Klage over utilstrækkelig behandling i forbindelse med fødsel (kejsersnit)

Hændelsesforløb <****> var 33 år, andengangs-gravid og i graviditetsuge 39 +6, da hun den 28...

Hændelsesforløb

var 33 år, andengangs-gravid og i graviditetsuge 39 +6, da hun den 28. marts 2001 mødte til kontrol i jordemoderkonsultationen på .

blev undersøgt af jordemoder , der fandt, at havde symptomer på svangerskabsforgiftning (protein i urinen, forhøjet blodtryk, væskeansamlinger) og henviste hende derfor til fødeafdelingen med henblik på videre udredning og vurdering.

På fødeafdelingen fik foretaget CTG-undersøgelse, der er et apparat der kan måle fosterets hjertefrekvenser og give et billede af moderens veer. Denne undersøgelse viste normale forhold og s blodtryk blev målt til 130/80, og man fandt i øvrigt tilfredsstillende forhold, hvorfor kunne tage hjem.

Imidlertid mødte på fødeafdelingen den 29. marts 2001 på grund af vedvarende hovedpine og trykken for brystet. Der blev foretaget fornyet CTG-undersøgelse, der blev vurderet som tilfredsstillende. Der blev endvidere iværksat medicinsk behandling med sulfapræparat mod urinvejsinfektion og planlagt fornyet CTG-undersøgelse til den 30. marts 2001. Denne undersøgelse blev vurderet som normal, ligeledes blev CTG-undersøgelse af den 2. april 2001.

Den 7. april 2001 henvendte sig igen til fødeafdelingen på grund af tiltagende smerter i bækkenet. Der blev igen udført CTG-undersøgelse, der blev vurderet som normal. Der blev planlagt igangsættelse til den 10. april 2001.

Den 10. april 2001 mødte til planlagt igangsættelse, og overlæge ordinerede på baggrund af resultatet af CTG-undersøgelsen, vestimulerende drop (Syntocin) samt overvågning af barnets tilstand gennem fastsættelse af elektroder på barnets skalp. CTG-kurven var imidlertid stadig ikke tilfredsstillende, og kl. 11.50 ordinerede overlæge akut kejsersnit.

Den 10. april 2001 kl.12.49 blev barnet født med tegn på iltmangel. og det nyfødte barn blev overflyttet til på grund af barnets dårlige tilstand, og var indlagt i perioden fra den 11. til den 19. april 2001, hvor barnet blev behandlet for aspirations-lungebetændelse.

Den 19. april 2001 blev indlagt på barselsgangen, hvor hun blev behandlet for sårinfektion i form af 2 sårrevisioner i narkose den 19. og den 22. april 2001 samt modtog antibiotisk behandling.

Den 22. april 2001 blev og barnet overflyttet til <*****>, da barnet havde vejrtrækningsproblemer. Der blev under indlæggelsen konstateret hjerteproblemer og trods intensiv behandling afgik barnet ved døden den 30. april 2001.

Klagepunkt 1

- At den 28. marts 2001 ikke blev undersøgt tilstrækkeligt, herunder fik foretaget udvidet CTG.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 28. marts 2001 i jordemoderkonsultationen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at under graviditeten havde haft tendens til væskeansamling i kroppen, stigende blodtryk, æggehvide i urinen (protein) samt smerter og træthed på grund af bækkenløsning, samt at havde haft svangerskabsforgiftning i forbindelse med den tidligere graviditet.

Ifølge jordemoder s udtalelse til sagen fandt hun ved undersøgelsen, at barnets vækst var tilfredsstillende og at barnet havde fin hjertelyd, samt at havde let forhøjet blodtryk på 143/94, spor af æggehvidestof i urinen. Videre fremgår det, at jordemoder fik oplyst, at havde følt mindre fosteraktivitet de sidste 2 døgn, hvorfor jordemoder henviste hende til vurdering på fødegangen samme dag.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder har pligt til at henvise til lægeundersøgelse ved afvigelser fra det normale fødselsforløb.

Det fremgår af journalen, at blev undersøgt den 28. marts 2001 kl. 15.10 på fødegangen, hvor der blev foretaget CTG-undersøgelse, der samtidig registrerer barnets puls og veerne i livmoderen, og på basis af denne undersøgelse kan barnets tilstand vurderes. Denne undersøgelse viste normale forhold, og blev hjemsendt med besked om at henvende sig igen ved tegn på mindre liv eller symptomer på svangerskabsforgiftning. Der var aftalt ny tid, såvel hos egen læge, som hos jordemoder.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke var indikation for udvidet GTG-undersøgelse, idet overvågningen havde vist tilfredsstillende forhold.

Nævnet finder, at Jordemoder i forbindelse med jordemoderkonsultationen den 28. marts 2001 handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved relevant, at henvise til fødeafdelingen med henblik på nærmere undersøgelser i form af foretagelse af CTG-undersøgelse.

Klagepunkt 2 og 5

- At ikke på et tidligere tidspunkt fik sat fødslen i gang.

- At ikke fik udført kejsersnit umiddelbart efter ordinationen

Nævnets afgørelse af 2. og 5. klagepunkt

Overlæge <*****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 10. april 2001 på

De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 30. marts til den 9. april 2001 på <*****>, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 29. marts 2001, at henvendte sig på grund af vedvarende hovedpine og trykken for brystet. Hun fik foretaget CTG-undersøgelse, der blev vurderet som tilfredsstillende, og fik foretaget blodprøver. En læge fandt ved undersøgelsen, at havde lette tegn på væske i kroppen og lidt protein i urinen samt øget mængde celler og et blodtryk på 150/80. Barnets tilvækst blev vurderet som tilfredsstillende. fik ordineret sulfabehandling mod urinvejsinfektion og det blev aftalt, at skulle komme igen næste dag den 30. marts 2001 til fornyet CTG-undersøgelse.

Det fremgår endvidere af journalen den 30. marts 2001, at mødte til kontrol af blodtryk samt foretagelse af CTG-undersøgelse. Hun oplyste, at hun var velbefindende, og at hovedpinen var aftaget. En jordemoder fandt ved undersøgelsen, at havde lette væskeansamlinger af hænder og fødder, og et blodtryk på 140/90. Der blev foretaget CTG-undersøgelse, der blev vurderet som normal, og at blev opfordret til at henvende sig ved fornyede gener.

Videre fremgår det af journalen, at overlæge ved morgenkonference den 2. april 2001 vurderede CTG-undersøgelsen af den 30. marts 2001 og fandt, at der var tegn på ændret reaktion i hjertefrekvensen hos barnet i relation til livmodersammentrækningerne (tegn på nedsat variabilitet på CTG-kurven), og besluttede, at indkalde til en fornyet undersøgelse. Denne undersøgelse blev udført samme dag, og overlæge vurderede undersøgelsen, og fandt normale forhold. blev hjemsendt til kontrol hos jordemoder og tid i svangreambulatoriet ugen efter.

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen fandt han, at der på kurven fra CTG-undersøgelsen af den 30. marts 2001, var en kort periode på mindre end en halv time, hvor variabiliteten var nedsat, og dette ville han have belyst nærmere ved fornyet undersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at nedsat variationsbredde kan være tegn på iltmangel hos barnet, den almindeligste årsag er dog, at fosteret sover. Det afgørende er om der ind imellem er tegn på aktivitet hos fosteret. I det aktuelle tilfælde var der perioder med normal variationsbredde, hvilket tydede på aktivitet hos fostret.

Nævnet kan endvidere oplyse, at ifølge overlægen på gynækologisk afdeling er det normal procedure, at CTG-undersøgelser fra dagen før, vurderes efterfølgende ved morgenkonference af en speciallæge.

Videre fremgår det af journalen den 7. april 2001, at henvendte sig på fødeafdelingen på grund af tiltagende smerter i bækkenet. Der blev foretaget en CTG-undersøgelse, der blev vurderet som normal. En læge fandt ved objektiv undersøgelse, at hendes blodtryk var 110/60 og at hun havde lidt protein i urinen. fremsatte ønske om at få fødslen sat i gang, og det blev aftalt, at spørgsmålet om igangsættelse skulle forelægges på konference den 9. april 2001. Her blev det besluttet, at skulle indlægges på fødeafdelingen den 10. april 2001 med henblik på igangsættelse.

Det er nævnets opfattelse, at i perioden fra den 30. marts til den 9. april 2001 blev undersøgt og vurderet løbende, og at der ikke var symptomer på truet tilstand hverken for hende eller fostret, der kunne indikere eventuel tidligere igangsættelse eller akut kejsersnit. Det er endvidere nævnets opfattelse, at da var i graviditetsuge 42 uger og havde bækkensmerter, var der indikationen for igangsættelse af fødselen.

Nævnet finder på denne baggrund, at de læger der var involveret i undersøgelsen, behandlingen herunder vurderingen af s tilstand i perioden fra den 30. marts til den 9. april 2001 handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Herudover fremgår det af journalen den 10. april 2001, at fik foretaget en CTG-undersøgelse, der viste nedsat variabilitet, og at overlæge ordinerede livmoderstimulerende drop samt overvågning af barnets tilstand gennem fastsættelse af elektroder på barnets skalp. CTG-kurven var imidlertid stadig ikke tilfredsstillende, og kl. 11.40 ordinerede overlæge akut kejsersnit.

Nævnet kan oplyse, at fostrets puls også kan måles ved hjælp af en såkaldt caputelektrode, hvilken fastsættes på fosterets hoved, når man kan nå dette i fødselsvejen. Fordelen er at man opnår en bedre måling af pulsen.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard på baggrund af CTG-undersøgelsen, der viste nedsat variationsbredde, det vil sige små udsving i pulsen, der kan tyde på truende iltmangel, at fremme fødslen primært ved stimulering af veerne med et drop (indsprøjtning af vefremmende medicin i åren), samt ved foranledning af beredskab med henblik på at kunne udføre akut kejsersnit.

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen, var han den 10. april 2001 bagvagt ved fødeafdelingen, og blev om morgenen blev informeret om, at var indlagt til vurdering angående igangsættelse. Han fik om formiddagen forelagt to CTG-kurver, der var afvigende, og da en fornyet kurve stadig var patologisk fandt han indikation for akut kejsersnit. Der blev sat en tidsgrænse på 30 minutter. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at overlæge s var på operationafdelingen 10 – 15 minutter inden operationsstart.

Det er nævnets opfattelse, at CTG-undersøgelsen kl. 11.40 tydede på svær iltmangel hos fostret, og der var derfor indikation for akut kejsersnit.

Ifølge journalen blev barnet forløst kl. 12. 49 ved kejsersnit.

På baggrund heraf finder nævnet, at overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 10. april 2001, idet han burde have sikret, at det kejsersnit der blev ordineret kl. 11.40 blev udført omgående.

Klagepunkt 3 og 4

- At jordemoder ikke noterede i journalen, at havde følt tegn på mindre liv.

har anført, at der blev skubbet til hendes mave, og at hun fik isvand for at sikre, at barnet bevægede sig.

- At jordemoder ikke tilkaldte eller underrettede en læge om morgenen den 10. april 2001 ved tegn på grønt fostervand.

Nævnets afgørelse af klagepunkt 3. og 4

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 2. april 2001 på fødegangen, .

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 10. april 2001 på fødeafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. april 2001 kl. 20.00, at jordemoder undersøgte , og fandt, at barnet lå i hovedstilling, og at hovedet var rokkelig i bækkenindgangen, og at der var god hjertelyd, samt foretog fosterskøn til 3500 g. Videre fremgår det, at s blodtryk var 140/85 og jordemoder påsatte herefter CTG, der viste normale forhold. Ifølge journalen blev CTG-undersøgelsen efterfølgende godkendt af lægen, hvorefter blev udskrevet.

Det fremgår endvidere af journalen den 2. april 2001, at jordemoder har anført aftalt tid såvel hos jordemoder som hos læge i journalen.

Ifølge den ledende jordemoders udtalelse til sagen vil en oplysning fra moderen om nedsat fosteraktivitet medføre foretagelse af en CTG-undersøgelse, der efterfølgende vurderes af lægen forinden udskrivelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at jordemoder undersøgte, behandlede og journalførte s konsultation den 2. april 2001 i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, herunder relevant tilkaldte lægen med henblik på vurdering af CTG-undersøgelsen og dermed barnet tilstand.

Det fremgår af journalen den 10. april 2001, at ankom kl. 7.45 til fødegangen med henblik på vurdering af, hvorvidt fødslen skal sættes i gang på grund af bækkensmerter. Jordemoder undersøgte , og fandt, at fosteret var i længdeleje med ryg bagtil, og at hovedet stod fast i bækkenindgangen, samt skønnede fosteret til 3600 g.
Jordemoder påsatte CTG-overvågning, og beskrev dette som et aktivt foster, men med indskrænket kurve uden accelationer. Videre fremgår det, at jordemoder kontaktede overlægen, der ordinerede vaginalscanning og herefter genovervågning med CTG.

Ifølge jordemoder s udtalelse til sagen blev tilset af overlægen, der vurderede CTG-undersøgelsen, før denne blev midlertidigt afbrudt af den foretagne scanning. Videre fremgår det, at jordemoder under forløbet ikke havde mistanke om forekomst grønt fostervand.

Nævnet kan oplyse, at forekomst af grønt fostervand skyldes afgang af tarmindhold (mekonium) i fostervandet og betyder at barnet kan være stresset, hvorfor det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at overvåge hjertelyden med CTG.

De fremgår endvidere af journalen den 10. april 2001 kl. 9.40, at jordemoder igen påsatte CTG, der viste nedsat variationsbredde. Jordemoder undersøgte og fandt, at livmodermunden var åben for to fingre, og at livmoderhalsen var 1 1-½ cm åben, samt at der ikke var spænding i hinderne. Hun tilkaldte herefter lægen, der kl. 10.40 ordinerede indvendig elektronisk overvågning i stedet for, som hidtil, udvendig, hvilket viser meget nøje registrering af barnets hjerteslag. Desuden bliver der ordineret vestimulerende middel for at sætte fødslen i gang og endelig bliver der ordineret såkaldt "sectioberedskab", som betyder at man forbereder et eventuelt akut kejsersnit i fødselsforløbet.

Videre fremgår det af journalen, at jordemoder den 10. april 2001 kl. 11.15 opsatte det vestimulerende drop og kl. 11.24 påsatte den indvendige elektroniske overvågning i form af en skalpelektrode på barnets hoved. Jordemoder vurderede, at den elektroniske overvågning var svært afvigende fra det normale, hvorfor hun kl. 11.35 igen tilkaldte bagvagten.

Nævnet finder, at jordemoder undersøgte og behandlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, herunder relevant tilkaldte lægen ved afvigelser i afvigelser fra det normale fødselsforløb.

Klagepunkt 6

- At overlæge ikke udførte kejsersnittet korrekt, eftersom der opstod infektion i operationssåret.

har anført, at hun efterfølgende måtte gennemgå sårrevisioner, og en tarmresektionoperation som følge af infektionen.

Nævnets afgørelse af klagepunkt 6

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin operative behandling af den 10. april 2001 på .

Begrundelse

Ifølge operationsbeskrivelsen af den 10. april 2001 blev indgrebet foretaget af overlæge , der foretog et tværsnit og opklippede blæreperitonæum og skubbede blæren ned, og konstaterede tykt afføring fra barnet (mekonium). Barnet blev forløst kl. 12.49, og blev behandlet af børnelægen. Der blev givet livmodersammentrækkende præparat Syntocinon 10 IE intravenøst, og huden blev lukket med 2 fortløbende lag. Der forekom blødning på ca. 300 ml.

Ifølge journalen opstod der efterfølgende sårinfektion i operationssåret, og gennemgik sårrevisioner i narkose herfor.

Det er nævnets opfattelse, at der var indikation for foretagelse af det akutte kejsersnit, og nævnet finder, at overlæge udførte dette i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Det forhold, at der i efterforløbet opstod infektion må anses som en hændelig komplikation.

Klagepunkt 7

- At s nyfødte søn ikke blev suget umiddelbart efter fødslen.

Nævnets afgørelse af klagepunkt 7

De læger, der var involveret i behandlingen af s nyfødte barn den 10. april 2001 på , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 10. april 2001, at der en del tykt grønt fostervand ved kejsersnittet og at det nyfødte barn gjorde forsøg på skrig, hvorefter barnet blev placeret på Sechers bord, og suget for grønt fostervand, og herefter blev ventileret. Barnet fik Apgarscore 0 efter 1 minut, og 1-2 efter 5 minutter og 3 efter 8 minutter samt 2 for hjerteaktion og 1 for vejrtrækning.

Nævnet kan oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand på fem forskellige ting, nemlig: hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve, musklernes spændingstilstand. Der kan scores to point for hver af de fem kategorier, således at den maximale Apgar Score er 10.

Ifølge overlæge <*****>s udtalelse til sagen blev barnet umiddelbart efter udtagningen blev overført til genoplivningsbordet i samme lokale, hvor det blev suget i luftvejene, og der blev indledt kunstig åndedræt. Barnet viste ikke synlige tegn på mekoniumafgang. 3 minutter gammelt blev barnet intuberet, og suget.

Det er nævnets opfattelse, at barnet havde været tydeligt påvirket i livmoderen (intrauterint), samt at det nyfødte barn blev suget 3 minutter efter udtagelsen er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at et stort kraftigt barn født efter termin har større risiko for slugning af afføringspræget fostervand (meconium-aspiration), hvilket sker ved forsøg på vejrtrækning eller gisp, ved udtagelsen. Det er nævnets opfattelse, at selvom barnet bliver suget hurtigt, er det en kendt, men hændelig komplikation, at dette alligevel kan ske.

På baggrund heraf finder nævnet, at de læger, der var involveret i behandlingen af s nyfødte barn den 10. april 2001 på, har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.