Klage over manglende behandling af for tidlig født barn samt information herom

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hendes behandling af <****>, den 19. april 2000, på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hendes journalføring af informationen i forbindelse med behandlingen af <****>, den 19. april 2000, på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 19. april 2000 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. lov om jordemødre, § 11, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> den 19. april 2000, på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 1 for hendes information til <****>s forældre den 19. april 2000, på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 2 for hans behandling af <****> den 19. april 2000, på anæstesiafdelingen, <****>.

Hændelsesforløb

var andengangsfødende og skønnet i 24. + 4 dages graviditetsuge, da hun den 18. april 2000 blev indlagt på med veer. Der blev foretaget undersøgelse i skadestuen af overlæge 1.

Herefter blev overflyttet til fødegangen og vagthavende narkoselæge blev tilkaldt. fik spontan vandafgang og umiddelbart herefter kl. 0.08 fødte hun en levende dreng, der gispede med lange mellemrum. Apgar score ved fødslen var 4 efter 1 minut og 3 efter 5 minutter (scoringssystem til bedømmelse af nyfødtes helbredstilstand, bedst mulig scoring er 10). Barnets vægt var 820 gram, og længden 42 cm. Han blev nøddøbt .

Overlæge 1 og overlæge 2 fra anæstesiafdelingen besluttede i samråd at afstå fra aktiv behandling af , da begge læger på det givne tidspunkt skønnede, at den ville have været udsigtsløs på grund af den lave Apgar score og det meget tidlige fødselstidspunkt.

I journalen er det kl. 2.30 den 19. april 2000 anført, at ønskede at komme hjem og blev udskrevet.

Den 19. april 2000 om morgenen havde personalet bemærket, at fortsat trak vejret, og han blev derfor overflyttet til intensiv afdeling med henblik på intensiv behandling. Hvorefter der blev taget kontakt til s neonatalafdeling for at et transporthold kunne afhente .

En overlæge fra s neonatalafdeling har oplyst, at da han hentede i, var han under stabilisering, han trak vejret selv med hjælp fra en maske (CPAP behandling). Den følgende dag påvistes en hjerneblødning grad II-III og to dage senere hjerneblødning grad IV, som førte til en beslutning om, efter samråd med forældrene, at indstille respiratorbehandling og anden terapi, hvorefter døde.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At man undlod at behandle efter fødslen den 18. og 19. april 2000 til trods for, at han var i live.

2. At man informerede forældre og andre pårørende om at var død, når dette ikke var tilfældet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge 1 har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. april 2000.

Jordemoder har overtrådt lov om jordemødre § 11, stk. 1 ved sin journalføring af behandlingen af den 19. april 2000.

Overlæge 2 har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 19. april 2000.

Jordemoder har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af den 19. april 2000.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at børn der fødes i 24. uge har høj risiko for ikke at overleve, blandt andet fordi lungerne på dette tidspunkt stadig er "umodne". Videre kan nævnet oplyse, at alle nyfødte bedømmes efter en Apgar Score. Man bedømmer den nyfødtes tilstand efter hjertelyd, vejrtrækning, reflekser, hudfarve og musklernes spændingstilstand. Der kan gives to point for hver af de fem kategorier, således at den maximale Apgar Score er 10.

Ifølge Retslægerådet er den behandling der skal iværksættes af et barn, der er født meget for tidligt afhængig af en lang række faktorer, herunder barnets præcise alder, vægt, tilstand ved fødslen, behandlingsmuligheder på fødestedet, forældrenes indstilling, eventuelle komplicerede sygdomme hos barnet samt graviditetens forløb. Behandlingen afhænger derfor af en lang række lægefaglige skøn, og kan derfor variere fra et tilfælde til et andet.

Det fremgår af overlæge 1 og overlæge 2s udtalelser til sagen, at de skønnede, at viste så svage livstegn, at intensiv behandling ville være nyttesløs og derfor kunne trække barnets uafvendelige død i langdrag og undlod derfor aktiv behandling.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindeligt anerkendt praksis at afstå fra aktiv behandling, indtil man ser hvordan barnet klarer sig de første timer.

Det fremgår af overlæge 1s udtalelse til sagen, at hun i tidsrummet fra kl. 2.30 til om morgenen blev kontaktet to gange af jordemoder med besked om at stadig var i live.

Det er Retslægerådets opfattelse, at den ansvarshavende speciallæge burde have foretaget regelmæssige lægefaglige vurderinger af i den efterfølgende observation.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge 1 burde have tilset med henblik på at revurdere hans tilstand, da det to gange i nattens løb blev meddelt, at han mod forventning stadig var i live.

Det fremgår af jordemoder s udtalelse til sagen, at barn og vugge blev stillet på jordemoderkontoret efter at forældrene var taget hjem. blev først flyttet til skyllerummet, som er nabo til jordemoderkontoret, da det næste fødende par var på vej, kort før vagtskiftet kl. 7.30. Jordemoder oplyser, at da det er sædvane, at nye fødende melder deres ankomst på jordemoderkontoret fandt hun, at det var uetisk at have stående der. Hun valgte at anbringe ham i skyllerummet, hvor hun og det efterfølgende personale nemt kunne have ham under opsyn. Jordemoder anfører videre, at hun to gange i løbet af natten orienterede gynækologisk bagvagt om s tilstand.

Nævnet kan oplyse, at ved afvigelser fra det normale forløb, er det en jordemoders pligt at tilkalde læge. Det er herefter, ved et ekstremt for tidligt født barn, lægens afgørelse, hvad der fortsat skal udføres af behandling.

Nævnet finder på denne baggrund, at jordemoder har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, ved at efterkomme lægernes forskrifter samt kontaktet lægen for at orientere om barnets tilstand.

Nævnet finder imidlertid, at jordemoder burde have journalført sine observationer og den orientering der skete af overlæge 1.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge 1 har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af information i forbindelse med behandlingen af den 19. april 2000.

Overlæge 1 har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information til s forældre den 19. april 2000.

Begrundelse

Ifølge klagen, blev og orienteret om, at der ikke var nogen chancer for, at ville overleve. Det er oplyst i klagen, at så en læge i færd med at udfylde en dødsattest, samt at efter dåben var fortsat i live, idet der kom gispelyde og små krampetrækninger. og var forundrede over dette og spurgte, om der ikke skulle iværksættes nogen behandling, hvilket angiveligt blev afvist af personalet. og anfører at have fået oplyst, at faktisk var død. I klagen anføres videre, at moren sad med i flere timer, den nærmeste familie kom, og de observerede også gispelyde fra ham. Igen blev der fortalt, at dette bare var de sidste krampetrækninger, var død og ved at udånde.

Ifølge overlæge 1 meddelte , at hun gerne ville hjem, hvilket både jordemoderen og overlæge 1 undrede sig over, idet de endnu ikke havde ”erklæret død”.

Det fremgår af jordemoder s udtalelse til sagen, at efter fødslen blev afnavlet og svøbt i et varmt håndklæde og lagt hos sin mor. Efter aftale med forældrene blev barnet nøddøbt. sad nogen tid med sit barn, og han blev herefter lagt i vuggen. Kl. ca. 2.30 ønskede forældrene at tage hjem, selvom jordemoderen og lægen flere gange opfordrede dem til at blive. Jordemoder oplyser, at på dette tidspunkt stadig viste små tegn på liv, små gispelyde med 10-20 minutters interval.

På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at man informerede forældre og andre pårørende om, at var død.

Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at lov om patienters retsstilling er overtrådt.

Ifølge Retslægerådet er journalføringen i forbindelse med undladelsen af den aktive behandling, herunder forældrenes indstilling til beslutningen samt information af forældrene, mangelfuld.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge 1 burde have journalført informationen til forældrene, herunder begrundelsen for at undlade den aktive behandling, forældrenes tilkendegivelse i den forbindelse, samt hvilken information forældrene i øvrigt fik.

Afgørelsen er truffet af et flertal. Nævnsmedlemmerne og har afgivet følgende mindretalsudtalelse:

Vi finder ikke at jordemoder kan gøres ansvarlig for journalføring af behandling af . Eventuel behandling og observation af et meget for tidligt født barn ligger uden for jordemoderens ansvarsområde og således også journalføring herom. Det er ligeledes uden for jordemoderens ansvarsområde at observere sikre dødstegn og udfærdige dødsattest.