Klage over tvangsbehandling, herunder depotmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 28. juli 2003 om tvangsbehandling af <****> på <****>.

er 26 år og havde siden 1994 været indlagt på psykiatrisk afdeling, herunder siden marts 1995 som følge af en dom til anbringelse. led af paranoid skizofreni og havde gennem flere perioder været i behandling med antipsykotisk medicin, herunder Serenase, Zyprexa og Risperdal. s sygdom var kompliceret seksuelt farvede og aggressionsprægede fortolkninger af, hvad han oplevede om fortid og fremtid. Den medicinske behandling dæmpede den hævntørst, han nærede overfor personer, som han var overbevist om havde begået vold eller voldtægt mod ham.

havde siden sommeren 2002 været i behandling med antipsykotisk medicin i form af tablet Truxal i doser fra 100 og op til 300 mg dagligt, samt i perioder med tablet Nozinan på grund af uregelmæssig søvnrytme. Behandlingen havde en vis dæmpende effekt, men havde fortsat hyppige og grove gennembrud med paranoide fortolkninger. Han mente således, at han var blevet voldtaget, og at han, hvis ikke sandheden kom frem, enten ville tage hævn ved at skade voldtægtsmanden eller tage sit eget liv. Han havde i den forbindelse været i besiddelse af en lommekniv.

Aktuelt blev tiltagende paranoid, hvorfor lægerne fra den 4. marts 2003 løbende forsøgte at motivere ham for frivillig behandling med tablet Risperdal, hvilket han dog modsatte sig.

I juni og juli 2003 blev tiltagende paranoid og fremsatte beskyldninger om bagtalelse og løgn. Han udtalte, at han ville smadre folk, herunder sin storebror. Den 16. juli 2003 blev han tiltagende truende overfor medpatienter og personalet. Truslernes karakter vekslede mellem dødstrusler og trusler om vold. Den 20. juli 2003 ønskede han sig undersøgt af en læge, da han mente at have fået et stikmærke på det ene lår. Dette skulle være opstået som led i et omfattende komplot, hvorunder personalet skulle medvirke til, at han igen skulle voldtages.

Den 25. juli 2003 traf lægerne beslutning om tvangsbehandling med injektion Risprdal Depot (25-50 mg hver 14. dag, afhængig af effekt), samt tablet Risperdal (2-4 mg initialt), idet de vurderede, at daglige medicininjektioner måtte påregnes at være forbundet med væsentlig fysisk magtanvendelse.

klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandlingen. Der blev som begrundelse anført, at tidligere havde været behandlet med Risperdal, og at hans reaktion på behandlingen således var kendt. Nævnet lagde endvidere vægt på, at daglige injektioner ville være forbundet med væsentlig fysisk magtanvendelse.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand med et sammenhængende kompleks af forfølgelsesforestillinger (systematiserede, persekutoriske vrangforestillinger), og at han udviste en verbalt truende adfærd overfor såvel medpatienter som personale, vekslende mellem dødstrusler og trusler om vold.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 3 måneder blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han tidligere havde modtaget antipsykotisk medicin med god effekt på tilstanden.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har lagt vægt på, at Risperdal er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ud fra en konkret vurdering, at Risperdal i depotform til anvendelse på længere sigt i behandling af opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det findes godtgjort, at peroral tvangsbehandling med tablet eller mikstur ikke ville være muligt, ligesom det anses for godtgjort, at daglige injektioner ville være særligt angstvoldende for eller forbundet med vedvarende daglig fysisk magtanvendelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i .