Klage over, at operationen var mangelfulde

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans journalføring af behandlingen af den 27. april 2000 på jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 27. april 2000 på .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 18. maj til den 20. juni 2000.

Sagsnummer:

0233109

Offentliggørelsesdato:

20. december 2005

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Plastikkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 27. april 2000 på <****> jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 27. april 2000 på <****> .

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 18. maj til den 20. juni 2000.

Hændelsesforløb

fik i oktober 1998 fjernet det venstre bryst på grund af brystkræft, og fik efterfølgende strålebehandling.

Den 7. december 1998 var til forundersøgelse på , og hun blev endvidere undersøgt den 12. april 1999 på samme afdeling, hvor det blev aftalt at indlægge en brystprotese på 350 ml. i volumen.

Den 26. april 2000 blev indlagt på .

Den 27. april 2000 blev operationen udført af overlæge . Der blev indsat en ekspansionsprotese med slutvolumen på 450 ml, og ikke en protese på 350 ml.

Efterfølgende blev der den 18. maj 2000 foretaget ekspansion af protesen med 30 ml. saltvand. De næste to ekspansioner blev foretaget henholdsvis den 6. juni 2001 og den 13. juni 2000, således at der ved den 3. behandling i alt var et samlet volumen på 430 ml.

Ved den 4. ekspansion den 20. juni 2000, blev protesen ekspanderet til i alt 470 ml.

Den 21. september 2000 kom for at få fjernet 120 ml. fra ekspanderprotesen med henblik på en slutvolumen på 350 ml. Der blev fjernet 120 ml. saltvand, men efterfølgende var protesen lidt uregelmæssig opadtil.

Den 15. maj 2001 blev indlagt med henblik på en højresidig brystreduktion og brystvorterekonstruktion på venstre side. Ved indlæggelsen oplyste hun, at hun ikke var tilfreds med resultatet, efter at der var udtømt saltvand i protesen til blivende volumen på 350 ml. følte endvidere, at protesen foldede.

Det blev konstateret, at der var en 450 ml. protese, og ikke en 350 ml. protese, der var indlagt. Der blev herefter yderligere fyldt 100 ml. saltvand i protesen, men det var stadig ikke tilfredsstillende, hvorfor det blev besluttet at fjerne protesen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægen ikke udførte operationen korrekt.

2. At lægerne ikke på et tidligere tidspunkt i forløbet opdagede, at der var sket fejl og foranledigede en reoperation.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge har overtrådt lægelovens § 13 ved sin journalføring af behandlingen af den 27. april 2000 på . Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge forinden operationen havde sikret sig, at den planlagte protese var til stede.

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 27. april 2000 på .

Begrundelse

Ifølge journalen den 7. december 1998 var til forundersøgelse på . Ved undersøgelsen blev der informeret om metoderne til brystrekonstruktion. Da kun havde en begrænset mængde hud på mave og ryg, var hun mest egnet til en brystrekonstruktion ved hjælp af protese/ekspanderprotesen.

Ifølge journalen den 12. april 1999 blev der planlagt en rekonstruktion ved hjælp af en sådan med ekspanderprotesen MC3542512, der skulle have et slutvolumen på 350 ml.

Det fremgår af journalen den 26. april 2000, at blev indlagt med henblik på en rekonstruktion af venstre bryst, hvor der ville blive indlagt en eskpansionsprotese på 350 ml. Senere skulle højre bryst reduceres og der skulle laves en rekonstruktion af brystvorten.

Det fremgår endvidere af journalen samme dag, at blev informeret om selve forløbet omkring rekonstruktionen ved en ekspansionsprotese.

Nævnet kan oplyse, at ved en brystrekonstruktion efter operation og strålebehandling for brystkræft kan man vælge mellem flere rekonstruktionsmetoder. En af dem er implantation af en ekspansionsprotese. Rekonstruktion kan imidlertid også blive foretaget ved hjælp af patientens eget væv, som ved en plastisk operation flyttes fra et sted på kroppen med vævsoverskud til brystets plads.

Nævnet kan endvidere oplyse, at de to metoder eventuelt kan kombineres således, at vævsflytningen tilvejebringer det nødvendige ekstra huddække, mens implantatet giver den nødvendige fylde. Den konkrete behandlingsplan tilrettelægges i samråd med patienten, som måske kan have særlige ønsker om at undgå ekstra ardannelser, men der kan også være en række andre forhold at tage hensyn til. Når der tidligere er givet strålebehandling er en rekonstruktion med anvendelse af eget væv altid med i overvejelserne, fordi det strålepåvirkede væv ofte har mistet sin eftergivelighed, modsat det ”importerede” væv.

Videre kan nævnet oplyse, at der efter en gennemført strålebehandling kan være vanskeligheder med at opnå et kosmetisk acceptabelt resultat, idet vævet ofte er mindre elastisk, præget af arvæv og derfor ikke giver sig så godt for udvidelsestrykket som i de tilfælde, hvor strålebehandling mod brystområdet ikke har været givet.

Nævnet finder herefter, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at blev tilbudt at få lavet rekonstruktionen af venstre bryst med en ekspansionsprotese.

Det fremgår af journalen den 27. april 2000, at overlæge foretog en rekonstruktion af s venstre bryst. Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at der blev lavet en stor lomme under muskulaturen, og der blev indført Siltex Spectrum Expantium protese på 450 ml., der blev fyldt op med 290 ml.

Nævnet kan oplyse, at ekspansionsprotesens størrelse spiller mindre rolle for resultatet, når blot den kan optankes til et passende rumfang. Et ”passende rumfang” er i denne forbindelse et rumfang lidt over, hvad der skønnes at være symmetrisk med det modsidige bryst.

Det er nævnets vurdering, at operationen den 27. april 2000 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, da skønnet under indgrebet vejer tungere end det præoperative skøn.

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af overlæge , idet behandlingen blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge havde sikret sig, at den planlagte protese var tilstede.

Overlæge har således oplyst, at der blev indsat en protese på 450 ml. og ikke som aftalt en på 350 ml. Overlæge har endvidere oplyst, at han den efterfølgende dag informerede , om at der var indlagt en protese på 450 ml.

Overlæge har endvidere oplyst, at grunden til at han anvendte en 450 ml. protese var, at der ikke var flere proteser på 350 ml. tilbage i afdelingens beholdning.

har oplyst, at hun den efterfølgende dag blev informeret af overlæge om, at der var indlagt en større protese end den aftalte størrelse.

Det er herefter nævnets vurdering, at blev informeret om, at der var blevet ilagt en protese på 450 ml. ved operationen den 27. april 2000.

Dette fremgår imidlertid ikke af journalen den 27. april 2000, at overlæge havde anvendt en 450 ml. protese, og det fremgår endvidere ikke, at han havde informeret om, at der var blevet indlagt en større protese end det aftalte.

Nævnet kan oplyse, at sygehuslægers journalføring har til opgave at fungere, som det nødvendige interne kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i undersøgelse, behandling og pleje med det formål at sikre det bedst mulige grundlag for den diagnostiske proces og iværksættelsen af behandling.

Det er nævnets vurdering, at det forhold, at der er valgt anden protese end den forud aftalte protese samtidig med, at det ikke fremgår tydeligt af journalen gør, at ekspansionsforløbet bliver uhensigtsmæssigt. Slutresultatet var formentlig blevet nøjagtigt det samme, om man havde valgt den oprindelig aftalte protese, nemlig at man på grund af kapseldannelse var nødt til at skifte protesen og bryde kapslen ved en ekstra operation. Men uanset at slutresultatet formentlig ikke har været påvirket af størrelsen på protesen, skal det klart fremgår af journalen, hvilket implantat patienten har fået indopereret.

Nævnet finder herefter, at burde have journalført, at der blev indlagt en protese på 450 ml. og at han den 28. april 2000 informerede herom.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De læger på , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 18. maj til den 20. juni 2000 har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 18. maj 2000, at fik fjernet sting, og at der var pæne forhold omkring arrene. Der blev samtidig instilleret 30 ml. saltvand i protesen.

Det fremgår endvidere af journalen den 6. juni 2000, at der blev påfyldt yderligere 50 ml. i protesen. Den 13. juni 2000 blev der påfyldt 60 ml. i protesen.

Videre fremgår det af journalen den 20. juni 2000, at der blev der påfyldt 40 ml. saltvand i protesen. Der var således 470 ml. i alt i protesen. s protese var nu overekspanderet, og det skulle den være i 3 måneder. Når de 3 måneder var gået skulle der tømmes 120 ml. og samtidig skulle der lægges en plan for brystreduktionen af højre bryst og en rekonstruktion af brystvorten på venstre bryst.

Ifølge journalen den 21. september 2000 fik fjernet 120 ml. saltvand i venstre side. Efterfølgende var protesen blød, men foldet. Hun blev informeret om, at protesen ville glatte sig, når der var gået noget tid. var stadig endvidere interesseret i at få foretaget en højresidig brystreduktion og en rekonstruktion af venstre brystvorte.

Ifølge journalen den 15. maj 2001 blev indlagt med henblik på en højresidig brystreduktion og en rekonstruktion af venstre brystvorte. Der var stadig folder i protesen, der var endvidere et strammende bånd midt for i det venstre bryst.

Det fremgår endvidere af journalen samme dag, at lægerne var klar over, at der ikke var tale om en protese på 350 ml., men en protese på 450 ml. Der blev på denne baggrund fyldt yderligere 100 ml. saltvand på protesen, hvilket ikke gav et godt resultat. Det blev derfor besluttet at udskifte ekspansionsprotesen til en permanent saltvandsprotese, samt fjerne den opståede kapseldannelse omkring denne.

Nævnet kan oplyse, at det efter endt optankning er anbefalet, at der skal gå 3-6 måneder for at arrene, udvendige såvel som indvendige, kan modnes og vævene stabiliseres i udvidet tilstand. Det er almindelig herefter, at foretage en aftapning til skønnet symmetrisk rumfang. Herved fremkommer ofte umiddelbart folder, som kan være synlige gennem huden, men som ofte glatter sig ud med tiden. Synligheden afhænger blandt andet af, hvor stort et rumfang der aftappes, men også af hvor tykt underhudsfedtlaget er. Består rynkedannelsen over tid, kan ekspansionsprotesen blive udskiftet med en silikoneprotese med et permanent rumfang eller en saltvandsprotese påfyldt det ønskede rumfang.

Nævnet kan endvidere oplyse, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor lang tid en ekspansionsprotese kan være implanteret, så længe der ikke optræder symptomer, som tilsiger at den bør fjernes. Resultatet af en rekonstruktion behøver således ikke at blive ringere, såfremt de ovennævnte 3-6 måneder armodningstid overskrides, men det tilstræbes i almindelighed, at en brystrekonstruktion med den beskrevne metode er tilendebragt i løbet af ¾ - 1 år.

Det er nævnets vurdering, at det ikke har betydning for behandlingen af , at lægerne ved påfyldning af ekspanderen ved de efterfølgende påfyldninger ikke har været opmærksomme på, at der var sket en ændring af størrelsen på protesen.

Det er endvidere nævnets vurdering, at det formentlig har været kapseldannelsen, der har været hovedårsagen til resultatet af brystrekonstruktionen.

Nævnet kan oplyse, at det er en almindelig kendt komplikation til en brystrekonstruktion, specielt når der er udført strålebehandling inden.

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af de læger på , der var involveret i behandlingen af fra den 18. maj til den 20. juni 2000.