Klage over manglende tandregulering

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de specialtandlæger i <****> kommunale tandpleje, der var involverede i behandlingen af <****> fra 1999 til den 20. september 2002.

Hændelsesforløb

var 9 år, da hun i 1994 blev set af en tandlæge i kommunale tandpleje. Hun journalførte, at ikke havde plads til +3 (hjørnetanden i venstre side af overkæben), og at der var dårlig mundhygiejne.

Den 19. marts 1999 informerede specialtandlæge A s far om, at det blev overvejet at trække + 3 ud, men at han vurderede, at der nok ikke skulle laves tandretning i kommunalt regi.

Den 14. oktober 1999 blev +3 trukket ud, og specialtandlage B fandt, at tandstillingen skulle observeres til april 2000.

Den 10. maj 2000 blev det journalført, at det ”så rigtig pænt ud ved +2, 4 (lille fortand og første lille kindtand i venstre side af overkæben).

Den 29. maj 2001 blev det journalført, at der var krydsbid på +4, 5, 6 (små kindtænder og første store kindtand i venstre side af overkæben) og ligebid på +2 og 5+ (lille kindtand i højre side af overkæben).

Den 11. juni 2001 journalførte specialtandlæge B, at der ikke var behov for tandreguleringsbehandling. gav udtryk for, at hun var utilfreds med denne afgørelse.

Den 20. september 2002 blev undersøgt af specialtandlæge C, der fastholdt beslutningen om, at der ikke kunne tilbydes tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At man ikke fandt, at der skulle behandles med bøjle.

Nævnets afgørelse af klagen

De specialtandlæger i kommunale tandpleje, der var involverede i behandlingen af fra 1999 til den 20. september 2002 har ikke overtrådt tandlægeloven.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje.

Det fremgår heraf blandt andet, at udpræget trangstilling vanskeliggør mundhygiejnen, hvilket disponerer for tandkødsbetændelse.

Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

Det fremgår af journalen, at blev undersøgt for tandstillingsfejl på korrekte tidspunkter. De løbende visitationer viste, at s bidfejl bestod af relativ små forskydninger i sammenbiddet i kombination med, at der ikke var plads til overkæbens hjørnetand i venstre side (+ 3), som var placeret helt udenfor tandrækken i retning mod overlæben.

På baggrund af sidstnævnte forhold er det nævnets vurdering, at der var en faglig begrundelse for at foretage behandling af .

Nævnet kan oplyse, at som optakt til en hvilken som helst tandreguleringsbehandling skal der altid foretages en vurdering af, om den respektive behandling er realistisk at gennemføre. Især forhold som samarbejde og ikke mindst den enkelte patients vilje og evne til at renholde tænder og tandreguleringsapparatur er meget væsentlig for at kunne gennemføre en behandling. Der kan under et tandreguleringsforløb ske uoprettelige skader på tænder og støttevæv, hvis der ikke foretages et tilfredsstillende renhold. I de tilfælde hvor der i det daglige og inden påbegyndelse af behandling ikke kan tilvejebringes en god mundhygiejne, er det derfor kontraindiceret at foretage tandreguleringsbehandling,

Det fremgår af journalen, at da var næsten 14 år havde det almindelige renhold af tænder ikke på noget tidspunkt været tilfredsstillende.

På denne baggrund vurderer nævnet, at det var korrekt, at specialtandlæge A i samtale med s fader den 19. marts 1999 foreslog, at problemet med overkæbens hjørnetand kunne løses uden indsættelse af tandreguleringsapparatur ved blot at fjerne den pågældende tand.

Efterstående blev kontrolleret flere gange af tandplejens specialtandlæger og senest et halvt år inden udskrivning af kommunal tandpleje.

Studiemodeller af s tænder viser, at der ikke var faglig begrundelse for at foretage yderligere tandreguleringsbehandling.

Slutresultatet skønnes at være rimeligt, da det ikke havde været muligt at indsætte fastsiddende reguleringsapparatur.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at de specialtandlæger i kommunale tandpleje, der var involverede i behandlingen af fra 1999 til den 20. september 2002 anlagde en korrekt risikovurdering.

Patientklagenævnet finder således, at de specialtandlæger i kommunale tandpleje, der var involverede i behandlingen af fra 1999 til den 20. september 2002 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres visitation af .