Klage over manglende røntgenundersøgelse af hofte

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 23. december 2001 i hjemmet.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge for hendes behandling af den 24. december 2001 i hjemmet.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans behandling af den 25. december 2001 på skadestuen, .

Sagsnummer:

0233210

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2002

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 23. december 2001 i hjemmet.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hendes behandling af <****> den 24. december 2001 i hjemmet.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 25. december 2001 på skadestuen, <****>.

Hændelsesforløb

Den 21. december 2001 fik smerter i højre lår, efter at hun havde siddet på hug og følt sin højre hofte låse. Da smerterne fortsatte, kontaktede hun den 23. december 2001 lægevagten. Vagtlæge aflagde herefter et sygebesøg og foretog en objektiv undersøgelse af hendes højre ben og hofteregion. Han vurderede, at det drejede sig om muskulær ømhed, og behandlede hende med en smertestillende blokade.

Dagen efter kunne ikke støtte på benet, hvorfor hun atter henvendte sig til lægevagten. Den 24. december 2001 kl. 22 aflagde vagtlæge sygebesøg og foretog en undersøgelse af , hvorved hun fandt muskulaturen på højre lår meget øm. Hun vurderede, at symptomerne var forårsaget af en muskelfibersprængning og behandlede med smertestillende medicin.

Da den 25. december 2001 fortsat ikke kunne støtte på benet, blev hun indbragt til skadestuen, . Her blev hun undersøgt af afdelingslæge , som på grund af ømhed i højre lyskeområde anmodede en læge fra kirurgisk afdeling om at foretage en undersøgelse. Denne viste ikke tegn på lyskebrok. blev herefter behandlet med smertestillende medicin og hjemsendt med krykkestokke.

Den 7. januar 2002 viste en røntgenundersøgelse på brud af højre lårben, formentlig af ældre dato. Dagen efter fik foretaget en operation af bruddet. En efterfølgende mikroskopi af knoglerne gav mistanke om en konkurrerende sygdom (myelomatose).

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at læge den 23. december 2001 ikke fandt grundlag for at henvise til en røntgenundersøgelse.

2. at læge den 24. december 2001 ikke undersøgte eller henviste hende til en røntgenundersøgelse.

3. at lægerne på skadestuen, , ikke foretog en røntgenundersøgelse til trods for, at ikke kunne støtte på højre ben.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 23. december 2001.

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 24. december 2001.

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at den 21. december 2001 fik smerter i højre lår efter at have rejst sig fra hugsiddende stilling og følt højre hofte låse. Da hun den 23. december 2001 fortsat havde svært ved at gå, henvendte hun sig til vagtlægen.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen og af vagtlægenotatet, at han om formiddagen den 23. december 2001 aflagde besøg hos og foretog en objektiv undersøgelse af hendes højre ben og hofteregion. Herved konstaterede han ømhed i et mindre område i højre sædemuskulatur. På baggrund af s oplysninger og de objektive fund skønnede han, at der var tale om muskulær ømhed på grund af lav siddestilling. Han behandlede derfor med en smertestillende blokade med lokalbedøvelse (Carbocain) svarende til det ømme område.

Det fremgår af læge ´ udtalelse til sagen, at hun inden besøget hos om aftenen den 24. december 2001 havde orienteret sig om forhistorien. Det fremgår endvidere, at hun undersøgte s muskulatur på højre lår, som var meget øm, men ikke specielt spændt. Læge tolkede symptomerne som forårsaget af en muskelfibersprængning. Da det var juleaften og vanskeligt at arrangere fysioterapi, anbefalede læge , at , når det blev hverdag, skulle kontakte egen læge med henblik på fysioterapi. Hun udleverede desuden smertestillende tabletter (4 stk. Mandolgin Uno 300 mg) til .

I den foreliggende sag, hvor havde fået pludselige smerter efter at have rejst sig fra hugsiddende stilling, er det nævnets opfattelse, at læge og læge ikke har overtrådt lægeloven ved at have undladt at henvise til en røntgenundersøgelse henholdsvis den 23. og den 24. december 2001.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 25. december 2001 på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 25. december 2001 fortsat ikke kunne støtte på benet, hvorfor hun blev indbragt til skadestuen, . Her foretog afdelingslæge en objektiv undersøgelse af hende, hvorved han fandt ømhed i højre lyskeområde. En undersøgelse af bækkenknoglen og lyskebåndet viste normale forhold.

Det fremgår af afdelingslæge s udtalelse til sagen, at han endvidere foretog en undersøgelse af s højre hofteled, herunder en undersøgelse for bevægelighed, hvorved han fandt normale forhold.

Videre fremgår det af journalen, at afdelingslæge , på baggrund af smerterne i lyskeregionen, anmodede en læge fra kirurgisk afdeling om at foretage en undersøgelse. Denne undersøgelse afkræftede mistanken om lyskebrok. blev herefter behandlet med smertestillende medicin (Panodil og Naproxen) og blev udskrevet med krykkestokke.

Det er nævnets opfattelse, at det er normalt at overveje hoftelidelse ved lyskesmerter. På baggrund af, at der ikke var oplysninger om fald eller mistanke om andre sygdomme, der kunne svække knoglerne, ligesom den objektive undersøgelse ikke gav mistanke om hoftelidelse, er det imidlertid nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at undlade en røntgenundersøgelse af hoften den 25. december 2001.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge ikke har overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 25. december 2001.