Klage over manglende tandregulering

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge for hans behandling af den 17. maj og den 21. august 2002 i Kommunale Tandpleje.

Sagsnummer:

0337004

Offentliggørelsesdato:

20. april 2003

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hans behandling af <****> den 17. maj og den 21. august 2002 i <****> Kommunale Tandpleje.

Hændelsesforløb


var den 14. december 1995 til undersøgelse i den kommunale tandpleje. Klinikchefen fandt, at han havde krydsbid i venstre side og ustabilt sammenbid (okklusion). Desuden var mundhygiejnen dårlig. Ved fornyet undersøgelse den 17. september 1996 blev det fortsat fundet, at der var krydsbid og overbid.

Ved undersøgelse den 24. oktober 2000 blev det fundet, at mundhygiejnen skulle bedres, hvis der skulle foretages tandreguleringsbehandling, og ved to konsultationer i 2001 blev det konstateret, at mundhygiejnen fortsat var dårlig.

Ved visitation den 17. maj og den 21. august 2002 fandt specialtandlæge , at der stadig var krydsbid i venstre side, men ingen midtlinieforskydning på fortænderne. Han fandt ikke grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Klagen



Der er klaget over følgende:

- At den kommunale tandpleje har vurderet, at der ikke var indikation for at iværksætte tandreguleringsbehandling.

Nævnets afgørelse af klagen


Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af den 14. maj og den 21. august 2002.

Begrundelse



Patientklagenævnet kan oplyse, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje

Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

Det fremgår af journalen, at den kommunale tandpleje i en længere periode havde fulgt bidudviklingen på .

blev herefter visiteret to gange af specialtandlæge med henblik på vurdering af, om der skulle iværksættes tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Det er nævnets vurdering, at der begge gange blev angivet relevante ortodontiske diagnoser.

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af den 22. marts 2001 om tandpleje med bilag om ”Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer” omtaler indledningsvis, at tandregulering kan tilbydes for ”at forebygge og behandle”…”forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger”.

Det er nævnets vurdering, at det af de fra den privatpraktiserende tandlæge indsendte studiemodeller fremgår, at s overbid ligger indenfor den normale variation, og at der ikke er tale om risiko for nuværende ulykkesskader eller senere fremadvandringer af fortænderne.

Nævnet kan i den anledning henvise til afsnit I (3), hvor det angives, at ”ulykkesskader forekommer hyppigt i tilfælde af ekstremt overbid” og afsnit IV (1), hvor det angives, at “fremadvandringer af overkæbefortænderne kan forårsages af et ekstremt overbid”.

Det er videre nævnets vurdering, at det af studiemodellerne fremgår, at der er krydsbid på tre tænder i venstre side.

Nævnet finder, at der dog ikke som omtalt i afsnit II (1) er risiko for ”kæbeleds- og muskelsmerter”… udløst af ”tvangsføring af underkæben”. Nævnet finder videre, at der ej heller, som omtalt i afsnit II (2), er risiko for ”tygge- og /eller afbidningsbesvær ….. i tilfælde af bidlåsning på grund af omfattende saks- eller krydsbid”.

Sammenfattende finder nævnet således ikke anledning til kritik af specialtandlæge , idet den foretagne behandling blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.