Klage over seponering af digoxin og manglende tilkald af læge

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 16. juli 2002 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 20. juli 2002 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling af <****> den 14. juli 2002 på medicinsk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 74-årige blev den 25. juni 2002 indlagt på medicinsk afdeling på af egen læge på grund af langvarig diarré. var kendt på sygehuset fra tidligere indlæggelse efter en blodprop i hjernen med højresidig lammelse samt forhøjet blodtryk.


Den undersøgende læge iværksatte en række undersøgelser af , og han fandt ved EKG (hjertekardiogram) tegn på uregelmæssig hjerteaktion, hvorfor han iværksatte behandling med Digoxin og elektronisk overvågning (telemetri).


Senere samme dag blev tilset af en anden læge, som fandt, at blodtrykket nu var normalt uden behandling, og at havde følger af en højresidig lammelse, ligesom hun havde tynde, slimede afføringer med frisk blod. Diagnosen var ikke afklaret ved indlæggelsen.


Den 26. juni 2002 fik foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen, men denne viste ikke unormale forhold, som kunne komme en diagnose nærmere.

Den 5. juli 2002 viste en ultralydsundersøgelse ikke noget unormalt i maven. Dyrkning fra afføringen viste ikke sygdomsfremkaldende bakterier, og en røntgenundersøgelse af tyktarmen viste normale forhold. Der var således fortsat usikkerhed om diagnosen.


Den 14. juli 2002 besluttede læge , at skulle ophøre med at tage Digoxin, idet der var mistanke om forgiftning.


Den 16. juli 2002 ordinerede overlæge psykiatrisk tilsyn ud fra en mistanke om, at der måske kunne være tale om en depression. Dette tilsyn blev dog som følge af en forglemmelse ikke effektueret under indlæggelsen.


Den 19. juli 2002 blev der fundet bakterier i urinen, og blev sat i behandling med Sulfa (Sulfamethizol).


Den 20. juli 2002 tog hjem på orlov hos familien, men kom tilbage igen med kvalme og opkastninger omkring kl. 16.00.


Den 22. juli 2002 om morgenen blev undersøgt af en læge, da hun var blevet dårlig. Lægen konstaterede, at havde lavt blodtryk, og EKG viste nu igen uregelmæssig hjerteaktion, hvorfor der atter blev ordineret Digoxin.


Den 22. juli 2002 kl. 10.55 afgik ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:


1. At s hjertemedicin (Digoxin) under indlæggelsen på i perioden fra den 25. juni til den 22. juli 2002 blev seponeret uden efterfølgende tilstrækkelig overvågning.


2. At sygeplejerske ikke udviste omhu og samvittighedsfuldhed ved plejen af , herunder ikke tilkaldte en læge trods anmodning herom den 20. juli 2002.


Klageren har hertil anført, at der kunne have været tilkaldt en læge, som uden tvivl ville have ordineret den fornødne livsvigtige medicin. Klageren har videre anført, at sygeplejerske s forsømmelse samt det faktum, at man ikke gav den for hende så livsvigtige medicin, ifølge overlæge var årsag til hendes død den 22. juli 2002.


3. At kardex og journal indeholdt utilstrækkelige oplysninger, trods direkte anmodning om notat heri.

Klageren har hertil anført, at familien den 20. juli 2002 anmodede en sygeplejerske om at anføre et notat om, at s tilstand var meget kritisk. Klageren har endvidere fremført, at det herefter måtte konstateres, at døde af en anden årsag, end den hun var indlagt for.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1 ved sin behandling af den 16. juli 2002 på medicinsk afdeling, .

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 14. juli 2002 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 25. juni 2002 blev indlagt akut på medicinsk afdeling på grund af langvarig diarre. Op til indlæggelsen havde gennem ca. 2 uger haft kvalme og opkastninger samt også periodevis mavesmerter, nedsat appetit og vægttab. Det fremgår af journalen fra den 25. juni 2002, at tidligere havde haft blodprop i hjernen med følgetilstand i form af kraftnedsættelse i højre arm. Ved indlæggelsen vurderede den undersøgende læge, at hjerterytmen var uregelmæssig, og han ordinerede derfor et hjertekardiogram (EGK), som viste en hurtig uregelmæssig hjerterytme med en frekvens på 178. Lægen indledte derfor rytmeregulerende behandling med Digoxin samt kontrol for en øget skjoldbruskkirtelfunktion (TSH). Ved indlæggelsen fandtes i øvrigt biokemisk holdepunkt for infektion med forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocyttal = 20,5) og forhøjelse af æggehvidestof i blodet (CRP =166).

Det fremgår endvidere af journalen, at der de følgende dage blandt andet blev foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen, som ikke afslørede årsagen til afføringsændringen. Trods Digoxin-behandlingen var hjerterytmen fortsat uregelmæssig og hurtig. Derfor blev behandlingen med Digoxin den 28. juni suppleret med et andet rytmestabiliserende middel (Emconcor). Det fremgår videre af journalen, at en røntgenundersøgelse af tyktarmen viste normale forhold, og undersøgelse af afføringen for bakterier var negativ.

Videre fremgår det af journalen, at det den 13. juli 2002 blev overvejet, om Digoxin kunne være årsag til den fortsatte diarre. På grund af mistanke om Digoxin-forgiftning ordinerede læge den 14. juli 2002 ophør med Digoxin-behandlingen.

Nævnet kan oplyse, at én af bivirkningerne/forgiftningssymptomerne ved Digoxin er diarré. Nævnet kan videre oplyse, at Digoxinforgiftning er en potentiel livstruende tilstand, og det er derfor almindeligt at holde en pause med Digoxinbehandlingen ved mistanke om forgiftning.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han den 14. juli 2002 ordinerede ophør med Digoxinbehandlingen.

Det fremgår videre af journalen, at den 16. juli 2002 blev vurderet af overlæge , som med henvisning til mulig depression ordinerede psykiatrisk tilsyn.

Det er nævnets vurdering, at overlæge den 16. juli 2002 burde have foretaget en klinisk undersøgelse af , som omfattede hjerte- lungestetoskopi, herunder registrering af hjerterytmen, og efterfølgende stillingtagen til supplerende kontrol-EKG, idet havde en hurtig uregelmæssig hjerterytme, og netop var ophørt med behandling med Digoxin

Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at overlæge behandlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 16. juli 2002.

Nævnets afgørelse af 2. og 3. klagepunkt

Sygeplejerske har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin behandling af den 20. juli 2002.

Begrundelse

Det fremgår af sygeplejekardex, at blev indlagt den 25. juni 2002 på grund af langvarig diarré og kvalme. Det fremgår videre af journalen, at ved indlæggelsen havde fået konstateret arterieflimmer med en frekvens på 178, og at hun blev sat i behandling med Digoxin. Det fremgår videre af journalen og sygeplejekardex, at det trods udredning ikke lykkedes at finde årsagen til s kvalme og diarré, og den 14. juli 2002 ordinerede læge , at skulle ophøre med at tage Digoxin, idet der var mistanke om en mulig forgiftning.

Det fremgår videre af kardex, at den 20. juli 2002 tog hjem på orlov hos sin datter, men at hun kom tilbage igen med kvalme og opkastninger omkring kl. 16.00, hvilket var tidligere end beregnet. Det fremgår af kardex, at resten af aftenen var forkvalmet og kastede op.

Ifølge klagen bad s datter sygeplejerske om at kontakte en læge, uden at det skete. Hun bad også sygeplejersken om at notere i kardex, at moderens hjerte periodevis galoperede helt vildt i hvile, og det skulle sygeplejersken efter det oplyste have lovet.

Det fremgår af sygeplejerske ´s udtalelse til sagen, at hun ikke kan huske samtalen, men hun afviser at have udtalt sig, som s datter har oplyst.

Nævnet finder det på baggrund af ovennævnte oplysninger samt s sygehistorie med tidligere blodprop i hjernen (cerebralt infarkt), forhøjet blodtryk (hypertension), aktuelt atrieflimmer og ophør med Digoxin-behandlingen tilstrækkeligt godtgjort, at ved ankomsten til sygehuset den 20. juli 2002 fremstod alment dårlig med ”hjertegalop”, åndenød og kvalme.

Det er nævnets vurdering, at sygeplejerske på baggrund af ovennævnte burde have foranlediget, at der blev foretaget måling af relevante basale observationer så som puls, blodtryk og respiration, ligesom hun burde have foranlediget, at blev tilset af en læge, da hun kom tilbage fra orlov den 20. juli 2002.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at sygeplejeskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelse om patientens tilstand samt pleje- og observationsbehov, således at de efterfølgende sygeplejesker kan udføre en forsvarlig sygepleje.

Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at sygeplejerske ikke behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 20. juli 2002.