Klage over overset hoftebrud under indlæggelse for rygoperation og efterfølgende genoptræning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 22. til den 26. februar 2002 på neurokirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 10. og 12. april 2002 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 21. februar 2002 blev der på neurokirurgisk afdeling, , udført en planlagt rygoperation af , som var blevet kørestolsbruger efter i et år at have haft aftagende gangfunktion med tendens til smertefulde kramper i begge ben. Venstre ben var især præget af krampetendens, og var ikke i stand til at stå på grund af smerter fra benet.

Den 22. februar 2002 blev tilset af overlæge , da hun angav, at kraftnedsættelsen i venstre hofte og knæ var værre efter operationen, ligesom det blev oplyst, at hun var faldet på toilettet tre dage tidligere og kunne føle en knude i venstre balde. Overlæge fandt ikke nogen umiddelbar forklaring på generne og besluttede, at tilstanden skulle ses an.

Den 26. februar 2002 undersøgte overlæge igen . Der var forsat hoftefleksionslammelse og også en vis hoftestrækningslammelse på venstre side. Ved gang var der desuden tilbøjelighed til en strammende fornemmelse på venstre lår. Overlæge konstaterede overordnet, at det gik roligt fremad, og blev indstillet til genoptræning på .

Den 1. marts 2002 blev indlagt på neurokirurgisk afdeling, , og derefter overflyttet den 8. marts 2002 til medicinsk afdeling, , med henblik på genoptræning. Under indlæggelsen gav udtryk for fortsatte symptomer og krampetendens i begge ben og føleforstyrrelser mest udtalt i venstre ben.

Den 10. april 2002 blev der er observeret forskel på højre og venstre lår, idet venstre lår havde et betydeligt større omfang.

Den 12. april 2002 gik reservelæge stuegang og undersøgte blandt andet s venstre ben. Der blev ikke ordineret tiltag med hensyn til det venstre ben, men foretaget udskrivelse med henblik på ambulant fysioterapi og fremskyndet kontrol på neurokirurgisk afdeling, .

Den 2. september 2002 foranledigede egen læge en røntgenundersøgelse af hoften, da der under det ambulante fysioterapiforløb blev observeret en forkortning af venstre ben, og at lårbenet stadig var hævet. Undersøgelsen viste hoftebrud med massiv knoglenydannelse omkring bruddet (callusdannelse). Der blev derefter foretaget operation på med indsættelse af en venstresidig hofteprotese.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev korrekt undersøgt og behandlet på .

Det er herved anført, at man overså, at hun havde et hoftebrud. Det er i den forbindelse anført, at hun gjorde opmærksom på, at hun havde ondt i venstre ben. kunne ikke støtte på benet, ligesom hun havde følelsen af at sidde på en kugle, når hun sad ned. Derudover var venstre lår hævet, og selve venstre ben var blevet 4-5 cm kortere end det højre. Trods dette blev hun ikke nærmere undersøgt.

2. At ikke blev korrekt undersøgt og behandlet på .

Det er herved anført, at en læge ikke fandt grundlag for nærmere at udrede hendes gener fra venstre ben, herunder at låret var hævet, og benlængden var ændret. Da egen læge foranstaltede en røntgenundersøgelse i september 2002 viste det sig, at havde et hoftebrud.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 22. til den 26. februar 2002 på neurokirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 20. februar 2002, at blev indlagt på neurokirurgisk afdeling, , med henblik på en planlagt rygoperation. oplyste ved indlæggelsen, at der siden sommeren 2001 havde været tiltagende kraftnedsættelse i begge ben samt smerter især i venstre ben, og hun var aktuelt kørestolsbruger. Hun oplyste endvidere, at smerterne fra venstre ben var forværret, især indenfor de sidste uger til efterhånden en smertefuld krampetendens ved den mindste bevægelse. Smerterne var især lokaliserede omkring indersiden af låret. Ved en objektiv undersøgelse var kraften nedsat over venstre knæ og hofte, men kraftnedsættelsen var svært bedømmelig på grund af smerter ved berøring og bevægelse. var ikke i stand til at stå på grund af smerter fra venstre ben.

Det fremgår af journalen den 21. februar 2002, at overlæge talte med og oplyste, hvad der skulle foretages, og at operationen først og fremmest var planlagt for at befri hende for de smertefulde kramper i benene. Samme dag blev den planlagte rygoperation udført. Indgrebet forløb uden komplikationer.

Det er noteret i journalen den 22. februar 2002, at smerterne og kramperne i benene var svundet, men at kraftnedsættelsen i venstre hofte og knæ var værre efter operationen. Ved en objektiv undersøgelse fandtes svær nedsat kraft ved hofteflektion på venstre side, og kunne ikke selv bøje knæet. Det blev af en reservelæge noteret i journalen, at oplyste, at hun 3 dage tidligere var faldet på toilettet og siden havde kunnet føle en knude i venstre balde. På den baggrund blev overlæge bedt om at vurdere hende.

Det fremgår af journalen, at overlæge den 22. februar 2002 tilså og noterede i journalen, at der ikke var nogen umiddelbar forklaring på den dårlige kraftudfoldelse om venstre hofte, og at det ikke kunne afklares, om der var tale om en lammelse. Den berørte region var dog langt væk fra operationsområdet. Overlæge konkluderede, at man indtil videre ikke skulle foretage sig yderligere.

Nævnet har herefter lagt til grund, at der den 22. februar 2002 forelå journaloplysninger om et fald tre dage forinden med efterfølgende gener fra venstre hofte.

Overlæge har hertil anført i sin udtalelse til sagen, at det er muligt, at det foreliggende journalnotat udfærdiget af en reservelæge den 22. februar 2002 ikke var udskrevet fra EDB-systemet, da han samme dag undersøgte .

Det fremgår af journalen den 26. februar 2002, at overlæge igen undersøgte og fandt, at det gik roligt fremad, selv om der fortsat var hofteflektionslammelse og også en vis hoftestrækningslammelse på venstre side. Gangfunktionen var bedret efter operationen, men der var fortsat tilbøjelighed til strammende fornemmelse på venstre lår, og på den baggrund blev indstillet til genoptræning på og udskrevet den 1. marts 2002.

Nævnet kan oplyse, at gener og symptomer fra benene kan være meget varierende og svære at tolke hos patienter som med rygmarvsbrok.

Det er nævnets vurdering, at de forud bestående gener og symptomer fra s rygmarvsbrok samt smerter efter operationen utvivlsomt har gjort det sværere end vanligt at diagnosticere det senere påviste lårbensbrud.

Det er dog nævnets opfattelse, at generne og de objektive fund i form af smerter fra venstre hofteregion og kraftnedsættelse svarende til venstre hofte og knæ ikke umiddelbart kunne forklares ud fra det operative indgreb, og at der den 22. eller under alle omstændigheder den 26. februar 2002 burde være fundet indikation for en nøjere objektiv undersøgelse i kombination med en radiologisk undersøgelse.

Nævnet finder på den baggrund, at overlæge handlede under almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af fra den 22. til den 26. februar 2002 på neurokirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 10. og 12. april 2002 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 8. marts 2002, at blev overflyttet fra neurokirurgisk afdeling, , til medicinsk afdeling, , med henblik på genoptræning. Det er noteret i indlæggelsesjournalen, at havde smerter i begge ben og var sat i medicinsk behandling mod spasmer (Baklofenbehandling). Ved den objektive undersøgelse blev der ikke fundet lavtliggende væskeansamlinger (deklive ødemer), men hun havde kramper i venstre ben.

Det følger af journalen, at fik fysiurgisk genoptræning, men klagede over spasmer i begge ben. På grund af disse smerter blev der taget kontakt til neurokirurgisk afdeling, , og det blev anbefalet at øge den medicinske behandling mod spasmer (Sirdalud-behandling). havde dog fortsat smertetendens/spasmer i begge ben.

Det fremgår af sygeplejekardex den 10. april 2002, at der var betydelig forskel på omfanget af højre og venstre lår, idet venstre lår var betydeligt større. Samtidig var der ved berøring over knæet en sovende fornemmelse på venstre side.

Det følger videre af sygeplejekardex og journalen den 12. april 2002, at s venstre lår specifikt blev undersøgt af reservelæge , der ikke fandt anledning til videre tiltag. udskrev således til ambulant fysioterapi. Der blev ligeledes henvist til ambulant kontrol på neurokirurgisk afdeling, . I henvisningen blev det noteret, om ikke kunne ses før beregnet.

Det er nævnets opfattelse på baggrund af de objektive fund den 10. april 2002, at burde have forholdt sig til den betydelige forøgelse af venstre bens omfang og overvejet hvilke behandlingsmæssige tiltag, dette kunne give anledning til at overveje.

Nævnet finder herved, at reservelæge har handlet under almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 10. og 12. april 2002 på medicinsk afdeling, .