Klage over manglende behandling af feberkramper samt brud på tavshedspligten

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 16. januar 2002 i lægevagtskonsultationen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at sygeplejerske <****> har videregivet oplysninger om <****> den 16. januar 2002 til en kørende vagtlæge i lægevagtskonsultationen.

Hændelsesforløb

Den 16. januar 2002 henvendte sig hos lægevagten, idet hendes søn havde 40,3 grader i feber. Han blev ved en undersøgelse fundet blussende men upåvirket, og der var ikke nakkestivhed og ingen udslæt, ligesom der ikke var tegn på væskemangel. blev rådet til at se tiden an.

Ca. en halv time senere henvendte sig igen, da på vejen hjem havde fået et krampetilfælde. Han blev undersøgt af vagtlæge , som besluttede at observere barnet liggende på en båre i et hjørne ved indgangen til lægevagten.

Den 17. januar 2002 henvendte sig til egen læge, som indlagde på børneafdelingen, . Han blev kort efter udskrevet, da hans tilstand var god.

Om aftenen samme dag henvendte sig til børneafdelingen, , da hun var usikker på, hvordan hun skulle håndtere s feberkramper. Han havde ved henvendelse regulære kulderystelser. Hun fik information om feberkrampe og håndtering heraf, hvorefter de tog hjem igen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At læge ikke behandlede s feberkrampe tilstrækkelig.

Det er herved anført, at han alene behandlede s feberkramper med klysma stesolid, hvorefter han blev sendt ud på gangen. Han tilså ham herefter kun to gange, hvorefter han udtalte, at havde tjek på forholdene, gav hende en pakke stesolid og sendte hende hjem. Han informerede hende således heller ikke om feberkramper. De har efterfølgende fået at vide, at det er normalt at indlægge så små børn til observation på en børneafdeling, når barnet for første gang har et tilfælde af feberkrampe.

2. At sygeplejerske har brudt sin tavshedspligt, idet hun fortalte en veninde om s syge barn.

Det er herved anført, at hun, i stedet for at vise opmærksomhed, havde travlt med to private besøgende, og at hun ved den sidste privat besøgende - sin veninde - fortalte om, at var kommet med feberkrampe.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 16. januar 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at læge ved sin undersøgelse af fandt ham vedvarende sitrende, let øget muskelspænding (let hyperton). Der var fri vejrtrækning (resp) og pæne farver. syntes ikke, at hun havde kontakt med ham, men han var i stand til at kigge og fixere.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at han bedømte til at være i et stadium efter et krampeanfald og forventede, at han umiddelbart ville komme til sig selv. Da dette ikke skete efter cirka 10 minutter, fik han af sygeplejerske indført stesolid i endetarmen, hvorefter han rettede sig. Læge besluttede, at skulle blive til observation, idet han blev placeret, så han hele tiden var under sygeplejerske s opsyn, og så læge selv kunne se ham fra konsultationen, når han kaldte nye patienter ind. Han blev observeret i cirka 40 minutter, hvorefter han blev sendt hjem med råd om fortsat observation og et styks stesolid.

Det er nævnets opfattelse, at blev behandlet på relevant vis, og nævnet finder herefter, at læge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder anledning til at bemærke, at en instruks på børneafdelingen om indlæggelse af alle børn med feberkrampe til observation gælder for en hospitalsafdeling med mange ansatte læger af vidt forskellig erfaring. Den kan ikke overføres til lægevagten.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Sygeplejerske har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med videregivelse af oplysninger den 16. januar 2002 til en kørende vagtlæge i lægevagtskonsultationen.

Begrundelse
Det fremgår af sygeplejerske s udtalelse til sagen, at en vagtlæge, som lige havde afsluttet sit sidste besøg, kom ind på hendes kontor sammen med sin chauffør. Lægen spurgte, i overensstemmelse med proceduren i Lægevagten, hvis der er travlt, om der var noget hun kunne hjælpe med, da hun ikke havde flere besøg. Hun spurgte endvidere til , om det var noget hun skulle se på. Hertil svarede , at det drejede sig om en 8 måneder gammel dreng, som havde feberkramper, og som var blevet behandlet med stesolid samt lå til observation.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 24, stk. 1, at en sundhedsperson med patientens samtykke kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten. Videregivelse uden samtykke kan imidlertid ske, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov.

Idet nævnet har lagt sygeplejerske s forklaring til grund, er det nævnets opfattelse, at oplysningerne, som blev givet til den kørende vagtlæge, om at der var feberkrampe, som blev behandlet med stesolid og observation var fortrolige helbredsoplysninger.

Det er imidlertid videre nævnets opfattelse, at da sygeplejerske alene videregav oplysninger til en anden sundhedsperson, som havde relevans for en eventuel videre behandling af , forelå der ikke brud på tavshedspligten.

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med videregivelsen af oplysningerne til den kørende vagtlæge.