Klager inden for neurokirurgi

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 12. februar til den 2. april 2002 på neurologisk og medicinsk afdeling, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge ved behandlingen af i perioden fra den 21. marts til den 3. april 2002 på neurokirurgisk afdeling, .

Sagsnummer:

0338904

Offentliggørelsesdato:

20. december 2004

Speciale:

Neurokirurgi, Intern medicin, Neurologi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 12. februar til den 2. april 2002 på neurologisk og medicinsk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> ved behandlingen af <****> i perioden fra den 21. marts til den 3. april 2002 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

havde fået konstateret lymfekræft i 1994. Han var blevet behandlet herfor frem til juli 1998, og der var ingen tegn på tilbagefald af sygdommen ved kontrol den 20. december 2001. Han havde tillige hjertesygdom med hurtig hjerteforkammerrytme (atrieflimren), som blev behandlet med blandt andet Digoxin og blodfortyndende medicin (Marcoumar).

Den 12. februar 2002 blev indlagt på neuromedicinsk afdeling, , på grund af udpræget forvirring og store hukommelsesproblemer. Den 13. februar 2002 blev der gennemført en akut CT-scanning af hjernen. Undersøgelsen viste, at en ondartet svulstdannelse ikke kunne udelukkes. Der blev derfor fundet grundlag for en supplerende MR-scanning.

Den 15. februar 2002 tog medicinsk afdeling, , kontakt til neurokirurgisk afdeling, , da der var ventetid på en MR-scanning på . Neurokirurgisk afdeling, , vurderede, at det var nødvendigt, at en MR-scanning forelå, inden kunne modtages der. Man kunne ikke tilbyde MR-scanning på .

Den 27. februar 2002 blev der foretaget en MR-scanning af hjernen på røntgenafdelingen, . Den 4. marts 2002 forelå resultatet af scanningen, som gav stærk mistanke om svulstudvikling fortil i hjernen, og der blev skrevet en henvisning til neurokirurgisk afdeling, , med henblik på udtagning af en vævsprøve.

Fra den 4. marts til den 18. marts 2002 rykkede medicinsk afdeling, , flere gange neurokirurgisk afdeling, .

Den 21. marts 2002 blev indlagt og undersøgt på neurokirurgisk afdeling, . Den 25. marts 2002 blev der foretaget en ny gennemgang og undersøgelse af , hvorpå han blev flyttet tilbage til den 27. marts 2002.

Den 3. april 2002 blev opereret på neurokirurgisk afdeling, , med udtagelse af vævsprøve fra den formodede svulst i hjernen. Svaret på vævsprøven fremkom den 8. april 2002 og viste, at det drejede sig om en ondartet svulst (malignt lymfom).

Den 10. april 2002 blev det ved hæmatologisk tilsyn konstateret, at havde fået tilbagefald af sin kræftsygdom.

Den 2. maj 2002 døde i hæmatologisk afdeling, .

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At udredningen af sygdommen var for langsommelig, og at det forringede chancerne for et godt resultat betydeligt.

2. At lægerne på neurologisk afdeling, , ikke efter CT-scanningen kontaktede hæmatologerne på , således at kemobehandlingen kunne være påbegyndt cirka den 20. februar 2002.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 12. februar til den 2. april 2002 på neurologisk og medicinsk afdeling, , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 12. februar og den 21. marts 2002, at tidligere havde fået konstateret lymfekræft af typen non-Hodgkin lymfom i 1994. Han var blevet behandlet med kemoterapi frem til begyndelsen af 1996, og herefter med Interferon frem til juli 1998. Han blev herefter fulgt med halvårlige kontroller uden tegn på tilbagefald af sygdommen. Sidste gennemførte kontrol var blevet foretaget i december 2001. havde tillige hjertesygdom med hurtig hjerteforkammerrytme (atrieflimren), som blev behandlet med blandt andet Digoxin og blodfortyndende medicin (Marcoumar).

Det fremgår af journalen den 12. og 13. februar 2002, at blev indlagt på neuromedicinsk afdeling, , da der var mistanke om, at han havde fået en hjernesvulst. Han var meget træt og ude af stand til at varetage daglige fornødenheder på grund af inaktivitet og forvirring. Ved indlæggelsen fandt man mistanke om spredning til hjernen af s lymfekræftsygdom. På dette grundlag ordinerede afdelingslæge den 13. februar 2002 en akut CT-scanning af hjernen.

Det fremgår endvidere af journalen den 13. februar 2002, at der ved CT-scanningen blev beskrevet en udfyldning fortil i hjernen, som efter beskrivelsen kunne være følger efter en blodprop, men lymfom kunne ikke udelukkes. Ifølge beskrivelsen kunne det også dreje sig om en anden form for ondartet svulstdannelse. Den diagnostiske usikkerhed skyldtes, at der ikke var kontrastoptagelse i det undersøgte område ved CT-scanningen, og der ikke var synlige tegn på, at den rumopfyldende proces i hjernen fyldte og skubbede til det omgivende hjernevæv. Herefter besluttede afdelingslæge at supplere undersøgelsen med en MR-scanning, som skulle udføres indenfor 1-2 uger. I mellemtiden ville man give binyrebarkhormon for at vurdere, om s tilstand blev bedre af det. Hvis dette var tilfældet vurderede afdelingslæge , at det tydede på, at hjernepåvirkningen kunne være betinget af lymfekræften. Hvis MR-scanningen også tydede på lymfom i hjernen, planlagde man at henvise til operation.

Nævnet kan oplyse, at, de fleste svulstformer skubber til det omgivende hjernevæv.

Det er herefter nævnets vurdering, at følger efter blodprop ikke kunne udelukkes på baggrund af CT-scanningen, og en supplerende MR-scanning til afklaring heraf derfor var nødvendig.

Nævnet kan samtidig oplyse med hensyn til den iværksatte behandling med binyrebarkhormon, at en sådan behandling mindsker reaktionen i normalt hjernevæv på tilstedeværelsen af eventuelle svulstceller.

Det fremgår af journalen den 15. februar 2002, at medicinsk afdeling, , henvendte sig til neurokirurgisk afdeling, , der ikke kunne modtage , før der forelå en MR-scanning. Man kunne ej heller tilbyde at udføre en sådan MR-scanning på på grund af kraftig overbelægning. På dette grundlag blev det forsøgt, om undersøgelsen kunne gennemføres på røntgenafdelingen, , i løbet af nogle dage.

Det fremgår endvidere af journalen den 26. februar 2002, at afventede en MR-scanning af hjernen på næste dag den 27. februar 2002.

Det er noteret i journalen den 28. februar 2002, at der endnu ikke var svar på MR-scanningen, som måske først ville komme efter weekenden, og kunne gå hjem på weekend.

Det fremgår derudover af journalen den 4. marts 2002, at resultatet af MR-scanningen forelå og gav stærk mistanke om svulstudvikling fortil i hjernen (astrocytom, eventuel glioblastrom). blev informeret om forandringerne, og om at man ville sende en henvisning til neurokirurgisk afdeling på med henblik på udtagning af en vævsprøve (biopsi).

Nævnet kan oplyse, at kemoterapeutisk behandling kræver sikkerhed for, at der foreligger en sygdom med en type svulst, der er følsom for kemoterapi. Derudover har mennesker, der tidligere har haft ondartet sygdom og modtaget kemoterapi, en øget risiko for svulster af anden art. For at stille en sikker diagnose kræves en vævsprøve udtaget ved en neurokirurgisk operation.

Det er nævnets opfattelse på baggrund af de fundne forandringer ved CT-scanningen den 13. januar 2002 sammenholdt med s tidligere sygehistorie, at der var en betydelig mulighed for, at han havde fået en anden type svulst end den lymfekræft, som han var behandlet for tidligere.

Den 12. marts 2002 er det noteret i journalen, at man dagen efter ved stuegang skulle rykke s neurokirurgiske afdeling, og den 13. marts 2002 er det noteret i journalen, at man for nogle dage siden havde forsøgt at forhøre sig på , men at man dér ikke kunne sige, hvornår kunne få en tid. kunne eventuelt udskrives, hvis det viste sig, at der var længere ventetid.

Det fremgår af journalen fra den 15. marts til den 18. marts 2002, at man stadig ventede på at høre fra . En overlæge havde forsøgt at rykke for en tid nogle gange og fandt der skulle forsøges igen i begyndelsen af den kommende uge. De 19. marts 2002 kom man i kontakt med , og henvisningen kom herved til at ligge hos den visiterende neurokirurgiske overlæge.

Ud fra disse samlede omstændigheder er det nævnets opfattelse, at der ikke var mulighed for at gennemføre undersøgelsesprogrammet væsentligt hurtigere.

Nævnet har herunder særligt taget i betragtning, at det først med MR-scanningen den 4. marts 2002 blev tilstrækkeligt afklaret, at en svulst infiltrerede de forreste dele af begge hjernehalvdele, og at der herefter løbende blev taget kontakt til neurokirurgisk afdeling, , for at fremrykke tidspunktet, hvor kunne modtages til videre udredning.

Nævnet finder herefter, at de læger som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 12. februar til den 2. april 2002 på neurologisk og medicinsk afdeling, , har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med undersøgelse og behandling af i perioden fra den 21. marts til den 10. april 2002 på neurokirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår yderligere af journalen fra den 21. til den 23. marts 2002, at blev indlagt og undersøgt på neurokirurgisk afdeling, , den 21. marts 2002 med henblik på en fremskyndet vævsprøve (såkaldt stereotaktisk biopsi). Denne blev planlagt til den 4. april 2002. Der blev iværksat rutineblodprøver, ligesom s faste blodfortyndende medicin (Marcoumar) blev reduceret.

Det fremgår af journalen den 25. marts 2002, at overlæge foretog en ny undersøgelse med henblik på at vurdere, om der var mulighed for, at biopsien blev taget tidligere, da var tiltagende hukommelsessvækket. Overlægen fandt indikation for, at der skulle holdes pause med den blodfortyndende behandling, og at den planlagte operation med udtagelse af en vævsprøve skulle foretages, når koagulationsstatus var normaliseret. Det blev skønnet, at dette formodentlig ville passe med, at vævsprøven var planlagt at skulle udtages ved operation den 4. april 2002.

Desuden fremgår det af journalen den 26. marts 2002, at datoen for vævsprøven blev rykket frem til den 3. april 2002, og at der blev bestilt en ny MR-scanning til brug for vejledning under foretagelsen af den planlagte vævsprøve (stereotaktisk biopsi).

Den 27. marts 2002 er det noteret i journalen, at der havde været sendt henvisning til stereotaktisk MR-scanning den 21. marts 2002, men at der manglede et kontrolskema, som blev udfyldt samme dag. Herefter fandt man ingen grund til, at var indlagt. Han blev overflyttet til med henblik på genindlæggelse i den 2. april 2002.

Det fremgår af journalen, at blev opereret af overlæge den 3. april 2002 med udtagelse af en vævsprøve fra den formodede svulst i hjernen. Svaret på vævsprøven fremkom den 8. april 2002. Det drejede sig som forventet om et malignt lymfom, og man bestilte derfor tilsyn fra hæmatologisk afdeling, . Tilsynet fra hæmatologisk afdeling, blev gennemført den 10. april 2002, hvor det blev konstateret, at havde fået tilbagefald af sin kræftsygdom. Det blev aftalt, at han skulle overflyttes til hæmatologisk afdeling på dagen efter med henblik på stadieinddeling og behandling.

Overlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at primært blev tilbageflyttet til med henblik på normalisering af koagulationsstatus efter pause med den blodfortyndende behandling. Dette skønnede han nødvendigt, da blodfortyndende behandling væsentligt øger risikoen for en hjerneblødning under foretagelse af den planlagte type vævsprøve.

Overlæge har endvidere anført, at der gik ni dage fra hans gennemgang af , til selve indgrebet blev udført, og at det er ganske usandsynligt, at dette på nogen måde har påvirket prognosen.

Nævnet bemærker, at der gik cirka to uger fra lægerne neurokirurgisk afdeling, , modtog henvisning fra lægerne på neuromedicinsk afdeling, , til blev indlagt på neurokirurgisk afdeling, , til vurdering. Der gik yderligere knap to uger, inden der blev foretaget operation.

Det er herefter nævnets opfattelse ud fra resultaterne af de objektive undersøgelser under udredningen af , at der ikke var indikation for akut behandling.

Nævnet finder ud fra disse omstændigheder, at overlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udredningen af i perioden fra den 21. marts til den 3. april 2002 på neurokirurgisk afdeling, .

DISSENS:

Et medlem af nævnet, finder, at der er anledning til at udtale, at der burde gives kritik af de involverede læger, fordi det manglende samarbejde mellem afdelingerne var en væsentlig del af årsagen til, at udredningsforløbet trak ud i 2 måneder. Dette nævnsmedlem har lagt vægt på, at der allerede den 15. februar 2002 var kontakt mellem neurologisk afdeling, , og neurologisk afdeling, , og MR-scanning var udført den 4. marts 2002, men biopsien blev først gennemført den 3. april 2002.