Klage over knæoperation samt smertebehandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans information af <****> efter operationen den 13. november 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> og overlæge <****> for deres behandling af <****> den 27. september 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****>, anæstesiafdelingen, <****>, for hans behandling af <****> den 27. september 2002.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> og overlæge <****> for deres behandling af <****> i perioden fra den 1. til den 10. oktober 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****>, anæstesiafdelingen, <****>, for hans behandling af <****> den 3. og den 5. oktober 2002

Hændelsesforløb

I 1999 fik indsat en protese i højre knæ på grund af slidgigt. Efterfølgende havde han mange problemer med knæet og fik foretaget 3 operationer, den sidste i juli 2000, hvor protesen blev udskiftet.

Den 10. november 2000 blev på grund af invaliderende smerter i højre knæ samt ustabilitet i knæet indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, .

Den 13. november 2000 blev opereret i højre knæ i fuld bedøvelse af afdelingslæge . Ved operationen blev der konstateret tydelig løshed af knæleddet. Der blev indsat en lårbensdel, en skinnebensdel og en knækapseldel. Ved indsættelsen af skinnebensdelen og knæskalsdelen blev der anvendt en smule knoglevæv (chips) og ved indsættelsen af lårbensdelen en plade med antibiotikum.

Den 14. november 2000 fandt afdelingslæge , at var velbefindende, at der var let føleforstyrrelse på foden, men ingen lammelse, og at kunne løfte benet strakt. En røntgenundersøgelse af højre knæled viste god stilling af knæleddet.

Den 17. november 2000 blev udskrevet til med henblik på genoptræning.

havde efter operationen og under genoptræningen fortsat konstante smerter i højre knæ, hvorfor han den 12. juni 2002 blev undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, . Der blev ved undersøgelsen fundet løshed af leddet, og blev indstillet til en ny operation.

Denne operation blev den 27. september 2002 udført af afdelingslæge . Fuld bedøvelse blev udført af afdelingslæge fra anæstesiafdelingen. Ved operationen blev lårbensdelen af den tidligere indsatte protese fjernet og erstattet af en ny, der blev placeret længere nede og længere bag til. Overlæge så knæet, efter at de endelige komponenter var isat.

Til smertebehandling efter operationen anlagde afdelingslæge et kateter uden på rygmarvshinden (epiduralkateter).

På opvågningsafsnittet, hvor befandt sig den 27. september 2002 mellem kl. 13 og 17, var der problemer med epiduralkateteret. Dette fortsatte den 28. september 2002, hvor en narkoselæge fandt, at havde smerter i højre ben, men var fuldstændig sederet i venstre ben.

Den 1. oktober 2002 blev overflyttet til ortopædkirurgisk afdeling, , hvor overlæge den 2. oktober 2002 fandt, at fortsat havde smerter i højre knæ, hvorfor han bad anæstesiafdelingen vurdere . Dette skete den 3. oktober 2002 ved overlæge , der konstaterede, at havde haft smerter i højre knæ gennem mange år og meget slemt efter operationen den 27. september 2002.

Overlæge ændrede derfor medicinen til gigtmedicin (Todolac) samt et morfinlignende præparat (OxyContin).

Den 10. oktober 2002 anførte overlæge i journalen, at blev meget svimmel af OxyContin, hvorfor behandlingen hermed blev standset, og der blev i stedet ordineret et andet morfinlignende præparat i mindre dosis.

Den 11. oktober 2002 oplyste , at han ikke brød sig om den iværksatte smertebehandling, hvorimod behandlingen på havde haft god virkning, hvorfor der atter blev behandlet med disse stoffer.

Den 25. oktober 2002 blev udskrevet i smertebehandling til ambulant fysioterapi og kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, .

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at operationen den 27. september 2002 ikke blev udført korrekt.

har herved anført, at han fortsat har mange smerter.

2. at epiduralkatetret (efter operationen) ikke blev anlagt korrekt.

har herved anført, at han efterfølgende havde voldsomme smerter, og at han fik at vide, at det ikke var placeret korrekt, og at man til sidst måtte tage det ud.

3. at ikke fik korrekt smertebehandling på .

har herved anført, at han, da han blev overflyttet, fik en anden smertemedicin, end han havde fået på , og at han fik det meget dårligt og flere gange sagde, at han ikke kunne tåle det. har endvidere anført, at han blev tilset af en anæstesilæge, der ikke ville give ham noget andet medicin, men alene reducere mængden, hvilket ikke hjalp, og at han først derefter fik morfin i samme dosis som på .

4. at efter operationen den 13. november 2000 på ikke fik information om, at der ved operationen var påbegyndt et snit i knoglen, som efterfølgende var blevet flyttet for at få den rette vinkel, og at der derfor var implanteret knoglemarv for at udfylde snittet, og at dette var blevet opsuget af lårbensknoglen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge og overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved deres operation af den 27. september 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Af journalen fremgår, at det under operationen den 27. september 2002 blev konstateret, at der manglede knogle svarende til den del af lårknoglen, hvor den nye protese skulle sidde. For at sikre at den ny protese fik den optimale placering blev der derfor placeret knogle fra afdelingens knoglebank inden fastcementering af lårbensdelen af knæprotesen. Selve ledlinien i det ny knæ blev placeret lidt længere nedefter (distalt) i et forsøg på at bedre knæfunktionen.

Nævnet kan oplyse, at anvendelse af knogle fra en knoglebank er den metode, som giver de bedste resultater. Tidligere anvendte man knoglecement, men der er flere komplikationer ved denne metode.

Det er nævnets opfattelse, at operationen den 27. september 2002 ifølge operationsbeskrivelsen blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at man sædvanligvis ikke kan love patienter, som får indsat en knæprotese, fuld smertefrihed, men kun smertereduktion i et eller andet omfang. Efter gentagne operationer med helt eller delvis udskiftning af knæprotesedele er der en øget risiko for vedvarende smerter. Smerterne har man ikke altid nogen sikker forklaring på, men kan hos nogle skyldes gradvis løsning af protesen.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Afdelingslæge , anæstesiafdelingen, , har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 27. september 2002.

Begrundelse

Af anæstesijournalen fremgår, at der den 27. september 2002 blev anlagt epiduralkateter ved en helt ukompliceret procedure og efter nævnets opfattelse, i et korrekt niveau og testet korrekt.

Postoperativt blev det ifølge journalen vurderet, at der stadigvæk var mange smerter, svarende til højre knæ. Der var anslag af smertekatetret (mest på den raske side). Nævnet kan oplyse, at dette ses i ganske få procent af de anlagte epiduralkatetre og må beskrives som en hændelig og kendt komplikation.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at afdelingslæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin anlæggelse af epiduralkatetret.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Overlæge og overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af i perioden fra den 1. til den 10. oktober 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge , anæstesiafdelingen, , har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 3. og den 5. oktober 2002.

Begrundelse

Af journalen fremgår, at den 2. oktober 2002 oplyste overlæge om, at han på havde fået smertestillende medicin i form af Morfin 20 mg x 6 kombineret med Pinex 1g x 4 og muligvis også et NSAID præparat. Nævnet kan oplyse, at man ved at give to forskellige slags smertestillende tabletter, som virker på to forskellige måder (perifert og centralt), opnår at øge den smertestillende effekt og samtidig at reducere bivirkningerne.

Det fremgår videre, at fortsat havde en del smerter, og at der var indikation for justering af den smertestillende behandling, hvilket skulle forestås af anæstesiafdelingen.

Det fremgår videre, at overlæge derfor undersøgte den 3. oktober 2002, i hvilken forbindelse han ordinerede Todolac (400 mg x 2) og OxyContin (40 mg x 2). Nævnet kan oplyse, at de to stoffer virker på en lidt anden måde, men at deres smertestillende effekt supplerer hinanden efter samme princip som anført ovenfor. Nævnet kan endvidere oplyse, at OxyContin er et depotopioidpræparat, og det er efter nævnets opfattelse i overensstemmelse med gængs behandling at ændre smertebehandling til et depotpræparat i stedet for at give tabletbehandling 6 gange i døgnet. Nævnet kan desuden oplyse, at Todolac er et gigtmedicinlignende præparat, som er almindeligt i brug til smertebehandling.

Af journalen fremgår, at overlæge den 5. oktober 2002 fandt, at fortsat havde mange smerter i knæet, men at der havde været god effekt af OxyContin, og at skulle ses an på den aktuelle medicin. Endvidere fremgår det, at han samme dag igen blev undersøgt af overlæge , der ordinerede en højere dosis af OxyContin (fra 40 til 60 mg).

Den 10. oktober 2002 noterede overlæge i journalen, at blev svimmel af OxyContin, og at han ønskede at ophøre med dette. Overlæge ordinerede derfor ophør hermed og erstattede det med Oxynorm 5 mg p.n.

Den 11. oktober 2002 blev behandlingen med Toldoc og Oxynorm ifølge journalen erstattet med dem smertebehandling, som havde fået under indlæggelsen på .

Det er nævnets vurdering, at den iværksatte smertebehandling var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

Afdelingslæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af efter operationen den 13. november 2000 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Af journalen fremgår, at man ved operationen den 13. november 2000 opererede gennem det gamle ar (cicatrice), og at der ikke havde været noget knogletab.

Nævnet kan oplyse, at dette betyder, at løsheden af knæproteserne eller slimhindeirritationen ikke havde slidt noget af s egen knogle væk, hvorfor der ikke var behov for knogletransplantation.

Af afdelingslæge s udtalelse af 21. januar 2003 til sagen fremgår, at han ikke kan bekræfte s omtale af, at der skulle være et påbegyndt snit i lårbensknoglen, hvilket heller ikke kan bekræftes ved gennemsyn af røntgenbilleder.

Der fremgår intet af journalen om et påbegyndt snit i lårbensknoglen.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at der ved operationen den 13. november 2000 blev påbegyndt et snit i lårbensknoglen, herunder at der blev implanteret knoglemarv for at udfylde snittet.

Herefter finder nævnet ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans information af den 13. november 2000.