Klage over mangelfuld information ved anlæggelse af blokade

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 30. marts 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans information til <****> den 30. marts 2001.

Hændelsesforløb

Den 26. marts 2001 henvendte sig til sin praktiserende læge i dennes konsultation på grund af voldsomme smerter i venstre skulderled. Lægen vurderede, at det drejede sig om en betændelsestilstand i slimsækken over skulderleddet (bursitis subachromialis), og han gav herefter en blokadebehandling med 1 ml Diprospan (binyrebarkholdig medicin).

Dagen efter havde fortsat smerter, og efter telefonisk kontakt til sin praktiserende læge blev hun henvist til speciallæge i fysiurgi og reumatologi, som hun blev set af den 30. marts 2001.

Speciallæge fandt ved sin objektive undersøgelse, at var meget øm, men der var ikke hævelse af skulderleddet, og der var ingen rødme. Han vurderede, om der kunne være tale om en infektionstilstand, men da der ikke var sikre holdepunkter for dette, indsprøjtede han 1 ml Lederspan (binyrebarkholdig medicin) i skulderleddet.

Den 2. april 2001 ringede til speciallæge og fortalte ham, at injektionen ikke havde hjulpet. Det blev aftalt, at skulle komme i konsultationen næste dag, efter at hun havde fået foretaget en røntgenfotografering af skulderen.

Da speciallæge så den 3. april 2001, var tilstanden forværret, og da han fandt tegn på pudsansamling i leddet, henviste han hende direkte til , hvor hun blev indlagt akut.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At speciallæge ikke behandlede korrekt ved anlæggelsen af en blokade i hendes skulder.

Det er herved anført, at speciallæge gav en injektion med 1 ml Lederspan direkte i hendes venstre skulderled uden at opfylde de påkrævede krav til sterilisering af området, herunder at han ikke brugte handsker, og at der ikke blev jodet efter afspritningen. Det er videre anført, at efterfølgende fik en stafylokokinfektion, som medførte stærke smerter og et ødelagt skulderled.

2. At speciallæge ikke forud for anlæggelsen af blokaden i skulderen informerede om, at der var en risiko for infektion.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 30. marts 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalnotatet den 30. marts 2001, at s smerter i skulderen tilsyneladende var opstået uprovokeret 1 uge tidligere, og speciallæge fandt ved sin objektive undersøgelse, at der hverken var hævelse af skulderen eller rødme, men smerter ved bevægelse. Der var endvidere megen ømhed ved tk (palpationsømhed).

Det fremgår af journalnotatet den 30. marts 2001, at speciallæge injicerede 1 ml Lederspan i venstre skulderled. Der var bestilt røntgenfotografering af skulderen den følgende uge.

Det fremgår af journalnotatet den 2. april 2001, at ringede og oplyste, at injektionen ikke havde hjulpet. Leddet var dog fortsat ikke hævet, og hun havde ikke feber. Hendes skulder skulle røntgenfotograferes den følgende dag, og det blev aftalt, at hun efterfølgende skulle komme i konsultationen med røntgenbillederne.

Det fremgår af journalnotatet den 2. april 2001, at røntgenbillederne viste normale forhold. havde flere smerter, og overarmen var nu let hævet. Hun følte sig varm, og skulderen var meget øm ved tryk (palpationsøm). Speciallæge vurderede, at der kunne være tale om infektion i skulderen, hvorefter han indlagde akut på kirurgisk afdeling.

Ifølge afsprittede speciallæge kun skulderen 1 gang. Der blev ikke brugt handsker, og der blev ikke jodet efter afspritningen.

Ifølge speciallæge brugte han sin sædvanlige teknik ved ledinjektioner, som er en grundig håndvask, afspritning med 60% hospitalssprit 2 gange med luft i mellem, og derefter foretages injektion med medikamenterne, dels Lederspan og dels lokalbedøvelse. Medikamenterne blev taget fra ubrudt emballage efter afspritningen, og injektionen blev foretaget med no-touch-teknik.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om, hvorvidt han afsprittede skulderen 2 gange. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge kun afsprittede skulderen 1 gang.

Nævnet kan oplyse, at anvisningerne for sterile ledindsprøjtninger anbefaler 2 x afspritning eller 2 x afjodning, brug af handsker eller steril håndvask samt såvidt muligt anvendelse af no-touch-teknik. Ved anvendelse af disse procedurer kan man dog alligevel ikke helt gardere sig mod infektioner, idet man forventer lægeligt forårsagede (iatrogene) infektioner i 1 ud af 10-50.000 ledinjektioner.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge ved den beskrevne procedure har fulgt anvisningerne for sterile ledindsprøjtninger, uanset at han ikke brugte handsker, men derimod steril håndvask, da disse 2 procedurer er lige gode.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 30. marts 2001.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Speciallæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved ikke at have informeret om risikoen for infektion forud for injektionen den 30. marts 2001.

Begrundelse

har oplyst til sagen, at hun ikke blev informeret om infektionsrisikoen forud for ledinjektionen den 30. marts 2001.

Nævnet kan oplyse, at infektion ved ledinjektioner er en meget sjælden komplikation, da den kun opstår i 1 ud 10-50.000 ledinjektioner (svarende til 0,1 promille). Infektioner som følge af ledinjektioner kan medføre store gener, og kan ikke betegnes som bagatelagtige.

Nævnet kan videre oplyse, at en læge ofte skal informere patienten om bivirkninger og komplikationer forud for en behandling, såfremt disse er alvorlige og sjældent forekommende. Såfremt de derimod er bagatelagtige og sjældent forekommende, skal lægen som udgangspunkt ikke informere om bivirkninger og komplikationer ved behandlingen.

Det er nævnets vurdering, at den omhandlede komplikation er så sjældent forekommende, at der ikke i den pågældende situation skulle informeres om risikoen for infektion ved ledinjektioner, uanset at komplikationen ikke er bagatelagtig.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at have informeret om risikoen for infektion ved injektionen i skulderleddet.