Klage over vagtlæges utilstrækkelige undersøgelse af et 5 uger gammelt barn

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 8. november 2001, jf. lægelovens § 6.

 

Hændelsesforløb

Den 8. november 2001 havde på 5 uger feber og forældrene kontaktede derfor vagtlægen. Vagtlæge undersøgte og fik oplyst, at han havde en temperatur på 39.7 og var let klagende, og fandt ved undersøgelsen normale forhold, samt vurderede, at der var tale om en virusinfektion og ordinerede smertestillende (Panodil).

s forældre kontaktede senere på dagen atter vagtlægen, der foranledigede, at blev indlagt akut på børneafdelingen, .

Under indlæggelsen blev der konstateret meningitis, og fik gentagne krampeanfald, der blev behandlet medicinsk. Den 10. november 2001 blev lagt i respirator på grund af vejrtrækningsproblemer, og en CT-scanning af hjernen viste udbredte infarktforandringer (følger efter afbrudt blodcirkulation) i hjernens forreste dele.

Den 13. november 2001 blev behandlingen anset for udsigtsløs, og blev taget ud af respiratoren, hvorefter han afgik ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At vagtlæge ikke undersøgte og behandlede korrekt den 8. november 2001, herunder at han ordinerede Panodil.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 8. november 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 8. november 2001 kl. 3.23, at vagtlæge fik oplyst, at havde en temperatur på 39, 7 og var let klagende. Ved den objektive undersøgelse, herunder undersøgelse af ører, hals, lunger, hjerte og mave fandt læge normale forhold, samt at ikke var nakke-rygstivhed, og Kernigs undersøgelse var negativ (kunne bøjes sammen uden modstand), dog sås et fintprikket udslet (exanthem) på overkroppen som forsvandt ved tryk. Læge ordinerede smertestillende (Panodil) og anbefalede at se tiden an.

Ifølge læge s udtalelse til sagen, vurderede han, at der var god øjenkontakt med , og fandt, at han ikke var alvorlig syg med cerebral påvirkning, eller i væskeunderskud, men derimod at han var utilpas som følge af feberen. Videre fremgår det af udtalelsen, at læge mistænkte bakterier i blodet (sepsis) eller hjernehindebetændelse (meningitis), men vurderede, at ikke virkede sløv, slap eller irritabel. Læge mente, at der var tale om en lettere virusinfektion, og ordinerede panodil som stikpille for at lindre utilpashed, og informerede i øvrigt om afdækning, samt henvendelse ved forværring.

Ifølge klagen var svær at komme i kontakt med, herunder manglende øjenkontakt, havde høj feber, og havde ikke indtaget væske i et halvt døgn.

Nævnet kan oplyse, at nyfødte børn og spædbørn ved akut sygdom ofte frembyder ukarakteristiske enkeltsymptomer. Det er nævnets opfattelse, at høj feber hos spædbørn og sløvhed ikke er almindelige symptomer, og kombinationen af høj feber og udslet altid skal medføre overvejelser og vurdering af muligheden for at der foreligger en behandlingskrævende infektion (bakterier i blodbane eller hjernehinderne).

Det er endvidere nævnets opfattelse, at Panodil bruges meget hyppigt som lindrende behandling, også ved febrile tilstande, men præparatet er febernedsættende, og kan således i den pågældende situation hos små børn skjule et sygdomsbillede og observationsmulighederne.

Samlet finder nævnet, at læge handlede under normen for sædvanlig faglig standard ved sin behandling af den 8.november 2001, idet han ordinerede Panodil til en 5 uger gammel baby med høj feber og udslæt og ikke foranledigede indlæggelse.