Klage over manglende undersøgelse og behandling af rygsmerter

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere kiropraktor <****> for hans undersøgelse af <****> den 31. juli 2000, jf. lov om kiropraktorer § 8.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere kiropraktor <****> for hans undersøgelse og behandling af <****> i perioden fra den 5. til den 26. september 2000, jf. lov om kiropraktorer § 8.

Hændelsesforløb

henvendte sig den 31. juli 2000 til kiropraktor på grund af diffuse/generelle rygsmerter. Egen læge havde forud for besøget hos kiropraktoren i maj 2000 foranlediget røntgenundersøgelse af ryg og brystkasse. havde herefter fået oplyst, at røntgenundersøgelsen ikke viste noget abnormt. s egen læge havde efterfølgende henvist til fysioterapeutisk behandling. havde endvidere i februar 2000 været indlagt med en blodprop i hjernen, som efterfølgende havde gjort hende "sløv i hovedet".

Kiropraktor vurderede under journaloptagelsen, at virkede tilstedeværende, og som om hun havde tjek på tingene. Herefter foretog han en klinisk undersøgelse, og til sidst påbegyndtes kiropraktisk behandling.

Fra den 1. august 2000 til den 2. oktober 2000 modtog 16 behandlinger hos kiropraktor . I den første måned havde behandlingen af god effekt.

I perioden fra den 5. til den 26. september 2000 fremsatte bemærkninger om, at hun ikke havde haft det særlig godt siden sidste behandling enten på grund af smerter, migræne eller på anden vis.

Den 2. oktober 2000 modtog kiropraktor røntgenbillederne fra , hvilket gav anledning til at oplyse om, at han ikke var enig med hendes læge i, at billederne intet abnormt viste. Kiropraktor kunne se, at der var en skævhed i ryggen (scoliose), samt at der var forandringer i ryghvirvlerne 8-9.

Herefter ophørte med behandlingerne hos kiropraktor .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At kiropraktoren ikke undersøgte og behandlede korrekt.

Det er herved anført, at blev behandlet af kiropraktor på grund af nogle rygproblemer. Det er videre anført, at kiropraktoren påbegyndte behandlingen uden først at undersøge , herunder ved en røntgenundersøgelse, eller at indhente oplysninger fra hendes læge. Det er desuden anført, at senere fik oplyst, at hun havde knogleskørhed. Det er endelig anført, at havde smerter i perioden som følge af behandlingen.

Nævnets afgørelse af klagen

Kiropraktor har overtrådt § 8 i lov om kiropraktorer ved sin undersøgelse af den 31. juli 2000 forud for påbegyndelsen af sin behandling.

Kiropraktor har overtrådt § 8 i lov om kiropraktorer ved sin undersøgelse og behandling af i perioden fra den 5. til den 26. september 2000, idet han ikke foretog en fornyet objektiv undersøgelse.

Kiropraktor har ikke overtrådt lov om kiropraktorer ved ikke at have rekvireret og/eller foranlediget fornyet optagelse af røntgenbilleder ved undersøgelsen af den 31. juli 2000 forud for påbegyndelsen af sin behandling. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om kiropraktor havde rekvireret enten røntgenbillederne, røntgenbeskrivelsen eller begge dele ved behandlingens indledning.

Begrundelse

Det fremgår af kiropraktor s redegørelse af 12. maj 2001 til et forsikringsselskab, at han ved konsultationen den 31. juli 2000 optog s sygehistorie. Det fremgik her, at hun klagede over diffuse/generelle smerter i dorsalregionen, og at hendes egen læge i maj 2000 havde foranlediget en røntgenundersøgelse, som ikke viste noget abnormt. var herefter blevet henvist til behandling hos en fysioterapeut, hvilket ikke havde hjulpet. oplyste videre, at hun i februar 2000 havde haft en blodprop i hjernen, hvilket i en periode havde gjort hende ”sløv i hovedet”, men nu gik det meget bedre. Kiropraktor vurderede selv under journaloptagelsen, at hun virkede tilstedeværende, og som om hun havde tjek på tingene.

Det er herefter nævnets vurdering, at kiropraktor ved konsultationen den 31. juli 2000 ikke optog en fyldestgørende sygehistorie, idet han alene beskrev, at havde diffuse/generelle smerter i dorsalregionen. Der mangler en nærmere beskrivelse af smerternes placering, smertens karakter, omstændigheder for debut, varighed af symptomerne, udvikling siden debut og provokerende/lindrende faktorer.

Det fremgår af kiropraktor s redegørelse af 12. maj 2001 til et forsikringsselskab, at han ved sin objektive kliniske undersøgelse den 31. juli 2000 fandt, at s højre ben var kortere end det venstre, når hun lå i maveleje og bugleje, samt at den paraspinale muskulatur var “sej, opspændt og strenget”, og at højre akillessenefæste var “ekstremt ømt”. Derudover var der to fund, som kiropraktor beskriver som “Right heel tension ekstrem” og “positiv Derifield og Derifield cervical”. Udover disse tests foretog kiropraktor en undersøgelse baseret på 3 forskellige kiropraktiske teknikker: Sacro Occipital teknik (SOT), Applied Kinesiology og Activator Method.

Det er nævnets vurdering, at der intet var til hinder for, at kiropraktor benyttede denne samling af undersøgelsesmetoder, men de udgør ikke en tilstrækkelig objektiv undersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at den objektive undersøgelses primære mål er at forsøge at klarlægge, hvorfra symptomerne hidrører, herunder som i s tilfælde om symptomerne er relateret til bevægeapparatet.

Det er nævnets vurdering, at området med symptomer i s tilfælde som minimum skulle undersøges for bevægelighed af ryggen i de forskellige bevægeretninger med en registrering af, om symptomerne påvirkedes heraf, direkte og indirekte trykømhed samt bankeømhed over hvirvlerne. Afhængig af smerternes placering og art kunne det endvidere være indiceret at undersøge følesansen i huden på ryggen. Den ovenfor beskrevne undersøgelse ville give et mere tydeligt indtryk af, om smerterne i s tilfælde havde oprindelse i ryggen, og om de var af mekanisk karakter eller af anden årsag.

Nævnet finder på denne baggrund, at kiropraktor ikke har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin kliniske undersøgelse af den 31. juli 2000 forud for påbegyndelsen af sin behandling.

Det fremgår af kiropraktor s redegørelse den 12. maj 2001, at kiropraktor ved konsultationen den 31. juli 2000 af fik oplyst, at hendes egen læge havde foranlediget en røntgenundersøgelse på i maj 2000, og at egen læge herefter fortalte hende, at røntgenundersøgelsen ikke viste noget abnormt.

Nævnet kan oplyse, at det henstilles fra Sundhedsstyrelsen, at der ikke foretages fornyet røntgenundersøgelse af et område, hvis der allerede foreligger en relativ ny røntgenundersøgelse.

Det er nævnets vurdering, at der således ikke var grundlag for kiropraktor til at foranledige en ny røntgenundersøgelse i forbindelse med s henvendelse den 31. juli 2000. Det er videre nævnets vurdering, at det er behæftet med en vis usikkerhed at forlade sig på patienters referat efter hukommelse af en røntgenundersøgelse i forhold til at læse røntgenbeskrivelsen og/eller se røntgenbillederne selv.

Nævnet finder på denne baggrund, at kiropraktor har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at have rekvireret og/eller foranlediget fornyet optagelse af røntgenbilleder ved undersøgelsen af den 31. juli 2000 forud for påbegyndelsen af sin behandling. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om kiropraktor havde rekvireret enten røntgenbillederne, røntgenbeskrivelsen eller begge dele ved behandlingens indledning.

Det fremgår af kiropraktor s redegørelse den 12. maj 2001, at behandlingen ses at være udført fortrinsvis med aktivator, Logan Basic og SOT blokke.

Nævnet kan oplyse, at behandling med aktivator, Logan Basic og SOT blokke betragtes som blid og nærmest uden risiko for komplikationer.

Det er nævnets vurdering, at selvom de anvendte behandlingsteknikker er blide, har kiropraktoren fortsat pligt til at undersøge, om de fundne dysfunktioner i ryg og nakke er hele eller del af årsagen til patientens symptomer. Kiropraktoren bør således foretage en fornyet objektiv undersøgelse, hvis smerterne varer ved over flere uger/måneder, eller hvis de, som i s tilfælde, ændrer karakter undervejs i et længerevarende forløb.

Nævnet finder på denne baggrund, at kiropraktor ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af i perioden fra den 5. til den 26. september 2000, idet han ikke foretog en fornyet objektiv undersøgelse.

Nævnet har ved breve af 21. oktober 2002 anmodet kiropraktor om kopi af s journal til brug for behandling af klagen.

Kiropraktor har ved brev af 30. oktober 2002 oplyst, at han ikke kan fremsende kopi af s journal, idet journalen ikke kan findes. Han ved ikke, om den er bortkommet.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 5 i bekendtgørelse om kiropraktorers pligt til at føre ordnede optegnelser, at journalen skal opbevares i mindst 10 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse.

Nævnet kan imidlertid ikke tage stilling til om § 5 i bekendtgørelse om kiropraktorers pligt til at føre ordnede optegnelser er overtrådt, idet det ikke har været muligt at få oplyst, om og eventuelt under hvilke omstændigheder journalen er bortkommet.

Dissens: Nævnsmedlemmet har afgivet følgende mindretalsudtalelse: finder, at kiropraktor ikke skal kritiseres for sin behandling af , da behandlingen var udført med Logan Basic og SOT aktivator. er derimod enig med nævnets flertal i, at skal kritiseres for sin håndtering af s problemer i perioden fra den 5. til den 26. september 2000, idet han i denne periode burde have foretaget en fornyet objektiv undersøgelse af det eller de smertegivende områder med henblik på at konstatere, om de var af mekanisk oprindelse, stammende fra columna, eller om der var tale om anden patologi.

Nævnsmedlemmet <***> har afgivet følgende mindretalsudtalelse: finder, at kiropraktor ikke skal kritiseres for sin behandling af i perioden fra den 5. til den 26. september 2000, idet kiropraktor benyttede sig af SOT, applied kinesiology og activator method, som er blide behandlingsteknikker. I afgørelsen blandes undersøgelse og behandling sammen, så behandlingen kritiseres på grundlag af undersøgelsen. Kiropraktor undersøger hver gang og undlader ikke at overveje behandlingsforløbet, da smerterne forværres, hvor han rekvirerer røntgenbillederne, og herefter gør opmærksom på forandringerne i 8. og 9. brysthvirvel, hvilket er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.