Klage over manglende diagnosticering af nethindeløsning

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hendes behandling af <****> den 23. august 2001.

Hændelsesforløb

Den 23. august 2001 konsulterede speciallæge i øjensygdomme , idet han havde gener i form af uklarheder for højre øje. Speciallæge foretog en undersøgelse, hvorved hun fandt, at der var tegn på begyndende sammenfald af glaslegemet samt en del ”fluer” (floathers).

Den 20. september 2001 blev henvist til øjenafdelingen, , idet han ca. 1 uge tidligere i udlandet af en læge havde fået påvist en situation som angiveligt kunne udvikle sig til en nethindeløsning.

fik konstateret rifter i nethinden og nethindeløsning på højre øje, hvilket blev behandlet på øjenafdelingen, .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke fik undersøgt sit højre øje tilstrækkeligt med henblik på konstatering af revner i nethinden.

Det er herved anført, at der blandt andet ikke blev foretaget en trespejlsundersøgelse eller foranlediget kontrolundersøgelse. Endvidere er det oplyst, at det i september 2001 blev konstateret, at havde nethindeløsning.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i øjensygdomme har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 23. august 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 23. august 2001 konsulterede speciallæge , idet han havde uklarheder for højre øje samt en ring. Speciallæge foretog en undersøgelse i form af oftalmoskopi af glaslegemet (corpus vitreum) og af nethinden (retina) efter udvidelse af pupillen med øjendråber (mydriasis).

Nævnet kan oplyse, at ved oftalmoskopi undersøges øjets inderside, og at man ved denne undersøgelse kan diagnosticere uklarheder i glaslegemet og forskellige sygelige tilstande i det meste af nethinden. Imidlertid er det relativt vanskeligt ved oftalmoskopi at overskue den mest perifere del af nethinden.

Nævnet kan videre oplyse, at trespejlslinse anvendes ved påvisning af rifter eller anden sygelig tilstand perifert i nethinden, og at trespejlsundersøgelse bør anvendes ved begrundet mistanke om en rift i nethinden, idet denne senere kan udvikle sig til en synstruende nethindeløsning.

Det fremgår videre af journalen, at speciallæge ved sin undersøgelse fandt, at der ikke var tegn på rifter i nethinden eller nethindeløsning. Derimod var der tegn på begyndende sammenfald af glaslegemet samt en del ”fluer” (floathers).

Endvidere kan nævnet oplyse, at der vil være bestyrket mistanke om frisk rift i nethinden, såfremt der ved undersøgelse konstateres blødning eller pigmentkorn i glaslegemet, eller hvis patienten beretter om forudgående lysglimt i øjet.

Nævnet finder herefter, at der ved undersøgelsen den 23. august 2001 ikke var symptomer, der burde have medført begrundet eller bestyrket mistanke om rift i nethinden, men at der derimod var tegn på den mere harmløse tilstand glaslegemesammenfald (syneresis).

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at da der på grund af glaslegemesammenfaldet var en lille risiko for nethindeløsning, blev efter endt undersøgelse informeret om symptomerne på nethindeløsning samt opfordret til at henvende sig til øjenlæge med det samme, såfremt han fik disse symptomer. Da det ikke var muligt at forudsige, om eller hvornår denne nethindeløsning ville opstå, fandt speciallæge i øjensygdomme det ikke hensigtsmæssig med en fast kontroltid.

Nævnet finder, at idet blev informeret om at henvende sig til en øjenlæge, såfremt der var symptomer på nethindeløsning, og da der ikke var tegn på en behandlingskrævende lidelse, var det ikke relevant at tilbyde fornyet undersøgelse.

Samlet finder nævnet, at speciallæge ved sin undersøgelse og behandling af den 23. august 2001 handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.