Klage over manglende information om infektionsrisiko ved perforering af urinrør

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 21. juli 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 23. juli 2001 på kirurgisk afdeling , <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 2. august 2001 i <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 7. august 2001 i <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 28, august 2001 i kirurgisk ambulatorium, <****>.

Hændelsesforløb

havde den 14. juli 2001 været undersøgt på kirurgisk ambulatorium, , på grund af blodig urin og blodig sæd.

Den 21. juli 2001 kl. 23.45 ringede efter en vagtlæge, da han ikke kunne komme af med vandet. Vagtlæge anlagde et kateter, men der kom ingen urin. havde smerter ved katetrisationen, og der blev givet en smertestillende indsprøjtning (Pedidin), og fik besked om at ringe til vagtlæge igen, hvis der ikke kom vandladning inden for l/2 e.

fik ikke vandladning inden for ½ e, og kontaktede derfor lægevagten på ny. Han blev herefter indlagt akut på kirurgisk afdeling, , hvor der med det samme blev anlagt et hæmaturikateter, hvorefter der blev kvitteret 30 ml blodig urin. Da der ikke kunne blive skyllet på kateteret, blev det skiftet ud til en anden størrelse, hvorefter der straks kom 500 ml blodig urin.

Den 23. juli 2001 fik fortaget en kikkertundersøgelse af blæren (gelcystoskopi) af l. reservelæge , der konstaterede, at der var foretaget en kraftig perforering af urinrøret.

Den 2. august 2001 henvendte sig til sin praktiserende læge på grund af akut opstået rygsmerter, så han næsten ikke kunne gå. Der blev henvist til fysioterapi.

Den 7. august 2001 henvendte sig igen til lægehuset, hvor praktiserende læge undersøgte ham. På dette tidspunkt havde han feber, og han havde stadig stærke rygsmerter. Læge anbefalede, at han foresatte den fysioterapeutiske behandling, og hun tog samtidig blodprøver.

Den 9. august 2001 ringede til lægehuset og talte med praktiserende læge for at få svaret på blodprøverne. Prøverne viste en let forhøjet CRP (sænknings reaktion), og han blev sat i behandling med Selexid imod urinvejsinfektion.

Da stadig havde feber og forhøjet CRP den 15. august 2001 blev Selexid behandlingen ændret til Primcillin behandling.

Ved ambulant undersøgelse den 28. august 2001 på kirurgisk ambulatorium foretog reservelæge en urografi, der viste normale forhold.

I mellemtiden havde konsulteret en speciallæge i intern medicin, der havde sendt en henvisning til yderligere blodprøveudredning til kirurgisk ambulatorium. blev herefter indkaldt til videre udredning og en ny samtale med reservelæge den 18. september 2001.

Den 30. august 2001 havde lammelser i højre arm og blev indlagt akut af speciallæge i intern medicin på en infektionsmedicinsk afdeling, hvor der blev konstateret, at der var betændelse med fokus svarende til mitralklapperne i hjertet. blev straks sat i intravenøs antibiotisk behandling (bakteriedræbende medicin gennem blodåren).

Den l. oktober 2001 blev udskrevet, men ved en senere kontrolskanning blev det konstateret, at mitralklapperne havde taget så meget skade af infektionen, at det var nødvendigt at operere inden for det næste halve år.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At vagtlæge har begået fejl i forbindelse med anlæggelsen af kateter den 21. juli 2001.

2. At den 21. eller 23. juli 2001 blev påført en infektion.

3. At 1. reservelæge den 23. juli 2001 ikke informerede om, at perforeringen af urinrør udgjorde en infektionsrisiko.

4. At 1. reservelæge begik fejl ved undersøgelsen den 23. juli 2001. har anført, at der kunne have været konstateret mitralklapfejl ved stetoskopering af hjertet.

5. At praktiserende læge har begået fejl i forbindelse med undersøgelsen den 2. august 2001.

6. At praktiserende læge har begået fejl i forbindelse med undersøgelsen den 7. august 2001.

7. At reservelæge ikke iværksatte relevante undersøgelser af i kirurgisk ambulatorium den 28. august 2001.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved hans behandling af den 21. juli 2001. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde henvist med det samme til skadestue til kateteroplægning, da kateteroplæggelsen mislykkedes.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 21. juli 2001, at ikke kunne lade vandet, og at han var forpint. Vagtlæge undersøgte ham, og fandt en stærkt forstørret blære, og at der havde været afgang af blod og koagler fra urinrøret. Der blev anlagt et kateter, uden komplikationer. Da der ikke kom noget urin informerede læge om, at skulle henvende sig til vagtlægen igen, såfremt at der ikke var kommet urin inden for ½ time. Der blev endvidere givet en smertestillende injektion, da var stadig var meget forpint.

Det er nævnets vurdering, at grunden til, at ikke kunne lade vandet, var blødning, og ikke anden afløbshindring (som eksempelvis forstørret prostata), da en forstørret blære er tegn på stop i afløbet, og når der har været afgang af blod.

Det er endvidere nævnets vurdering, at forsinkelsen på 1½ time har næppe haft nogen betydning for udviklingen af hjertesygdommen.

Nævnet kan oplyse, at ved enhver kateteroplægning vil der være en lille infektionsrisiko, uanset anvendelse af sterilt engangsudstyr.

Det er nævnets vurdering, at læge ved at aftale ny kontakt med henblik på indlæggelse, såfremt at ikke kunne lade vandet inden for ½ time, havde sikret sig at patienten kom videre i systemet.

Herefter finder nævnet ikke anledning til kritik af læge , idet behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge med det samme havde henvist til skadestue til kateteroplægning, da en mislykket kateteroplægning (ingen urin i katetret), som tilmed forvoldte smerter, føres til mistanke om, at kateteret var endt et galt sted (”via falsa”), og omgående henvise til skadestue, i stedet for at afvente, at der alligevel kom gang i kateteret.

Nævnets afgørelse af 2.,3. og 4. klagepunkt

1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 23. juli 2001 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 23. juli 2001, at kom til undersøgelse i kirurgisk ambulatorium, da han havde haft blod i både sæd og urin. Han havde så mange smerter, at hans kønsdele ikke kunne blive undersøgt.

Det fremgår endvidere af journalen, at 1. reservelæge foretog en kikkertundersøgelse af urinrøret, hvor der var normale forhold, dog med lette forandringer, der umiddelbart var på grund af kateteret. Der var endvidere et stort via falsa (en falsk vej), der formentlig var kommet fra katetret. 1. reservelæge mente, at det var grunden til de mange smerter. Der blev endvidere foretaget en undersøgelse af endetarmen, hvor der var normale forhold omkring prostata.

Ifølge journalen havde og 1. reservelæge en samtale vedrørende prostatakræft. Det blev på denne baggrund aftalt, at såfremt han stadig havde symptomer ville der blive iværksat en diagnostisk ultralydsskanning.

Nævnet kan oplyse, at risikoen for at en patient udvikler urinvejsinfektion efter en kikkertundersøgelse af blæren er overordentlig ringe, formentlig under 1%. Såfremt der opstår en urinvejsinfektion efter en kikkertundersøgelse af blæren, vil det sædvanligvis dreje sig om en simpel blærebetændelse, som giver utvetydige symptomer, der hurtigt får patienten til at opsøge læge, og den er ret let at behandle. Det er derfor ikke almindeligt at informere om risiko for urinvejsinfektion i forbindelse med kikkertundersøgelse af blæren.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det forhold, at der forud for kikkertundersøgelsen af blæren havde ligget et rør gennem urinrøret til blæren (kateter), og det forhold at der var et hul i urinrøret (via falsa), har øget risikoen for urinvejsinfektion. Det kan ikke blive angivet, hvor stor risikoen i en sådan situation er, men den er stadigvæk så lille, at det ikke er almindeligt at informere om en sådan risiko.

Det er herefter nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at 1.reservelæge ikke informerede om risikoen for urinvejsinfektion i forbindelse med kikkertundersøgelsen den 23. juli 2001.

Det fremgår af journalen den 22. juli 2001, at der ved indlæggelsen af blev foretaget en lytteundersøgelse af hjertet, hvor der var normale forhold.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er almindeligt i forbindelse med en kikkertundersøgelse af blæren at lytte på hjertet (stetoskopi). Der er ingen sammenhæng mellem hjertelidelser og blære-urinrørslidelser, som kan begrunde en sådan hjertestetoskopi.

Det er nævnets vurdering, at det ikke kan lægges til grund, at urinvejsinfektionen opstod i forbindelse med vagtlægens anlæggelse af kateter eller i det næste 1½ døgn frem til kikkertundersøgelsen. Det kan endvidere ikke lægges til grund, at betændelsen på hjerteklappen var en følge af en urinvejsinfektion.

Nævnet kan dog oplyse, at hvis der var en sådan sammenhæng, ville det tage betydeligt længere tid end 1½ døgn at udvikle betændelse på hjerteklappen med forandringer, der ville give en hørlig mislyd ved stetoskopi.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det er ekstremt sjældent, at en urinvejsinfektion giver anledning til betændelse på hjerteklappen, så sjældent at det i daglig praksis ikke er en problematik, der indgår i diagnostiske, terapeutiske eller profylaktiske overvejelser.

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af 1. reservelæge , idet undersøgelse og behandling var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 5. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 2. august 2001 i .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. august 2001, at henvendte sig til læge , da han havde pludselig låsning i ryggen med smerter ned i begge ben. Han havde været til kiropraktiker, men det havde ikke hjulpet. Der havde endvidere været nedsat kraft i højre side, men det var helt forsvundet ved undersøgelsen.

Ifølge journalen fandt læge ved undersøgelse af , at han bevægede sig forpint og tydeligt var låst fast i ryggen.

Det er nævnets vurdering, at rygsmerterne var kommet pludseligt dagen forinden med fastlåsning i ryggen. Der var på det tidspunkt ingen oplysning om, at havde haft feber, der kunne give mistanke om infektion.

Nævnet kan oplyse, at diagnosen betændelse i mitralklapperne (endokardit) ikke afhænger af enkeltstående symptomer eller fund, men af et forløb med vedvarende feber i lang tid uden andre forklaringer og den kræver hospitalsindlæggelse med bakteriedyrkninger fra blod mv. Det er ikke en diagnose, som nogen vil tænke på, før et infektionsforløb har vist sig langvarigt og svært at behandle.

Nævnet kan endvidere oplyse, at endokardit sygdommen kan i øvrigt opstå uden, at man kan påvise hvor bakterierne kommer ind.

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af læge , idet undersøgelse og behandling var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 6. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 7. august 2001 i .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 7. august 2001, at havde haft feber med mellemrum siden den 3. august 2001 Temperaturen svingede mellem 37,6 og 39 grader. Ved læge s undersøgelse fandt hun ikke tegn på betændelses symptomer. havde dog stadig smerter i ryggen. Der blev ved undersøgelsen fundet normale forhold ved lytteundersøgelse af hjertet og lunger, inspektion af trommehinder og svælg, samt urinen blev undersøgt. Det blev endvidere taget blodprøver.

Ifølge journalen den 8. august 2001 viste undersøgelsen af urinen, at der var spor af protein, blodprøverne for så vidt angående blodsænkning og CRP viste tegn til bakteriel infektion. Der blev taget en ny urindyrkning, der viste bakterier i urinen. blev herefter sat i behandling med medicin.

Det fremgår af journalen den 9. august 2001, at ikke havde det bedre næste morgen, og læge skiftede til mere effektivt antibiotikum.

Ifølge journalen den 13. august 2001 var til kontrol. Blodprøvesvaret var noget tvetydige, idet det viste både forbedring og ingen forbedring. Læge iværksatte en ny penicillinkur med efterfølgende kontrol. blev endvidere anbefalet at sygemelde sig.

Det er nævnets vurdering, at forløbet varede en uge, hvor der blev taget kontrolprøver. Det er endvidere nævnets vurdering, at der ikke i det korte forløb, var noget der indikerede en tidligere henvisning til sygehus.

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af læge , idet undersøgelse og behandling var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 7. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 28. august 2001 i kirurgisk ambulatorium, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 28. august 2001, at var til undersøgelse for blod i sæden. Der var tidligere samme dag blevet foretaget en røntgenundersøgelse af nyrene (urografi).

Ifølge journalen informerede reservelæge om, at der var fundet normale forhold ved undersøgelsen. var bekymret over årsagen til, at der var blod i sæden. Der blev på denne baggrund talt om prostatakræft, hvilket reservelæge ikke havde mistanke om.

fortalte reservelæge , at han havde haft feber siden den 3. august 2001 på trods af behandlingen med både Selexid og Primcillin. Han oplyste endvidere, at han havde ubehagelige svedeture og havde tabt en del i vægt.

Det fremgår endvidere af journalen, at var under udredning hos en speciallæge i intern medicin for feber. Han blev herefter afsluttet fra kirurgisk ambulatorium.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge har lagt til grund, at den vedholdende feber, som havde, var under udredning hos speciallæge i intern medicin, og der var på denne baggrund der ikke grund til yderligere undersøgelser i urinvejskirurgisk regi.

Det fremgår af journalen den 29. august 2001, at reservelæge modtog et brev fra en speciallæge i intern medicin, hvori forløbet med febertilstanden blev beskrevet, herunder at på undersøgelsesdagen var velbefindende og ikke havde feber.

Ifølge journalen sendte reservelæge et brev til vedrørende, at han skulle kontrollerer sin temperatur de næste 14 dage, hvorefter der ville blive taget yderligere blodprøver til kontrol af infektionen med efterfølgende samtale i urinvejskirurgisk ambulatorium.

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af reservelæge , idet undersøgelse og behandling var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.