Klage over manglende information om, at der kunne opstå smerter og om behandlingen heraf

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger (kliniske lærere) på <****>, <****> , der ved supervision af tandlægestuderende var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 27. februar 1997 til den 2. november 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger (kliniske lærere) på <****>, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 25. september 1998 til den 5. september 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger (kliniske lærere) på <****>, <****>, der var involveret i behandlingen af <****>, for deres journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 27. februar 1997 til den 1. december 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge, klinisk lærer, D for hans information af <****> i forbindelse med behandlingen på <****>, <****>, den 1. december 2000.

Hændelsesforløb
modtog behandling på , , i perioden fra den 11. september 1995 til den 8. december 2000.

startede behandling på , idet han ønskede behandling af flere tænder, der var knækkede.

Den 7. november 1995 blev der lagt en plastfyldning i +2 (venstre lille fortand i overkæben).

Den 28. november 1995 blev der sat to stifter i +1 (venstre store fortand i overkæben), hvorefter der blev sat en midlertidig plastkrone på tanden.

Den 14. december 1995 blev 2+ (højre lille fortand i overkæben) rodbehandlet, og den 21. december 1995 blev der cementeret en rodstift med en plastkrone på samme tand.

I 1996 blev en række andre tænder behandlet.

Den 27. februar 1997 blev +1 rodbehandlet og forsynet med en midlertidig plastkrone. Den 11. marts 1997 blev der påsat en midlertidig stifttand, som er en plastkrone med en metalstift i rodkanalen.

Den 20. marts 1997 blev der lagt en plastfyldning i 2+ ved tandkødsranden (cervikalt).

Ved en undersøgelse den 17. juni 1997, hvor +1 var øm, fandtes tegn på begyndende rodspidsbetændelse.

Herefter og frem til den 2. november 1999 var der problemer med +1, idet den midlertidige plastkrone flere gange løsnede sig. Tanden var fortsat øm på grund af rodspidsbetændelse, og der måtte flere gange behandles med desinficerende midler i rodkanalen. Den permanente kronebehandling af +1 blev derfor udskudt.

Rodbehandlingen af +1 samt den efterfølgende behandling af rodspidsbetændelsen blev foretaget af tandlægestuderende under supervision af kliniske lærere, bortset fra to behandlingsseancer henholdsvis den 25. september og den 23. december 1998, hvor tandlæge, klinisk lærer A foretog behandlingen.

Ved en konsultation den 2. november 1999 blev det anført i journalen, at +1 stadig var lidt øm for tryk, og at ønskede kronebehandling nu. Et røntgenbillede viste god opheling af betændelsen på rodspidsen. Der blev informeret om behandlingen, såfremt der efter kronebehandling opstod rodspidsbetændelse.

Kronebehandlingen blev påbegyndt den 7. november 1999. I forbindelse med behandlingen opstod der ved en konsultation den 25. november 1999 smerter og blødning fra rodkanalen, da der blev fjernet cement fra rodkanalen. Der blev lagt en supplerende rodfyldning af 3-4 mm’s længde i rodkanalen.

Den 7. december 1999 blev det besluttet at vente med kronebehandling af +1 til februar 2000, da der havde været gener i form af dunken i tanden, særligt i dagene efter sidste besøg.

Den 1. februar 2000 var der færre gener fra +1, og den 17. februar 2000 havde tanden stort set været symptomfri siden sidste besøg, hvorfor det blev besluttet at fortsætte kronebehandlingen. Der blev samtidig foretaget kronebehandling af 1+ (højre store fortand i overkæben). Den 23. marts 2000 blev der cementeret porcelænskroner på 1+1 med midlertidig cement (Temp Bond).

Ved konsultation den 30. marts 2000 blev 1+ cementeret permanent. Kronen på +1 var imidlertid umulig at fjerne, hvorfor permanent cementering ikke lod sig gøre. Det blev anført i journalen, at man ville forsøge fjernelse igen senere. På dette tidspunkt blev de tandlægestuderende superviseret af tandlæge, klinisk lærer B.

Den 5. september 2000 blev udskrevet af tandlæge, klinisk lærer C.

Den 1. december 2000 havde tabt den midlertidige krone på 2+. Tandlæge, klinisk lærer D foretog recementering, og anførte i journalen: ”Hvad skal der videre ske?”.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. at rodbehandlingen af +1 tog urimeligt lang tid,

2. at der i foråret 2000 blev knækket en flis af +2 i forbindelse med, at kronen på +1 skulle løsnes,

3. at blev udskrevet den 5. september 2000 til trods for, at tandbehandlingen endnu ikke var afsluttet, og at han først den 1. december 2000 blev informeret om udskrivelsen og

4. at efter behandlingen af 2+ den 1. december 2000 ikke blev informeret om, at der kunne opstå smerter som følge af behandlingen og om anvendelsen af smertestillende medicin.

5. at journalføringen var mangelfuld, herunder at mindst 3, muligvis 4, nødbehandlinger ikke blev journalført.

I medfør af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 14. juni 2000 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne, falder det uden for Patientklagenævnets kompetence at tage stilling til behandling foretaget af tandlægestuderende.

Bortset fra den behandling, som blev foretaget af de kliniske lærere selv, vil nævnet således i sin afgørelse alene tage stilling til, om der er grundlag for kritik af de kliniske lærere for deres supervision af de tandlægestuderende som behandlede .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
De tandlæger (kliniske lærere), der i perioden fra den 27. februar 1997 til den 2. november 1999 ved supervision af tandlægestuderende var involveret i behandlingen af på , har ikke overtrådt tandlægeloven.

Tandlæge, klinisk lærervikar A har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af den 25. september og den 23. december 1998 på .

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at rodbehandling af +1 blev færdiggjort med en rodfyldning den 27. februar 1997. Ved en konsultation den 17. juni 1997 var tanden imidlertid øm for tryk (perkussionsøm), og en røntgenundersøgelse viste, at der var tegn på begyndende rodspidsbetændelse (apikal opklaring). Det blev anført i journalen, at rodfyldningen skulle laves om efter sommerferien. Senere samme år blev rodfyldningen således fjernet, og der blev lagt et desinficerende medikament (calciumhydroxid) i rodkanalen.

Endvidere fremgår det af journalen, at den 6. november 1997 oplyste, at han dagen efter sidste besøg havde mistet den midlertidige krone på +1. Der blev igen lagt calciumhydroxid i rodkanalen, og der blev påsat en ny plastkrone. Ved ny konsultation den 20. november 1997 var +1 igen øm for tryk, og rodkanalen blev skyllet med natriumhypoklorit, som er et desinficerende middel. Der blev lagt et andet desinficerende middel (PMC) i rodkanalen. Der blev endvidere foretaget røntgenundersøgelse for at vurdere, om der var tale om et brud af roden.

Den 2. december 1997 henvendte sig ifølge journalen på , da den midlertidige krone på +1 var gået løs. Rodkanalen blev skyllet, og der blev lagt calciumhydroxid i rodkanalen. Den midlertidige krone blev recementeret. Forløbet blev gentaget den 8. december 1997, hvor kronen igen havde løsnet sig. Den 11. december 1997 blev calciumhydroxid i rodkanalen udskiftet med PMC, da dette tilsyneladende gav bedre smertelindring. Den 16. december 1997 blev der lagt rodfyldning i +1. Den 17. december 1997 henvendte sig på , idet han havde tabt den midlertidige krone på +1. Der blev sat en ny plastkrone på tanden.

Den 8. september 1998 var den midlertidige krone på +1 ifølge journalen løs igen, og der blev lavet en ny plastkrone med stift i rodkanalen. Det blev anført i journalen, at tilkendegav, at symptomerne fra tanden langsomt mindskedes. Den 25. september og 23. december 1998 gik stiftkronen på +1 løs og blev recementeret. Behandlingen blev ved disse konsultationer foretaget af tandlæge, klinisk lærervikar A. Ved det sidste besøg blev det journalført, at der kun var symptomer fra tanden, hvis der blev banket på den.

Den 14. maj og 28. oktober 1999 henvendte sig ifølge journalen på , da den midlertidige krone på +1 var gået løs. Begge gange blev der foretaget recementering af kronen.

Ved en konsultation den 2. november 1999 blev det anført i journalen, at +1 stadig var lidt øm for tryk, og at ønskede kronebehandling nu. Et røntgenbillede viste god opheling af betændelsen på rodspidsen. Der blev informeret om behandlingen, såfremt der efter kronebehandling opstod rodspidsbetændelse.

Kronebehandlingen blev påbegyndt den 7. november 1999.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at årsagen til den langvarige rodbehandling af +1 var, at der opstod en infektion på rodspidsen, som var vanskelig at behandle.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er usædvanligt, at der opstår en sådan komplikation til en rodbehandling. En sådan infektion behandles ved at fjerne den eksisterende rodfyldning og derefter foretage skylning og ilæggelse af desinficerende midler. Herefter påsættes en midlertidig krone, og man vil ikke igangsætte en permanent kronebehandling, før man er sikker på, at rodbehandlingen er i orden, og tanden er fri for symptomer.

Nævnet finder, at der ikke er forhold, der tyder på, at den supervision, der blev foretaget af de involverede kliniske lærere i forbindelse med behandlingen af i perioden fra den 27. februar 1997 til den 2. november 1999, ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ligeledes finder nævnet, at tandlæge A behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 25. september og den 23. december 1998.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Tandlæge, klinisk lærer B har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin supervision af de tandlægestuderende, der behandlede i foråret 2000 på .

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 7. november 1995, at +2 blev behandlet med plastfyldninger i begge sider af skærekanten (mesialt og distalt på incisalkanten).

har i sin klage anført, der i foråret 2000 blev knækket en flis af +2 i forbindelse med forsøg på at fjerne den midlertidige krone på +1.

Tandlæge, klinisk lærer B, der superviserede behandlingen af i foråret 2000, har i sin udtalelse anført, at han ikke har nogen erindring om en sådan skade.

Der fremgår intet af journalen om beskadigelse af +2.

Patientklagenævnet har ikke mulighed for yderligere at oplyse sagen på dette punkt og finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at tandlæge B ikke handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin supervision af behandlingen af i foråret 2000.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Tandlæge, klinisk lærer C har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af den 5. september 2000 på .

Begrundelse
Tandlæge, klinisk lærer C har i sin udtalelse beskrevet, at hun blev kontaktet af en tandlægestuderende, der havde været i gang med at behandle , fordi han var på vej til at forlade klinikken i vrede. Tandlæge C fulgte sammen med den tandlægestuderende efter , som imidlertid forlod Tandlægeskole, inden man nåede frem til ham. Tandlæge C forstod herefter situationen således, at ikke ønskede yderligere behandling på Tandlægeskole.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at behandlingsstatus den 5. september 2000 ifølge journalen var, at havde en midlertidig krone på +1, der ikke umiddelbart kunne fjernes. Endvidere var informeret om, at han straks skulle møde med henblik på permanent cementering af kronen, når denne løsnede sig.

Nævnet kan oplyse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at lade en midlertidig cementeret krone, der ikke umiddelbart kan fjernes, blive siddende til den løsnes af sig selv, og først derefter cementere den permanent.

Det fremgår videre, at der manglede endelig kronebehandling af 2+, der var forsynet med en midlertidig, men tilstrækkelig krone. var tidligere ved journalgennemgang blevet gjort bekendt med, at denne krone skulle laves hos egen tandlæge.

har i forbindelse med partshøringen anført, at det er direkte usandt, når postulerer, at han skulle være gjort bekendt med, at porcelænskronen på 2+ skulle laves hos egen tandlæge. Han har således anført, at tandlæge D havde meddelt, at han ville sørge for, at tandbehandlingen på skulle fortsætte, indtil der var sat en porcelænskrone på 2+ i stedet for den midlertidige plastkrone.

Det fremgår af journalen den 11. september 1995, at ”Pt. er ligeledes informeret om, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan tilbyde kronebehandling”.

Det fremgår ikke af journalen eller sagens øvrige materiale, at senere blev lovet, at behandlingen af 2+ ville blive afsluttet med en porcelænskrone.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at der ved udskrivelsen ikke resterede akut behandling og ikke var mangler, der ville få senere behandlingsmæssige konsekvenser, og nævnet finder således, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at tandlæge C den 5. september 2000 udskrev .

har i forbindelse med partshøringen endvidere anført, at tandlæge Cs udtalelser er direkte usande, idet han overfor den tandlægestuderende fremførte, at han forventede at modtage nye indkaldelser til de afsluttende behandlinger med hensyn til +1 og 2+.

Der foreligger således modstridende oplysninger mellem og tandlæge C om, under hvilke omstændigheder behandlingen blev afsluttet den 5. september 2000. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at tandlæge C ikke havde grundlag for at antage, at selv ønskede behandlingen afsluttet, og nævnet finder således, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at tandlæge C ikke informerede herom.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt
Tandlæge, klinisk lærer D har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af den 1. december 2000 på . Det havde dog været hensigtsmæssigt, om tandlæge D havde informeret om, at han kunne anvende smertestillende håndkøbsmedicin, hvis der efter behandlingen opstod smerter.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 1. december 2000, at tandlæge D fjernede den midlertidige krone fra 2+ ved at banke den af. Der blev påsat en ny pænere midlertidig krone.

Efterfølgende opstod der angiveligt kraftige smerter.

Det er nævnets opfattelse, at kraftige smerter efter den givne behandling må anses som en sjælden og ikke alvorlig komplikation, og efter nævnets opfattelse kan det ikke kræves, at en tandlæge informerer herom. Derimod vil der som oftest opstå en vis ømhed i tanden, som kan behandles med smertestillende håndkøbsmedicin.

Det fremgår ikke af journalen, at tandlæge D informerede om anvendelse af smertestillende medicin.

På denne baggrund finder nævnet, at tandlæge D ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af den 1. december 2000. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om tandlæge D havde informeret om anvendelse af smertestillende håndkøbsmedicin, idet det er sædvanligt, at der opstår en vis ømhed af tanden i dagene efter en behandling, som den der blev givet.

Nævnets afgørelse af 5. klagepunkt
De tandlæger på , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 27. februar 1997 til den 1. december 2000, har ikke overtrådt tandlægeloven ved deres journalføring af behandlingen.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at modtog nødbehandling på , tre gange i december 1997, den 25. september og den 23. december 1998 samt den 1. december 2000, altså i alt seks gange.

har i sin klage anført, at der mangler journalføring af mindst tre, muligvis fire, nødbehandlinger, idet han tre eller fire gange i forbindelse med nødbehandling fik oplyst, at man ikke kunne finde hans journal.

Patientklagenævnet har ikke mulighed for at finde ud af, om der har været flere nødbehandlinger, end dem, der fremgår af journalen.

På denne baggrund kan nævnet ikke fastslå, at nødbehandlingerne ikke blev journalført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.