Klage over manglende indhentelse af samtykke

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans information til samt indhentelse af samtykke fra <****> i forbindelse med behandlingen den 3. juli 2003 i <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6 og § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 3. juli 2003 i <****>.

Hændelsesforløb

Den 26. november 2002 var blevet undersøgt af speciallæge , idet der var blevet fundet atypiske celler i en celleprøve foretaget af egen læge. Speciallægen havde foretaget en ny celleprøve, som havde været normal, hvilket var blevet informeret om den 8. januar 2003.

Den 2. maj 2003 fik foretaget en ny celleprøve hos speciallæge , som viste celleforandringer, hvilket blev informeret om den 23. maj 2003. Hun blev endvidere informeret om, at der på grund af celleforandringerne skulle foretages vævsprøver (biopsi) fra livmoderhalsen.

Den 3. juli 2003 mødte til det planlagte indgreb, men det viste sig imidlertid, at det ikke var muligt at tage biopsier på grund af livmoderhalsens størrelse og lejring, hvorfor speciallæge i stedet valgte at foretage et lille keglesnit i lokalbedøvelse.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At læge den 3. juli 2003 foretog en keglesnitsoperation i stedet for et indgreb med frysning.

har herved anført, at hun ca. en måned forinden indgrebet havde fået at vide, at der kun var lidt celleforandringer, og hun er derfor af den opfattelse, at det ikke var nødvendigt med en keglesnitsoperation.

2. At læge ikke informerede i tilstrækkeligt omfang, både før og efter indgrebet den 3. juli 2003.

har herved anført, at læge ikke forud for indgrebet informerede hende om, at han ville foretage en keglesnitsoperation. har endvidere anført, at læge efter indgrebet ikke informerede hende om de forholdsregler, som hun skulle tage efter operationen, ligesom han sagde, at hun sagtens kunne have sex.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 3. juli 2003 i .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at speciallæge på grund af forandringer i celler fra en prøve den 2. maj 2003 planlagde at foretage vævsprøver fra livmoderhalsen (kolposkopisk rettede biopsier), hvilket blev informeret om ved en telefonsamtale den 23. maj 2003.

Det fremgår videre, at mødte til det planlagte indgreb hos speciallæge den 3. juli 2003. Da overgangen mellem livmoderhals og livmoderkrop var meget smal, og livmodermunden var meget snæver havde speciallæge dog svært ved at få fat med biopsitangen, hvorfor han valgte at foretage et lille keglesnit med brænder (el-slynge) i lokalbedøvelse i stedet for at udtage de planlagte vævsprøver.

Nævnet kan oplyse, at man i dag kun ved grad I vævsforandringer undlader keglesnitsindgreb. Endvidere er den metode, man i dag anvender ved keglesnitsindgreb, nemlig en varm slynge, meget skånsom og medfører ikke megen mere vævsskade end biopsiudtagning.

Det er i klagen anført, at speciallæge burde have foretaget et indgreb med frysning.

Nævnet kan hertil oplyse, at frysning er uhensigtsmæssigt ved malignitetssuspekte celler, fordi man ikke får en histologisk vurdering af, om vævet med forstadier er radikalt fjernet.

Nævnet finder således, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge valgte at udføre et lille keglesnit den 3. juli 2003.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Speciallæge har overtrådt lov patienters retsstilling § 6 og § 7 ved sin information til samt indhentelse af samtykke fra i forbindelse med behandlingen den 3. juli 2003 i .

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at speciallæge ikke forud for indgrebet informerede om, at han ville foretage en keglesnitsoperation i stedet for som planlagt at udtage vævsprøver.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at han informerede om, at han ikke kunne tage de planlagte biopsier fra livmoderhalsen, og at han i stedet ville bruge el-slyngen og foretage undersøgelsen i form af et keglesnitsindgreb. Derefter brugte han 5-10 minutter på at anlægge lokalbedøvelse, påsætte lår-elektrode, skifte til det isolerede spekum, gentage den kolposkopiske undersøgelse og afprøve bedøvelsen, uden at satte spørgsmålstegn ved hans vurdering og mens han begrundede sin beslutning og informerede om, hvad der skulle ske.

Der er således uenighed mellem parterne vedrørende indholdet af informationen.

Det er nævnets vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge informerede og søgte at opnå samtykke fra , da hun lå i gynækologisk leje med blottet underkrop.

For så vidt angår den efterfølgende information fremgår det af klagen, at ikke blev informeret om de forholdsregler, som hun skulle tage efter operationen.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at han efter indgrebet informerede om det forventede normale, ukomplicerede forløb. Han beskrev og rådgav om de almindeligste komplikationer og bad om at ringe, såfremt forløbet afveg fra det forventede.

Det fremgår af journalen, at speciallæge gav sædvanlige råd efter indgrebet. Ifølge speciallæge omfattede dette tillige information om ubehageligt udflåd.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at ikke blev oplyst om, at indgrebet medfører ubehageligt udflåd i 4 - 6 uger efter indgrebet.

Nævnet finder således, at speciallæge informerede tilstrækkeligt om eventuelle bivirkninger efter med indgrebet den 3. juli 2003.

For så vidt angår oplysning om samleje efter et keglesnitsindgreb, er det nævnets vurdering, at det er almindelig praksis at give information om ikke at have samleje i 1-2 uger efter indgrebet.

Det fremgår af klagen, at af speciallæge fik oplyst, at hun sagtens kunne have sex umiddelbart efter indgrebet.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at han frarådede samleje i den første uge efter indgrebet.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om, hvorvidt blev frarådet samleje i en uge efter indgrebet. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ikke blev frarådet at have samleje i en uge efter indgrebet.

Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ikke blev informeret korrekt i relation til dette spørgsmål.