Klage over for sen operation af diskusprolaps

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 28. maj til den 9. juli 2002 på neurokirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 14. maj til den 2. august 2002 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

blev den 29. april 2002 på grund af en diskusprolaps af egen læge henvist til neurokirurgisk afdeling, . Han fik en tid i ambulatoriet den 30. maj 2002.

Den 14. maj 2002 henvendte sig imidlertid på skadestuen, , fordi han havde problemer med at styre foden, hvorved han var faldet, og rygsmerterne var forværret. Han blev undersøgt af en reservelæge, og der blev taget røntgenbillede af lænderyggen. Dette viste en forskydning mellem 4. og 5. lændehvirvel, som siden 1996 var forværret fra 10 til 18 mm, samt en forskydning mellem 5. lændehvirvel og 1. halebenshvirvel forværret fra 10 til 12 mm.

blev herefter undersøgt af en reservelæge fra neurokirurgisk afdeling, som konfererede med 1. reservelæge , som foranledigede, at man skulle forsøge at fremskynde s ambulante tid, og at kopi af journalen og skadesjournalen derfor blev fremsendt til visitationen.

På grund af forværring af smerterne i foden henvendte sig igen den 21. maj 2002 på skadestuen og fik en tid dagen efter i neurokirurgisk ambulatorium. Her blev han undersøgt af overlæge . Han fandt en lammelse i højre fod og konkluderede, at journalen straks efter skrivning skulle sendes til overlæge , som skulle indkalde med afkortet ventetid på grund af lammelserne. Dette er anført med fremhævede typer i journalen. Overlæge gjorde opmærksom på, at den tid havde den 30. maj 2002 netop var hos det team af læger, som skulle operere ham.

Imidlertid blev ikke undersøgt den 30. maj 2002, da han mødte op, men fik en ny tid den 9. juli 2002.

Den 9. juli 2002 blev undersøgt af overlæge , der fandt at der var grundlag for at foretage operation, men da havde haft sin lammelse i 3 måneder, fandt han ikke, at der var grundlag for at foretage operationen akut.

blev herefter indlagt den 30. juli 2003 og opereret den 2. august 2002. Ved operationen fandt man den 5. nerverod på højre side klemt og tyndslidt på grund af trykket. Operationen fjernede smerterne, men havde efterfølgende en lammet fod.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at i perioden fra den 14. maj til den 2. august 2002 ikke modtog en tilstrækkelig behandling, idet han blev opereret for sent.

Det er herved anført, at havde vedvarende rygsmerter, og at der var opstået en lammelse i hans fod. Det er endvidere anført, at han efter operationen den 2. august 2002 fik at vide, at det var for sent at operere med henblik på at redde nerven.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge B har overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 28. maj til den 9. juli 2002.

De øvrige læger på neurokirurgisk afdeling, , som var involveret i behandlingen af , i perioden fra den 14. maj til den 2. august 2002, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 14. maj 2002 henvendte sig på skadestuen, , fordi han havde problemer med at styre foden, hvorved han var faldet og rygsmerterne var forværret. Han blev undersøgt af en reservelæge, og der blev taget røntgenbillede af lænderyggen. Dette viste en forskydning mellem 4. og 5. lændehvirvel, som siden 1996 var forværret fra 10 til 18 mm, samt en forskydning mellem 5. lændehvirvel og 1. halebenshvirvel forværret fra 10 til 12 mm.

Det fremgår videre af journalen, at herefter blev undersøgt af en reservelæge fra neurokirurgisk afdeling, som konfererede med 1. reservelæge . kunne ikke løfte samtlige højre fods tæer, og han kunne ikke stå på tæer eller gå på hæle med højre fod. Der blev fundet nedsat følesans for stik og berøring i 4. og 5. tå på højre fod, samt nedsat berøringssans på ydersiden af højre ben, på fodryggen samt i fodsålen på højre side. Der var normal følsomhed i ridebukseområdet. Det fremgår videre, at der var en tydelig lammelse ved opadbøjning af foden, svarende til første stråle, mindre udtalt ved nedadbøjning. Reflekserne var normale.

Det blev herefter ifølge journalen foranlediget, at man skulle forsøge at fremskynde s ambulante tid, og at kopi af journalen og skadesjournalen blev sendt til visitationen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at udstrålende smerter fra lænden gennem benet til foden (ischias) med ledsagende lammelse giver mistanke om en discusprolaps med svært tryk på en nerverod. Det er almindelig anerkendt, at en sådan lammelse indebærer risiko for at blive kronisk, og i risikovurderingen indgår lammelsens sværhed og tid. Det er også almindelig anerkendt praksis, at en sådan tilstand, som konstateret hos , bør medføre fremskyndet handling (indlæggelse, undersøgelse og operation). Afhængig af sværheden kan man vælge mellem akut indlæggelse eller indlæggelse i løbet af ganske få dage. Det var herefter i overensstemmelse med almindelig ankendt faglig standard, at 1. reservelæge foranledigede, at det ambulante notat fra den 14. maj blev set af afdelingens visitation.

På grund af forværring af smerterne i foden henvendte sig igen den 21. maj 2002 og fik en tid dagen efter i neurokirurgisk ambulatorium.

Det fremgår af journalen den 22. maj 2002, at blev undersøgt af overlæge , som fandt en lammelse i højre fod og konkluderede, at journalen straks efter skrivning skulle sendes til overlæge B, som skulle indkalde med afkortet ventetid på grund af lammelserne. Dette er anført med fremhævede typer i journalen. Overlæge gjorde opmærksom på, at den tid havde den 30. maj 2002 netop var hos det team af læger, som skulle operere ham. Patientklagenævnet finder herefter at overlæge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

I udtalelse af 21. juli 2003 anfører overlæge B, at han den 28. maj 2002 fik journalen, efter at overlæge den 22. maj 2002 havde set i ambulatoriet.

Imidlertid blev ikke undersøgt den 30. maj 2002, da han mødte op, men fik en ny tid den 9. juli 2002.

Den 9. juli 2002 blev undersøgt af overlæge B, der fandt, at der var grundlag for at foretage operation, men da havde haft sin lammelse i 3 måneder, fandt han ikke, at der var grundlag for at foretage operationen akut.

Det er nævnets opfattelse, at allerede ved undersøgelsen den 22. maj 2002 havde så udtalte symptomer (udfald) fra den klemte nerverod, at blivende skade var en nærliggende risiko. Visitationen burde derfor ifølge nævnets opfattelse have medført fremskyndet indlæggelse, hvilket i denne sammenhæng ville indebære enten akut indlæggelse eller indlæggelse i løbet af få dage.

En tidlig indikation af blivende skade er fortsat svær lammelse kombineret med svind af smerter. Ved undersøgelsen den 9. juli 2002 er smerterne ikke omtalt, og ved indlæggelsen den 30. juli 2002 angives smerterne at være svundet.

Overlæge B anfører i sin udtalelse til sagen, at blev indlagt til fremskyndet indlæggelse, men at det ikke skønnedes rimeligt at foretage et akut indgreb, da han havde haft sin dorsale fleksionsparese uændret igennem 3 måneder, og at dette var i overensstemmelse med normale rekommandationer.

Patientklagenævnet finder, at overlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at foranledige, at efter den 28. maj 2002 blev indlagt til akut operation.