Klage over at nethindeløsning ikke blev opdaget

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 5. april til den 2. maj 2001 på sin klinik.

Hændelsesforløb

Den 5. april 2001 blev undersøgt af øjenlæge , på grund af at han i forbindelse med et hosteanfald den 3. april 2001 havde fået en synlig blødning i højre øje samt nedsat syn på øjet. Han var tidligere opereret for grå stær på begge øjne.

Den 18. april 2001 fik besked fra øjenafdelingen på om, at han efter en henvisning fra øjenlæge havde fået en tid til undersøgelse den 21. maj 2001. Imidlertid blev henvisningssedlen igen bedømt den 9. maj 2001, hvorefter blev indkaldt til akut undersøgelse dagen efter.

I perioden fra den 18. april 2001 til den 2. maj 2001 var 4 gange til kontrol hos øjenlæge .

Den 10. maj 2001 blev undersøgt på øjenklinikken, , hvor der blev fundet en afløsning af åre- og nethinde på højre øje med en rift i nethinden samt lavt tryk i højre øje. blev i begyndelsen behandlet med binyrebark (prednisolon) tabletter for at få løsningen af årehinden til at gå tilbage inden en operation. Operationen med fjernelse af glaslegemet og fastgøring af nethinden samt indsprøjtning af silikoneolie blev udført den 17. maj 2001.

Den indsprøjtede silikoneolie blev fjernet fra højre øje ved en operation den 26. september 2001. Ved sidste kontrol på s øjenafdeling den 6. november 2001 var synet på højre øje med korrektion 1/60 og nethinden var på plads.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at øjenlæge ikke foretog korrekt undersøgelse, diagnosticering og behandling af s højre øje.

Det er herved anført, at øjenlæge ud fra en overfladisk undersøgelse stillede diagnosen ”en blødning i øjet”, som ville fortage sig i løbet af nogle uger. Han henviste alene til ambulant behandling på og ikke til akut indlæggelse og behandling. Det er endvidere anført, at han i forbindelse med de mange kontrolbesøg burde have konstateret, at havde nethindeløsning. Endelig er det anført, at han ikke behandlede med den korrekte medicin.

Nævnets afgørelse af klagen

Øjenlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 5. april til den 2. maj 2001.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at en blødning i øjets glaslegeme hos ældre person ikke er ualmindelig. De hyppigste årsager hertil er sukkersyge, aldersbetinget forkalkning af nethindens gule plet (maculadegeneration) og forhøjet blodtryk. Blødninger i øjets glaslegeme ved disse lidelser opstår ofte pludseligt i forbindelse med kraftig fysisk aktivitet eller et hosteanfald og kræver ikke akut behandling, idet blødningen ofte klarer op af sig selv i løbet af en måneds tid eller længere. Imidlertid kan en rift i nethinden også være årsag til blødning i øjets glaslegeme. Dette er en alvorlig årsag om end sjælden, idet denne ubehandlet kan blive udgangspunkt for en nethindeløsning inden for få dage eller uger. Skyggefornemmelser er det sædvanlige symptom på, at der er indtruffet nethindeløsning.

Nævnet kan videre oplyse, at øjne, der har gennemgået operation for grå stær (katarakt), har større risiko for at udvikle en rift i nethinden. En sådan rift er ofte ledsaget af et karakteristisk symptom, nemlig serier af lysglimt, der af patienten kan ses i svag belysning eller med lukkede øjne. Da det er ikke muligt ved en undersøgelse at udelukke en rift i nethinden, fordi glaslegemet er for sløret af blødningen, henvises patienten videre til en specialundersøgelse af glaslegemet (ultralydsscanning/ekkografi).

Det fremgår af journalen den 5. april 2001, at konsulterede øjenlæge , idet han to døgn forinden i forbindelse med et hosteanfald pludselig havde fået svær sløring af synet på højre øje. Øjenlæge målte synsstyrken på højre øje nedsat til kun håndbevægelser, der til gengæld kunne erkendes i hele synsfeltet (alle kvadranter). Ved undersøgelse af øjets indre (oftalmoskopi) efter udvidelse af pupillen med øjendråber (mydriasis) var det ikke muligt at se nethinden på grund af tæt, diffus blødning i glaslegemet. På grund af muligheden for en rift som årsag til blødningen, sendte øjenlæge dagen efter en henvisning til øjenafdelingen på med henblik på en ambulant udredning af årsagen til blødningen, da han ikke havde fundet en åbenbar årsag.

Nævnet kan hertil oplyse, at det er almindeligt at en øjenafdeling vurderer en henvisning med henblik på tidspunktet for indkaldelse, med mindre henvisningen er rubriceret som akut. Det er ikke almindeligt at henvise akut, med mindre der har været det karakteristiske symptom på en rift i nethinden.

Det fremgår af journalen, at frem til den 2. maj 2001 tre gange blev undersøgt af øjenlæge , som indledte behandling med Cosopt øjendråber, da der var et stigende tryk på begge øjne. Ved konsultationen den 2. maj 2001 fandt øjenlæge ved sin undersøgelse af højre øje en rød refleks ved belysningen af nethinden.

Nævnet kan oplyse, at en rød refleks er et udtryk for den farve, som en nethinde, der stadig er tilliggende, reflekterer, når den belyses. I modsætning hertil vil en nethinde, som er afløst, reflektere en grålige farve.

Det fremgår ikke af journalen, at på noget tidspunkt klagede over lysglimt eller yderligere synsforværring, som for eksempel skyggefornemmelse, der kunne begrunde en fremskyndelse af henvisningen.

Nævnet finder herefter, at øjenlæge ved sine undersøgelser og sin behandling, herunder hans henvisning til øjenafdelingen på , har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.