Inberetning af praktiserende læges udfærdigelse af erklæring til statsamt uden undersøgelse af barnet og den anden forælder

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 4. marts 2002 til Statsamt om , jf. lægelovens § 8, stk. 1.Det skal desuden indskærpes overfor praktiserende læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Sagsnummer:

0232608

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2003

Juridisk tema:

Lægeerklæringer

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 4. marts 2002 til <****> Statsamt om <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 1.

Det skal desuden indskærpes overfor praktiserende læge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Hændelsesforløb

, der er mor til og indehaver af forældremyndigheden over , henvendte sig på en ikke nærmere angivet dato, men formentlig primo marts 2002 til praktiserende læge . Årsagen til henvendelsen var, at angiveligt følte sig terroriseret af sin tidligere samlever, med hvem hun har sønnen . På baggrund af s oplysninger samt sit kendskab til tidligere kontroverser i forholdet, herunder en udtalelse fra en familieterapeut på et kvindekrisecenter udfærdigede læge en erklæring til Statsamt, hvori hun gav udtryk for, at hun på det bestemteste frarådede samkvem mellem sønnen og faderen.

Indberetningen

Sundhedsstyrelsen har indberettet følgende:

At læge ved sin erklæring har udvist manglende omhu og uhildethed, idet hun har udtalt sig til støtte for den ene part i en samværssag og om forhold, om hvilke hun kun havde den ene parts fremstilling.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Læge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 1, ved sin udfærdigelse af erklæringen af 4. marts 2002 til Statsamt om . Det skal desuden indskærpes læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at det af § 1 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 fremgår, at en erklæring ikke må indeholde oplysninger om sygdomme eller forhold, som lægen ikke i sin virksomhed som læge har kendskab til. Af § 4 fremgår, at det af erklæringen tydeligt skal fremgå, på hvilken måde lægen har opnået sin viden, herunder om oplysningerne beror på lægens egen under-søgelse, patientens tilkendegivelser, tred-jemands undersøgelse eller journaler m.v.

Af erklæringen af 4. marts 2002 fremgår, at var yderst terroriseret af sønnens far personligt, telefonisk og skriftligt og levede i konstant angst for, hvad han kunne finde på, hvilket prægede hendes og sønnens liv. Det fremgik endvidere, at sønnens far netop var blevet løsladt fra fængslet efter at have overtrådt et polititilhold flere gange.

Af erklæringen fremgår videre, at læge på ingen måde kunne anbefale, at s far fik samværsret med sønnen, idet dette ville ødelægge s arbejde for at skabe trygge rammer for sønnen, og at læge mente, at sønnens far ville benytte samværsretten til at chikanere , hvilket hun hverken fysisk eller psykisk kunne stå model til.

Af erklæringen fremgår ikke, hvilke af de givne oplysninger der beroede på læge s egen undersøgelse eller iagttagelse, og hvilke der skyldtes angivelser fra eller andre. Endvidere har læge i erklæringen udtalt sig om sønnens tilstand og reaktioner, selvom hun ikke har haft ham til konsultation, ligesom hun har udtalt sig om sønnens far uden at have haft ham til konsultation og uden i øvrigt at have haft direkte kendskab til hans forhold.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge har udvist manglende omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af erklæringen af 4. marts 2002 til Statsamt om . Det skal desuden indskærpes læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.