Klage over videregivelse af oplysninger til forældre

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge for at have videregivet fortrolige oplysninger om i marts 2003, jf. lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23.

Sagsnummer:

0342405

Offentliggørelsesdato:

1. november 2005

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for at have videregivet fortrolige oplysninger om <****> i marts 2003, jf. lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23.

Hændelsesforløb


havde i gennem flere år været patient hos tandlæge og var bl.a. blevet behandlet hos tandlægen i oktober 2002.

Tandlæge havde efter behandlingen af i oktober 2002 forgæves forsøgt at kontakte denne på mobiltelefon.

Ved en samtale med s forældre i marts 2003 forespurgte tandlæge blandt andet om havde samme telefonnummer, og under samtalen oplyste s moder, at hun ville betale sønnens tandlægeregning på kr. 633,-, hvilket skete.

Klagen


Der er klaget over følgende:

  • at tandlæge uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om ham til hans forældre i marts 2003.

Det er anført, at tandlæge henvendte sig til s forældre og afkrævede betaling af hans tandlægeregning på 680 kr. efter en behandling foretaget i oktober 2002.

Nævnets afgørelse af klagen


Tandlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23, i forbindelse med sin samtale med s forældre i marts 2003, hvor han oplyste, at s havde en ubetalt tandlægeregning hos ham.

Begrundelse


Tandlæge har til sagen oplyst, at han ved samtalen med s forældre i marts 2003 alene forespurgte om fortsat var indehaver af sit mobiltelefonnummer, fordi der aldrig blev svaret. s mor oplyste i samtalens forløb, at hun ville betale s tandlægeregning. Regningen blev efterfølgende betalt af s mor.

Nævnet kan oplyse, at der efter lov om patienters retsstilling § 23, stk. 1, som udgangspunkt gælder en pligt for en sundhedsperson til at iagttage tavshed om, hvad denne under udøvelsen af sit hverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet kan videre oplyse, at det af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger fremgår, at ”andre oplysninger” i § 23 for eksempel kan være oplysninger om patientens familiære forhold, sociale problemer, strafbare forhold, gæld, indkomst- og skatteforhold.

Nævnet finder herefter, at oplysninger om at en person har en ubetalt tandlægeregning er en fortrolig oplysning, som er beskyttet af tavshedspligten i lov om patienters retsstilling § 23.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstillings § 26, stk. 1, at en sundhedsperson med en patients samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om dennes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Det fremgår af § 27, at patientens samtykke efter § 26, stk. 1, skal være skriftligt og skal være afgivet til den myndighed, der skal videregive oplysningerne.

Nævnet kan videre oplyse, at videregivelse af oplysningerne i lov om patienters retsstillings § 26, stk. 2, endvidere kan ske uden patientens samtykke efter stk. 2, nr. 2, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 4, at såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.

Det er nævnets vurdering, at der, ved tandlæge s oplysning til s forældre om at s havde en ubetalt tandlægeregning, ikke var tale om en videregivelse af oplysninger, der var nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det er videre nævnets vurdering, at tandlæge til brug for sin inddrivelse af gælden hos s kunne og skulle have anvendt andre muligheder for at finde frem til hans adresse og telefonnummer end at inddrage s forældre i mellemværendet.

Nævnet finder på denne baggrund, at tandlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23, i forbindelse med sin samtale med s forældre i marts 2003, hvor han ønskede oplyst om et mobiltelefonnummer til s fortsat kunne anvendes og oplyste s forældre om, at havde en ubetalt tandlægeregning hos ham.