Klager inden for neurokirurgi

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 8. februar til den 20. marts 2002 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

var tidligere i 2000 opereret i lænderyggen og i 2001 i nakken på grund af forsnævring af rygmarvskanalen. Siden rygoperationen havde hun fået tiltagende smerter over lænden. I december 2001 faldt hun desuden ned ad en trappe og fik vedvarende gener i højre arm.

Den 8. februar 2002 blev blev undersøgt i neurokirurgisk ambulatorium, . Ved undersøgelsen blev der blandt andet fundet føleforstyrrelser svarende til de nerver, der løber ud i rodkanalerne ved 5. lændehvirvel. Der blev efter aftale med overlæge henvist til en MR-scanning af halshvirvelsøjlen og lænderyggen. MR-scanningen blev foretaget den 4. marts 2002.

Den 20. marts 2002 sendte overlæge et brev til med besked om undersøgelsesresultatet. Han vurderede, at der ikke var grundlag for at foretage yderligere kirurgiske indgreb.

Den 12. november 2002 blev opereret i lænderyggen på . har beskrevet, at dette medførte en betydelig bedring.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At overlæge ikke behandlede korrekt.

Det er herved anført, at overlægen vurderede, at der ikke var indikation for operation. Der blev imidlertid fundet indikation for operation på , og efter operationen oplevede en betydelig bedring af hendes helbredstilstand.

Nævnets afgørelse klagen

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 8. februar til den 20. marts 2002 på neurokirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at blev opereret for svær forsnævring af rygmarvskanalen i lænden i september 2000. I januar 2001 blev hun desuden opereret for svær rygmarvsforsnævring i nakken.

Det fremgår af journalen, at var smertefri i nakken indtil begyndelsen af december 2001, hvor hun faldt på en trappe. Hun fik umiddelbart stærke smerter fra højre skulder og ned af højre arm til hånden. Smerterne forsvandt senere og blev erstattet af en sovende fornemmelse i samme område. havde desuden gener i form af tiltagende smerter over lænden siden rygoperationen i september 2000. Der var lettere vandladningssymptomer i form af hyppig, men normal vandladningstrang.

Det er noteret i journalen den 8. februar 2002, at blev undersøgt i neurokirurgisk ambulatorium, , på mistanke om diskusprolaps i nakken. Ved undersøgelsen blev der konstateret en bredsporet og dårligt koordineret gang med smerter i højre ben efter kort tids gang. Der blev endvidere påvist føleforstyrrelser svarende til de nerver, der løber ud i rodkanalerne ved 5. lændehvirvel. Der blev derfor rejst mistanke om påvirkning af nerverne til benet. Efter konference med overlæge blev herefter henvist til MR-scanning af både nakken og lænden.

Det er noteret i journalen den 4. marts 2002, at MR-scanningerne viste forsnævring af rodkanalerne i nakken og en moderat forsnævring af rygmarvskanalen i lænden ovenfor det tidligere opererede niveau. Desuden var der 1,5 cm sideglidning mod venstre mellem 3. og 4. lændehvirvel.

Det følger af brev af 20. marts 2002, at overlæge meddelte resultatet af MR-scanningerne og behandlingsmulighederne til . Han vurderede, at der som følge af faldet var sket en kvæstelse af nerverødderne i nakken på grund af tilstedeværelsen af meget svære degenerative forandringer. Overlægen mente dog ikke, at der var grundlag for at foretage kirurgisk behandling, idet der netop var svære degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen, og det ikke var muligt at rekonstruere disse niveauer. Overlægen mente desuden ikke, at en kirurgisk behandling af en påvist mindre forsnævring i lænderyggen, ville kunne ændre s tilstand betydeligt.

Overlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at der i lændehvirvelsøjlen var følger efter en tidligere operation, og det ikke var sandsynligt, at kirurgisk behandling ville kunne ændre tilstanden. Der var derimod en risiko for forværring af generne.

Nævnet kan oplyse, at det er normal procedure, at resultatet af supplerende undersøgelser meddeles til patienten per brev.

Det følger af journalen, at efterfølgende opsøgte , hvor man den 12. november 2002 foretog en stivgørende operation af lænden. Efter indgrebet svandt de dybe lændesmerter med udstråling til benene.

Nævnet kan oplyse, der ikke er faste kriterier for, hvornår man skal foretage et stivgørende indgreb i lænden for degenerative forandringer. Det afhænger af et konkret skøn. Hos patienter med gener fra flere mulige arnesteder (multifokale gener) vil man som udgangspunkt forvente, at effekten af indgrebet vil være meget usikkert.

Nævnet finder på baggrund af disse omstændigheder sammenholdt med de objektive fund ved MR-scanningen den 4. marts 2002, at overlæge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af i perioden fra den 8. februar til den 20. marts 2002 på neurokirurgisk afdeling, , hvorved han skønnede, at der ikke var indikation for en stivgørende operation af lænden.