til tvangsindlæggelse af , da hun blev opfattet som psykotisk og i perioder forpint, og da den behandlingsmæssige kontakt til hende var vanskelig.

Ved brev af 9. oktober 2001 skrev socialpsykiatrisk team i til læge . I brevet indgik en beskrivelse af s psykiske tilstand. Der beskrives en række paranoide træk, samt at virkede forpint. Det socialpsykiatriske team opfordrede læge til, at forsøge at træffe på natherberget med henblik på en vurdering af, om hun burde tvangsindlægges.

Ved et besøg den 1. november 2001 i natherberget udfærdigede læge tvangsindlæggelsespapirer ("gule papirer") vedrørende .

Den 5. november 2001 blev tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, , hvor den foreløbige diagnose skizofrenia paranoides blev stillet.

Klagen
Der er klaget over følgende:

At praktiserende læge udfyldte erklæringen vedrørende tvangsindlæggelsen af på et utilstrækkeligt grundlag.

Nævnets afgørelse af klagen
Praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med udarbejdelsen af erklæringen af 1. november 2001 vedrørende tvangsindlæggelse af

Begrundelse
Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at han forud for besøget den 1. november 2001 i natherberget aldrig havde set , men at han flere gange telefonisk og i breve var blevet anmodet om at tage stilling til eventuel indlæggelse ved tvang. Han oplyser, at han efter den seneste skriftlige henvendelse fra socialpsykiatrisk team i indgik en telefonisk aftale med personale fra teamet om at møde på natherberget den 1. november 2001 om morgenen.

Læge oplyser endvidere, at var på vej ud ad døren, da han ankom til herberget. Han observerede hende, men indgik ikke i en egentlig dialog med hende. Årsagen hertil var, at personalet i herberget havde oplyst, at man frygtede, at ville blive skræmt helt væk og ikke vende tilbage til herberget. Han havde en 15 minutter lang samtale med personalet på herbergets kontor vedrørende s aktuelle tilstand. Hans samlede vurdering var herefter, at var i en sindssygelig tilstand, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsindlægge hende på behandlingsindikation.

I erklæring af den 1. november 2001 vedrørende tvangsindlæggelsen ("gule papirer") har læge vedrørende diagnose og som begrundelse for antagelsen om at udsigten til helbredelse eller bedring ville blive væsentligt forringet, hvis indlæggelse af blev undladt, blandt andet anført, at hun virkede meget forpint og vandrede hvileløst rundt. Det anføres videre, at hun var tydeligt hallucineret, hørte stemmer, at hun skreg og råbte til stemmerne, at hun sparkede til ting, samt at hun mente sig truet og iagttaget af fremmede. Det anføres videre, at ikke havde sygdomsindsigt, og at der var risiko for betydelig forværring i løbet af vinteren. Diagnosen "paranoid psykose" blev anført.

Det fremgår af erklæringen, at undersøgelsen blev afsluttet den 1. november 2001, og at var kendt af læge .

Patientklagenævnet kan oplyse, at den tilkaldte læge i forbindelse med en anmodning om tvangsindlæggelse skal tage stilling til om betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt. Det forudsættes i den forbindelse, at lægen foretager en undersøgelse af den pågældende person, og at lægen oplyser om formålet med en sådan indlæggelse. Lægen skal søge at opnå accept til en frivillig indlæggelse, og hvis dette ikke lader sig gøre, kan en tvangsindlæggelse iværksættes efter retningslinierne herfor.

Patientklagenævnet finder herefter, at praktiserende læge ikke i tilstrækkelig grad har foretaget en undersøgelse af forud for udfærdigelsen af tvangsindlæggelsespapirerne, idet han kun har observeret hende, mens hun var på vej ud ad døren, og ikke har gjort forsøg på at etablere en kontakt til hende.