Klage over, at vagtlæge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af en ældre patient og ikke vurderede behov for hjemmepleje

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 29. december 2001 i hendes hjem, jf. lægelovens § 6.

Det skal desuden indskærpes overfor læge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Hændelsesforløb

Den 23. december 2001 faldt i sin bolig og slog sine fødder, hvorefter hun ikke kunne gå.

Den 29. december 2001 kontaktede en nabo vagtlægecentralen telefonisk og oplyste, at var faldet dagen forinden og ikke kunne støtte på benene, hvorfor hun ikke kunne klare sig selv. Vagtlæge aflagde besøg hos og undersøgte hendes knæ, hvor han ikke fandt tegn på brud.

Den 1. januar 2002 blev via skadestuen indlagt akut på , med for lavt blodtryk (hypotension). Blodtrykket var målt til 70/50. havde forstuvet begge fødder, og fødderne var hævede med blodansamling (hæmatom) på fodryggene. Ved en røntgenundersøgelse af fødderne blev der ikke fundet brud. kunne ikke gå, hvorfor hun i flere dage ikke havde spist og kun drukket lidt vand, således at hun led af væskemangel (dehydrering) samt havde lav temperatur (35 gader). blev udskrevet den 7. januar 2002 med en gangbuk til brug i hjemmet, og fortsatte undersøgelser skulle foregå ambulant.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at vagtlæge ikke undersøgte s fødder.

2. at vagtlæge ikke tilbød at kontakte hjemmeplejen for at sikre, at fik den fornødne omsorg.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. december 2001.

Det skal desuden indskærpes læge , at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Begrundelse

Det fremgår af vagtjournalen den 29. december 2001 kl. 15.25, at s nabo telefonisk kontaktede vagtcentralen og oplyste, at dagen forinden var faldet, og at hun ikke kunne støtte på benene og ikke kunne klare sig selv. Der blev aftalt et sygebesøg. Ved en fornyet telefonisk kontakt til vagtlægecentralen blev det kl. 16.44 oplyst, at lå på gulvet og ikke kunne røre sig.

Det fremgår videre af vagtjournalen kl. 18.24, at blev tilset af læge , som noterede, at hun en af dagene havde slået knæene, men at der ikke var kliniske tegn på brud (fractur).

Nævnet har bemærket, at læge ikke har beskrevet, hvilke undersøgelser han foretog, samt at der ikke i sagen foreligger uddybende udtalelse fra ham vedrørende sygebesøget.

Nævnet kan oplyse, at ældre personer som falder, lettere pådrager sig brud på knoglerne end yngre, herunder specielt brud på hoften. Den kliniske undersøgelse af det sted, hvor patienten har ondt, kan ofte give et fingerpeg om et eventuelt brud, men den endelige diagnose stilles ved en røntgenundersøgelse. Den kliniske undersøgelse foretages med patienten siddende eller liggende.

Det er nævnets opfattelse, at hvis der ikke umiddelbart er tegn til knoglebrud, og dermed grund til at sende patienten til en røntgenundersøgelse, vil det være relevant at se patienten gå eller stå, når det er oplyst, at patienten ikke kan støtte på benene.

Nævnet finder, at læge har undersøgt under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han ved den kliniske undersøgelse alene undersøgte knæene, men havde smerter i fødderne, som hun havde slået.

Det er videre nævnets opfattelse, at ældre personer med skader på bevægeapparatet kan have behov for hjælp til at klare sig i dagligdagen for eksempel med hygiejne, toiletbesøg, mad og drikkevarer, hvilket om fornødent kan foranstaltes gennem assistance fra hjemmeplejen akut.

Nævnet har lagt til grund, at læge ifølge journalen ikke foretog en vurdering af, om var i stand til at klare sig uden hjælp fra hjemmeplejen, selvom hun boede alene og ikke kunne støtte på benene.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at sikre, at fik den fornødne plejemæssige assistance, hun havde behov for.

Det skal derfor indskærpes over for læge , at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.