Tvangsbehandling med depotmedicin underkendt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 2. januar 2002 om tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, .Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder dog, at grundlaget for at indlede tvangsbehandling med depotmedicin Cisordinol ikke var til stede.

Sagsnummer:

0232105

Offentliggørelsesdato:

26. april 2005

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 2. januar 2002 om tvangsbehandling af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder dog, at grundlaget for at indlede tvangsbehandling med depotmedicin Cisordinol ikke var til stede.

havde siden 1990 været indlagt på psykiatrisk afdeling 10 gange på grund af symptomer på sindssygdom. Der havde tidligere været god effekt af behandling med antipsykotisk medicin i form af bl.a. Cisordinol.

blev aktuelt den 11. oktober 2001 indlagt på psykiatrisk afdeling, under diagnosen paranoid skizofreni (spaltningssindssygdom med vrangforestillinger), idet han de seneste 4–6 uger var blevet tiltagende psykotisk og usamlet. Ved indlæggelsen vurderede lægerne, at han virkede forpint og affektspændt, ligesom han udtrykte legemlige vrangforestillinger og var hørelseshallucineret samt paranoid. Han var endvidere uden sygdomserkendelse og nægtede behandling med antipsykotisk medicin. Den 15. november 2001 blev der derfor truffet beslutning om tvangsmedicinering med tablet Cisordinol 10 mg. dagligt i ca. 14 dage og herefter Cisordinol Dekanoat (Cisordinol depot) i doseringen 100 mg. stigende til max. 200 mg. ugentligt eller hver 14. dag.

klagede over beslutningen om tvangsbehandlingen til Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 2. januar 2002 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandling. Der blev som begrundelse anført, at var psykotisk, uden sygdomsindsigt og behandlingskrævende, og at det ikke var muligt at motivere ham for frivillig behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand, lidende af en spaltningssindssygdom med vrangforestillinger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem ca. en måned blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde modtaget Cisordinol med god effekt på tilstanden, og at der primært blev truffet beslutning om peroral behandling.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har lagt vægt på, at Cisordinol er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder dog, at beslutningen om efterfølgende behandling med Cisordinol i depotform ikke opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen eller af overlægens udtalelse til sagen, at peroral behandling eller daglig indgivelse i vandig injektionsform ville medføre længerevarende daglig magtanvendelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer dog afgørelsen for så vidt angår beslutningen om tvangsbehandling med depotmedicin, idet nævnet finder, at betingelserne for at indlede tvangsbehandling med depotmedicin ikke var til stede.