Klage over, at en øjenlæge ordinerede antibiotiske øjendråber alene på basis af en telefonisk konsultation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 15. januar 2002 i sin klinik.

Hændelsesforløb

havde i perioden fra den 3. juni 1996 til den 26. september 2001 konsulteret speciallæge i øjensygdomme 6 gange. Den 26. september 2001 havde øjenlægen konstateret fortsat grå stær på begge øjne, men normalt tryk i øjnene og ingen tegn på forandring i nethinderne. Endvidere havde han tidligere konstateret betændelse i øjenlågskanten og en allergisk øjenlågsreaktion over for Fucithalmic øjendråber.

Den 15. januar 2002 kontaktede s datter telefonisk speciallæge , fordi havde udviklet et meget hævet blodskudt venstre øje samt havde hævelse af venstre kind. Datteren meddelte speciallægens sekretær, at på grund af sygdom ikke kunne møde personligt i øjenklinikken. Øjenlæge oplyste via sin sekretær, at han mente, at det drejede sig om en bakteriel infektion, og der blev derfor fremsendt en recept på øjendråber (chloramfenikol).

Den 18. januar 2002 blev indlagt akut på s øjenklinik for grøn stær på venstre øje, og den 23. og 25. januar 2002 blev hun opereret for grå stær på begge øjne.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At speciallæge den 15. januar 2002 ikke fandt grundlag for at undersøge s venstre øje, men blot ordinerede øjendråber.

Det er herved anført, at 2 dage senere blev akut indlagt og fik ordineret grøn stær, samt at hun på grund af for sen behandling mistede synet på venstre øje.

Det er endvidere anført, at speciallæge burde have været opmærksom på, at s grå stær kunne udvikle sig til grøn stær.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af den 15. januar 2002. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om speciallæge havde udspurgt s datter nærmere om moderens symptomer og havde informeret datteren om at rette henvendelse til ham igen, såfremt s symptomer blev forværret, samt havde opfordret til, at mødte på klinikken, så snart hendes almentilstand tillod det.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at konsulterede øjenlæge 6 gange fra den 3. juni 1996 til den 26. september 2001. Allerede ved den første konsultation fandt speciallægen “beskeden katarakt” (grå stær) på begge øjne. Den grå stær udviklede sig langsomt gennem årene, idet fortrinvis de centrale dele af linserne blev uklare (såkaldt nukleær katarakt eller kernestær), og synet derved gradvist blev svagere. Synsstyrken var ved konsultationen den 16. september 2001 nået ned på svagsynsgrænsen (6/18).

Af journalen fremgår det endvidere, at den 3. juni 1996 havde haft infektion i øjenlågskanterne, som var blevet behandlet med antibiotiske øjendråber (Fucithalmic). Desuden var hun i en periode blevet behandlet for rødme og hævelse af øjnene og øjenlågene som følge af en overfølsomhedsreaktion i bindehinden (allergisk conjunctivitis) over for Fucithalmic-dråberne. Hendes øjentryk blev fulgt jævnligt, og blev ved konsultationen den 16. september 2001 målt til at være normale (16 mmHg) efter udvidelse af pupillen.

Nævnet kan oplyse, at det er nødvendigt med et vist konstant tryk inde i øjet, for at øjet kan holde sin runde form og derved blandt andet sikre en skarp billeddannelse. Trykket skabes ved en hårfin balance mellem mængden af den væske, der dannes inde i øjet, og den mængde væske, der forlader øjet igen. Hvis afløbet forringes, stiger trykket i øjet, og synsnerven kan tage skade, fordi blodforsyningen til nervetrådene nedsættes. Øjentrykket hos de fleste voksne mennesker ligger mellem 15 og 20 millimeter kviksølv (mmHg eller blot mm).

Videre kan nævnet oplyse, at trykket i øjet kan stige særlig hurtigt og voldsomt ved den form for grøn stær (akut snævervinklet glaukom), som blev angrebet af. Denne type grøn stær udløses ved, at regnbuehinden ved udvidelse af pupillen lægger sig så tæt mod hornhinden, at væskeafløbet i øjet helt lukkes af. Denne tilstand ses blandt andet, hvor linsen på grund af fremskreden grå stær (katarakt) er blevet tykkere end normalt og derved presser regnbuehinden fremad mod hornhinden. Er der først et akut anfald af snævervinklet glaukom, kan det ikke gå i ro af sig selv, og det kræver derfor altid behandling. Hvis det høje tryk får lov at bestå mere end et døgns tid, er der stor risiko for, at øjet bliver blindt.

Endvidere kan nævnet oplyse, at et akut anfald af snævervinklet glaukom giver nogle meget karakteristiske symptomer, især stærke, borende smerter med udstråling til tindingen, regnbuesyn (lamper ses omgivet af ringe i regnbuens farver), sløret syn (tågesyn) samt kraftig rødme af øjet. Det er almindeligt, at patienterne i ugerne eller månederne forud for det akutte glaukomanfald oplever ét eller flere kortvarige tilfælde med smerter, regnbue- og tågesyn.

har i sin klageskrivelse anført, at hun, da hun den 15. januar 2002 kontaktede speciallæge , særligt klagede over “det voldsomt hævede øje og kind”. Også hendes datter nævner i sit brev af 18. januar 2002 kun “det voldsomt hævede og blodsprængte øje, og hævede kind”. Denne beskrivelse gentages i s udtalelse til sagen af 19. juni 2002. Der henvises på intet tidspunkt til smerter, regnbue- eller tågesyn.

Det fremgår af journalen og speciallæge s udtalelse til sagen, at han i det ca. femårige behandlingsforløb af ikke havde fundet tegn på udvikling af akut snævervinklet glaukom. Der havde heller ikke været andre alvorlige tilstande såsom hornhindebetændelse og regnbuehindebetændelse (der viser sig ved blandt andet et rødt øje). Derimod havde tidligere haft infektioner og overfølsomhedstilfælde med rødme og hævelse af øjet, hvorfor han vurderede, at hun igen havde pådraget sig en kraftig bakteriel øjeninfektion.

Vedrørende hævelse kan nævnet oplyse, at hævelse af øjet (svullen bindehinde) kun sjældent ses ved anfald af akut snævervinklet glaukom, mens en hævelse af øjenomgivelserne og kinden slet ikke hører med i sygdomsbilledet.

Det er herefter nævnets opfattelse, at speciallæge på baggrund af tidligere tilfælde af rødme og hævelse af øjet og i lyset af, at den 15. januar 2002 allerede havde en akut og alvorlig almeninfektion (lungebetændelse), ikke havde grund til at antage, at der forelå en alvorlig, akut tilstand i øjet, der krævede viderehenvisning til en øjenafdeling.

Videre fremgår det af journalen, at speciallæge som følge af mistanken om, at havde en bakteriel øjeninfektion, via sin sekretær ordinerede behandling med kloramfenikoldråber, hvorfor der blev fremsendt en recept på disse.

I speciallæge s udtalelse til sagen er det anført, at han almindeligvis ikke ordinerer antibiotika uden forinden at have undersøgt patienten, men at der i s tilfælde var tale om en absolut undtagelse, som var betinget af, at et personligt fremmøde på grund af sygdom ikke var muligt.

Nævnet kan i denne forbindelse oplyse, at det ikke er almindelig praksis, at øjenlæger ordinerer antibiotiske øjendråber på basis af en telefonisk konsultation alene, medmindre øjenlægen kender patientens tilstand og øjensygehistorie, samt at særlige forhold nødvendiggør ordinering uden forudgående undersøgelse. Et sådant særligt forhold kan for eksempel være, at det må forventes, at patienten er forhindret i at møde til undersøgelse hos øjenlægen i så langt et tidsrum, at den formodede øjeninfektion kan nå at anrette skade på øjet.

På denne baggrund finder nævnet, at speciallæge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 15. januar 2002. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge havde udspurgt s datter nærmere om moderens symptomer og havde informeret datteren om at rette henvendelse til ham igen, såfremt s symptomer blev forværret, samt havde opfordret til, at mødte på klinikken, så snart hendes almentilstand tillod det.