Klage over lægeerklæring og læges samt social- og sundhedsassistents brud på tavshedspligt

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere social- og sundhedsassistent <****>, for at have videregivet oplysninger om <****> til dennes veninde den 7. april 2002.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 12. april til <*****> Kommune om <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at overlæge <****> har videregivet oplysninger om <****> til <****> Kommune den 12. april 2002.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere at overlæge <****> har videregivet oplysninger om <****> til dennes veninde den 29. april 2002.

Hændelsesforløb

I perioden fra den 19. april til den 16. maj 2001 var indlagt på psykiatrisk afdeling under diagnosen simpel paranoia, og i perioden fra den 23. maj til 4. september 2001 blev hun behandlet i ambulant regi på . var igen i kontakt med ambulant i perioden fra den 27. februar til den 8. april 2002 og var indlagt på i perioden fra den 8. april til den 10. maj 2002. Årsagen til, at havde været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, var en psykotisk lidelse (sindssygdom med fluktuerende psykotiske symptomer).

Den 7. april 2002 kontaktede social- og sundhedsassistent , som var tilknyttet som kontaktperson, telefonisk s veninde, og forespurgte, om hun havde besøg af .

Den 12. april 2002 udfyldte overlæge en lægeerklæring LÆ 205 vedrørende s uarbejdsdygtighed til Kommune, hvoraf blandt andet fremgik, at han gav hende diagnosen akut skizofreniform psykose.

Den 12. april 2002 udfærdigede overlæge en lægeerklæring til s ægtefælle, hvoraf fremgik, at led af en psykisk sygdom.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At konstitueret overlæge foretog en utilstrækkelig undersøgelse af og i den forbindelse udfærdigede en erklæring af 12. april 2002, som indeholdt urigtige oplysninger vedrørende hendes diagnose.

2. At konstitueret overlæge har brudt sin tavshedspligt ved den 12. april 2002 uden s samtykke at have videregivet fortrolige oplysninger om hende til Kommune.

Det er hertil anført, at oplysningerne blev videregivet af konstitueret overlæge i uarbejdsdygtighedserklæring af 12. april 2002.

3. At konstitueret overlæge har brudt sin tavshedspligt ved den 29. april 2002 uden s samtykke at have videregivet fortrolige oplysninger om hende til hendes ægtefælle.

Det er hertil anført, at erklæringen indeholdt oplysninger om s sygdom og diagnose.

4. At social- og sundhedsassistent har brudt sin tavshedspligt ved den 7. april 2002 uden s samtykke at videregive fortrolige oplysninger om til hendes veninde.

Det er hertil anført, at social- og sundhedsassistent fortalte s veninde enkelte ting, som hun i fuld fortrolighed havde fortalt til under hendes terapibehandling.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Konstitueret overlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med udfærdigelse af erklæring af 12. april 2002 til Kommune om .

Konstitueret overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med videregivelse af helbredsoplysninger i erklæring af 12. april 2002 til Kommune om .

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at det af § 1 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 fremgår, at en erklæring ikke må indeholde oplysninger om sygdomme eller forhold, som lægen ikke i sin virksomhed som læge har kendskab til. Af § 4 fremgår, at det af erklæringen tydeligt skal fremgå, på hvilken måde lægen har opnået sin viden, herunder om oplysningerne beror på lægens egen undersøgelse, patientens tilkendegivelser, tredjemands undersøgelse eller journaler m.v.

Det fremgår af journalen, at konstitueret overlæge havde kendskab til fra behandling på i perioden fra den 23. maj til den 4. september 2001 og i perioden fra 27. februar til den 8. april 2002.

Det fremgår af journalen den 13. og den 20. marts 2002 samt den 8. april 2002, at konstitueret overlæge havde længerevarende ambulante psykiatriske samtaler med , og at han fandt, at led af vrangforestillinger, bizar adfærd, angst, påvirkningsoplevelser samt skiftende følelsesmæssig tilstand.

Det fremgår af lægeerklæring LÆ 205 af 12. april 2002 vedrørende uarbejdsdygtighed til Kommune, at konstitueret overlæge har angivet, at s diagnose var akut polymorf skizofreniform psykose, og at forventet varighed af sygdommen var mindst tre måneder. Det fremgår endvidere, at uarbejdsdygtigheden var forårsaget af sygdom, og at sygdommen ville medføre fuld uarbejdsdygtighed.

Konstitueret overlæge har til sagen udtalt, at den diagnostiske vurdering vedrørende s uarbejdsdygtighed i lægeerklæring LÆ 205 af 12. april 2002 blev baseret på varierende fluktuerende, delvis bizarre vrangforestillinger, en mistillidstendens med deraf følgende bizar adfærd, en til tider kaotisk affektiv tilstand, først og fremmest plaget af overvældende angst, påvirkningsoplevelser og en varighed af symptomer, som det i sidste ende var svært nøjagtigt at tage stilling til.

har i klageskrivelsen anført, at diagnosen akut polymorf skizofreniform psykose afveg på det kraftigste fra den diagnose, hun fik på , som, ifølge udskrivningsbrev af 22. maj 2002, var simpel paranoia.

Det er nævnets opfattelse, at konstitueret overlæge foretog relevant undersøgelse af s tilstand, og at hans beskrivelse af s tilstand var i overensstemmelse med den i erklæringen af 12. april 2002 angivne diagnose.

Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at det som anført af konstitueret overlæge kan diskuteres, om rent faktisk opfyldte kriterierne for diagnosen skizofreni, men hvor vurderingen var, at tilstanden muligvis ikke havde haft en varighed, der kunne begrunde denne diagnose. Derimod finder nævnet denne diagnose bedre i overensstemmelse med den beskrevne tilstand end den af anførte diagnose simpel paranoia.

Nævnet finder på det grundlag, at konstitueret overlæge ved udfærdigelse af lægeerklæring den12. april 2002 vedrørende s uarbejdsdygtighed til Kommune har udvist omhu og uhildethed.

Nævnet kan oplyse, at en patient ifølge lov om patienters retsstilling § 23 har krav på, at en læge iagttager tavshed om, hvad han under udøvelse af sit hverv erfarer eller får formodning om angående patientens helbredsforhold.

En læge kan dog ifølge lov om patienters retsstilling § 26, stk. 1, som udgangspunkt videregive sådanne helbredsoplysninger til offentlige myndigheder med patientens samtykke. Videregivelse af sådanne oplysninger kan ifølge lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2, nr. 1, endvidere ske til offentlige myndigheder uden patientens samtykke, hvis det følger af lov, at oplysningerne skal videregives til myndigheden, og oplysningerne må antages at være af væsentlig betydning for myndighedens sagsbehandling.

Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12, stk. 1, at en myndighed kan forlange, at en læge, der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle en sag. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det påhviler den myndighed, der anmoder om helbredsoplysninger i henhold til retssikkerhedslovens § 12 forinden anmodningen at forsøge at indhente borgerens samtykke hertil, medmindre myndigheden vurderer, at det ikke vil være muligt at opnå borgerens samtykke.

Det fremgår af journalen den 8. marts 2002, at bad konstitueret overlæge om en lægeerklæring, som hun kunne tage med til et møde med Kommune, som skulle omhandle hendes muligheder for at varetage sit arbejde.

Det fremgår af attest af 31. marts 2002, at gav tilladelse til, at Kommune i forbindelse med hendes ansøgning om sygedagpenge indhentede lægelige oplysninger med henblik på vurdering af hendes uarbejdsdygtighed.

Det fremgår af konstitueret overlæge s udtalelse til sagen, at anmodning om udfærdigelse af lægeerklæring om s uarbejdsdygtighed i form af attest om uarbejdsdygtighed LÆ 205 blev fremsendt til ham af Kommune efter at havde henvendt sig til kommunen for at ansøge om sygedagpenge.

Det er nævnets opfattelse, at konstitueret overlæge ved modtagelsen af attest LÆ 205 om s uarbejdsdygtighed fra Kommune måtte forstå, at han var forpligtet til at videregive de ønskede oplysninger, og at han kunne gøre dette uden at tage kontakt til . Konstitueret overlæge kunne således efter nævnets opfattelse gå ud fra, at man fra kommunens side havde foretaget det fornødne for så vidt angår et eventuelt samtykke fra .

Det fremgår af attest vedrørende uarbejdsdygtighed LÆ 205, at lægen skal give oplysninger om, hvorvidt patienten er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, om sygdommen medfører fuld eller delvis uarbejdsdygtighed, om varigheden af sygdommen samt diagnosen på den sygdom, patienten lider af.

Konstitueret overlæge besvarede anmodningen den 12. april 2002, hvor han gav oplysninger om, at s diagnose var akut polymorf skizofreniform psykose, og at forventet varighed af sygdommen var mindst tre måneder. Det fremgår endvidere, at uarbejdsdygtigheden skyldtes sygdom, og at sygdommen ville medføre fuld uarbejdsdygtighed.

Det er nævnets vurdering, at konstitueret overlæge ikke herved videregav oplysninger, Kommune ikke havde anmodet om, og som ikke måtte anses for væsentlige for kommunens sagsbehandling.

Nævnet finder herefter, at konstitueret overlæge ikke har overtrådt sin tavshedspligt ved at videregive de pågældende oplysninger om den 12. april 2002 til Kommune.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Konstitueret overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved videregivelse den 29. april 2002 af oplysninger vedrørende s psykiske sygdom til hendes ægtefælle.

Begrundelse

har klaget over, at konstitueret overlæge har brudt sin tavshedspligt ved den 29. april 2002 uden hendes samtykke at have videregivet fortrolige oplysninger vedrørende hendes sygdom og diagnose til hendes ægtefælle.

Det fremgår af skrivelse af 29. april 2002 fra konstitueret overlæge til s ægtefælle, at overlægen oplyste, at pt. var i behandling for psykisk sygdom, og at hun aktuelt ikke var i stand til at rejse på ferie. Overlægen oplyste endvidere, at der i løbet af de næste par måneder ikke kunne forventes afgørende bedring.

Konstitueret overlæge har til sagen udtalt, at han udfærdigede erklæringen af 29. april 2002 på baggrund af telefonisk anmodning herom fra s ægtefælle. Anmodningen om erklæringen var begrundet i, at familien havde bestilt en sommerferierejse, som på grund af s sygdom måtte aflyses. Erklæringen skulle således anvendes til at få refunderet det allerede indbetalte beløb for sommerferierejsen til rejseselskabet.

Nævnet lægger således til grund, at det var utvivlsomt, at ikke havde givet konstitueret overlæge tilladelse til at videregive de pågældende oplysninger til ægtefællen.

Overlæge har endvidere til sagen udtalt, at s ægtefælle gennem hele det ambulante forløb i perioden fra den23. maj til den 4. september 2001 samt i perioden fra den 27. februar til den 8. april 2002 har været involveret i s behandling blandt andet ved at deltage i adskillige psykiatriske samtaler/undersøgelser. Ægtefællen var således bekendt med s symptomer samt de diagnostiske overvejelser og behandlingsmæssige konsekvenser heraf.

Det fremgår af journalen den 7. juni 2001, den 27. februar 2002, den 20. marts 2002 samt den 8. april 2002, at ægtefælle deltog i psykiatriske samtaler vedrørende , som angik s diagnose og behandling.

Det fremgår endvidere af journalen den 19. april 2002, at s ægtefælle var bekendt med indlæggelsen på , idet en overlæge herfra havde telefonisk kontakt med ægtefællen vedrørende s weekendophold i hjemmet. Det fremgår endvidere af journalen den 29. april 2002, at var indlagt på på tidspunktet for afgivelsen af erklæringen.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 23, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet kan oplyse, at to forhold skal være opfyldt for at der i lovens forstand foreligger en fortrolig oplysning. For det første skal oplysningerne være fortrolige på grund af deres karakter, for det andet skal oplysningerne være fortrolige i den forstand, at tredjemand ikke allerede kender til dem.

Det er på det foreliggende grundlag nævnets opfattelse, at de oplysninger, som konstitueret overlæge videregav om i sin erklæring af 29. april 2002 til ægtefællen var fortrolige på grund af deres karakter, idet det var oplysninger vedrørende s psykiske sygdom. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at det som sagen foreligger, må anses for godtgjort, at s ægtefælle allerede inden videregivelsen af oplysningerne var bekendt med disse. Det er derfor nævnets opfattelse, at der i det foreliggende tilfælde ikke var tale om videregivelse af oplysninger, som var fortrolige i henhold til lov om patienters retsstilling § 23, hvorfor det er nævnets opfattelse, at overlæge ikke tilsidesatte tavshedspligten ved videregivelsen af de pågældende oplysninger.

Nævnet finder herefter, at konstitueret overlæge ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling ved videregivelse den 29. april 2002 af oplysninger vedrørende <*****>s psykiske sygdom til hendes ægtefælle.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

Social- og sundhedsassistent har ikke overtrådt lov om offentlighed i forvaltningen ved at videregive oplysninger om den 7. april 2002.

Begrundelse:

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om offentlighed i forvaltningen § 27, stk. 1, at den, der virker indenfor den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder hensyn til en privat persons interesse i, at oplysninger vedrørende hans helbred er fortrolige.

Nævnet kan oplyse, at to forhold skal være opfyldt for at der i lovens forstand foreligger en fortrolig oplysning. For det første skal oplysningerne være fortrolige på grund af deres karakter, for det andet skal oplysningerne være fortrolige i den forstand, at tredjemand ikke allerede kender til dem.

Social- og sundhedsassistent <***> har til sagen udtalt, at den 9. marts 2002 henvendte sig på hendes privatadresse medbringende nogle tabletter, som social- og sundhedsassistent skulle se, idet var af den opfattelse, at hendes ægtefælle havde byttet hendes medicin ud med et dødeligt medikament. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at det var s veninde, der havde kørt hende til s privatadresse, og at veninden sad og ventede udenfor i bilen, idet hun havde tilbudt husly resten af weekenden.

Social- og sundhedsassistent har endvidere til sagen udtalt, at hun på foranledning af s ægtefælle den 2002 telefonisk kontaktede s veninde, idet nogle timer forinden sammen med sin yngste datter havde forladt hjemmet, og ægtefællen ikke kunne finde dem. Ved den telefoniske kontakt forespurgte alene veninden, om hun havde besøg af .

Det er nævnets opfattelse, at der således fra social- og sundhedsassistent var tale om en konkret forespørgsel om, hvor befandt sig, og at der ved denne forespørgsel i sig selv ikke blev videregivet oplysning af fortrolig karakter, som var beskyttelsesværdig i forvaltningslovens forstand.

Som sagen foreligger, er det endvidere nævnets opfattelse, at det må antages, at social- og sundhedsassistent ved den telefoniske kontakt til s veninde præsenterede sig med navn og oplyste, at hun kontaktede veninden i sin egenskab af medarbejder i . Det er nævnets opfattelse, at denne form for henvendelse fra social- og sundhedsassistent til s veninde som udgangspunkt udgør en overtrædelse af tavshedspligten, idet der herved i forvaltningslovens forstand videregives en i forhold til tredjemand beskyttelsesværdig oplysning om, at var i psykiatrisk behandling.

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at det må antages, at s veninde forinden videregivelsen var bekendt med, at var i behandling i , idet det var hende, der havde kørt til social- og sundhedsassistent s privatadresse, og at i den forbindelse må have oplyst veninden om sin relation til social- og sundhedsassistent og .

Det er derfor nævnets opfattelse, at da s veninde allerede var bekendt med, at var i behandling i , var der ikke tale om videregivelse af oplysninger, som var fortrolige i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen § 27, stk. 1, hvorfor social- og sundhedsassistent ikke tilsidesatte sin tavshedspligt ved videregivelsen af de pågældende oplysninger.

Nævnet finder herefter, at social- og sundhedsassistent ikke har overtrådt sin tavshedspligt ved at videregive de pågældende oplysninger til s veninde den 7. april 2002.