Klage over at nethindeløsning blev vurderet som værende betændelse i øjet

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 22. november 2001 til den 27. marts 2002.

Hændelsesforløb

henvendte sig første gang til speciallæge i øjensygdomme den 22. november 2001. Han klagede ved denne lejlighed over, at en masse gled ind over synsfeltet i det højre øje og forhindrede frit udsyn. Speciallæge informerede om, at generne var almindelige hos personer med nærsyn, men at de sædvanligvis ville forsvinde af sig selv. Hvis dette mod forventning ikke skulle være tilfældet måtte henvende sig hos øjenlægen på ny.

Den 6. marts 2002 henvendte sig på ny hos speciallæge , fordi han fortsat havde gener. Speciallæge fandt tegn på betændelse og iværksatte behandling i form af pupiludvidende øjendråber og binyrebarkhormon øjendråber. Ved efterfølgende kontrol den 15. og den 21. marts 2002 forværredes s syn på højre øje for endeligt helt at forsvinde.

Den 27. marts 2002 konstaterede øjenlæge , at nethinden var løsnet, og blev henvist til akut operation på øjenafdelingen, .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At speciallæge i øjensygdomme ikke undersøgte tilstrækkelig med henblik på konstatering af nethindeløsning.

Det er herved anført, at konsulterede speciallæge i øjensygdomme flere gange, og at speciallægen fandt, at havde betændelse i øjet, at den iværksatte behandling ikke havde den ønskede effekt.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Speciallæge i øjensygdomme har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 22. november 2001 til den 27. marts 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 22. november 2001 konsulterede speciallæge og oplyste, at han havde bevægelige uklarheder i den ydre del af synsfeltet på højre øje samt fornemmelsen af, at der gled en hinde ind over synsfeltet. Speciallæge udvidede højre øjes pupil med to slags øjendråber og undersøgte glaslegemet og nethinden med Volk SuperField linse. Speciallæge konstaterede, at der var klumper af uklarheder i glaslegemet (“store flotterende grålige corpusopaciteter”), men ingen tegn på røde blodlegemer i glaslegemet og ingen blødninger på eller rifter i nethinden. Speciallæge stillede herefter diagnosen glaslegeme-sammenfald og var opmærksom på muligheden for en rift i nethinden, men fandt ingen tegn herpå, der afgav indikation for (begrundede) yderligere undersøgelse af nethinden med Goldmann’s 3-spejl kontaktlinse.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at han altid informerer patienter med glaslegeme-sammenfald om at komme igen ved eventuel forværring af synet.

Nævnet kan oplyse, at en nethindeløsning (amotio retinae) forudgåes hyppigt af en skrumpning af glaslegemet, også kaldet glaslegeme-sammenfald, hvorved glaslegemet mister sin normale kontakt med nethinden. Årsagen til nethindeløsningen er her, at der ved adskillelsen imellem glaslegemet og nethinden kommer en udrift med et hul i nethinden.

Nævnet kan videre oplyse, at glaslegeme-sammenfald imidlertid også optræder som en naturlig del af aldringen, hos langt de fleste i 50-60 års alderen, dog noget tidligere hos nærsynede. En nethindeløsning er derimod en meget sjælden øjensygdom, og det er derfor kun forsvindende få tilfælde af glaslegeme-sammenfald, der fører til nethindeløsning. Derfor er det heller ikke almindelig anerkendt faglig standard, at en øjenlæge skal undersøge nethinden minutiøst ved symptomer på glaslegeme-sammenfald. Det er i disse situationer tilstrækkeligt at foretage en undersøgelse, hvor nethinden undersøges gennem en dilateret pupil, det vil sige en pupil, der er udvidet ved forudgående drypning med øjendråber og ved hjælp af særligt kraftige linser for eksempel Volk SuperField-linsen.

Endvidere kan nævnet oplyse, at kun i tilfælde, hvor patienten har oplevet synsforstyrrelser tydende på blødning (de røde blodlegemer ses som en sværm af fine, mørke uklarheder) fra en nethinderift eller glaslegemets træk på nethinden (serier af lysglimt som fra en “stjernekaster”), skal øjenlægens undersøgelse suppleres med en undersøgelse af nethinden ved anvendelse af en særlig kontaktlinse (Goldmann’s 3-spejl), der placeres direkte på øjet i lokalbedøvelse.

Det fremgår videre af journalen, at den 6. marts 2002 atter konsulterede speciallæge , der fandt en let abnorm forhøjelse af øjentrykket og tegn på betændelsesreaktion (inflammation) i glaslegemet, da han efter udvidelse af pupillen og med anvendelse af Volk SuperField linse undersøgte højre øjets indre. Speciallæge ordinerede herefter en behandling med pupiludvidende øjendråber (skopolamin 0.2%) og binyrebarkhormon (DecadronR) øjendråber.

Ligeledes fremgår det af journalen den 15. marts 2002, at var til kontrolundersøgelse af højre øje, og speciallæge fandt, at øjentrykket var steget faretruende til 32 mmHg mod normalt under 20 mmHg, og at han iværksatte behandling i form af tryknedsættende dråber.

Nævnet kan oplyse, at en sådan trykforhøjelse kun optræder undtagelsesvis ved nethindeløsning, men er karakteristisk som komplikation til en betændelsestilstand i glaslegemet (vitritis) og/eller årehinden (bagre uveitis).

Det fremgår videre af journalen, at speciallæge så igennem udvidet pupil og med Volk SuperField linse, at glaslegemet var sløret med talrige fnug-lignende uklarheder. Speciallæge iværksatte behandling med Prednisolon i tabletform.

Nævnet kan oplyse, at Prednisolon trænger bedre ind i årehinden med blodet, hvorimod øjendråber kun når den forreste del af øjet.

Nævnet skal bemærke, at på dette tidspunkt havde tiltagende sløret syn, hvilket kunne forklares ved det uklare glaslegeme, men ikke en mørk skygge i synsfeltet som er karakteristisk for en begyndende nethindeløsning.

Nævnet finder, at der på dette tidspunkt ikke forelå symptomer, som burde have medført, at speciallæge havde fået mistanke om nethindeløsning. Derimod må det anses som godtgjort, at der på daværende tidspunkt var tale om en betændelsestilstand (inflammation) i s højre øje, idet en så voldsom forøgelse af øjentrykket ses netop ved inflammation i øjets indre, og øjentrykket faldt da også på den givne, anti-inflammatoriske behandling.

Endvidere fremgår det af journalen, at ved konsultation den 21. marts 2002 atter blev undersøgt af speciallæge , der efter pupiludvidelse og igennem Volk SuperField linse så uændret betændelsesreaktion i glaslegemet, men ikke tegn på nethindeløsning.

Endelig fremgår det af journalen, at speciallæge ved konsultationen den 27. marts 2002 anvendte samme undersøgelsesteknik og fandt en meget udbredt afløsning af nethinden (“meget stor flotterende amotio retinae) i s højre øje. Speciallæge henviste til akut operation for nethindeløsning.

Nævnet finder herefter, at speciallæge foretog relevante undersøgelser, og at han på baggrund af fundene iværksatte behandling i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.