Klage over at vagtlæge overså tegn på blodprop i hjertet

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 24. maj 2003, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0444411

Offentliggørelsesdato:

20. april 2004

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 24. maj 2003, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb



Den 24. maj 2003 ringede til Lægevagten, . Hun forklarede vagtlæge , at der var muskelkramper i hele venstre side af ryggen, brystet og armen. oplyste derudover, at hun led af neuropathi med føleforstyrrelser i benene. Hun havde ikke tidligere haft symptomer som dem, der havde givet hende anledning til henvendelsen til lægevagten, men blot haft lette smerter. For disse havde hun før taget let smertestillende medicin.

Vagtlæge spurgte, om aktuelt havde prøvet at tage Panodil eller lignende. Dette havde hun ikke gjort, og vagtlægen foreslog, at i første runde skulle prøve at tage nogle Panodil for at se, om det kunne løse problemet. accepterede denne løsning.

Umiddelbart derefter drejede dog 112 og kom med ambulance til sygehuset, hvor man konstaterede, at der var grundlag for at overflytte hende til hjerteafdelingen, , hvor der blev indsat en stent til udvidelse af forsnævringen i hjertepulsåren med bedring til følge.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At ikke blev behandlet korrekt.

Det er herved anført, at hun havde symptomer som krampelignende smerter i bryst, , ryg og venstre arm. Vagtlægen ordinerede imidlertid alene smertestillende medicin. ringede dog kort efter til Falck, og på sygehuset blev det konstateret, at der var tale om en blodprop.

Nævnets afgørelse af klagen


Vagtlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 24. maj 2003.

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at den 24. maj 2003 kl. 10.10 henvendte sig telefonisk til Lægevagten, og talte med visiterende vagtlæge .

Det fremgår videre af en udskrift af telefonsamtalen, at oplyste om symptomer med krampelignende smerter i venstre side af ryggen, brystet og armen. fortalte endvidere, at hun led af en nervesygdom (neuropathi) med føleforstyrrelser i benene, og at der havde været et let smertetilfælde af lignende karakter tidligere på dagen, og at det var svundet af sig selv. Endelig blev det oplyst, at hun aldrig tidligere havde haft smerter som de nuværende.

Vagtlæge har anført i sin udtalelse til sagen, at han skønnede, at generne var udløst fra bevægeapparatet, især da der var gener fra hele venstre side, inklusiv benet, og endnu ikke havde taget sin vanlige smertestillende medicin. Han foreslog derfor, at hun i første omgang skulle forsøge at tage Panodil, og at det var underforstået, at hun ved manglende effekt kunne ringe igen.

Det fremgår af journalen, at vagtlæge noterede, at der var tale om krampe i venstre side, og at havde neuropathi. Der blev som følge af tilstanden primært ordineret Panodil.

På denne baggrund har nævnet lagt til grund, at vagtlæge opfattede klagerne som udtryk for symptomer betinget af nervelidelsen, og at der var grundlag for at iværksætte behandling med et mildt smertestillende middel.

Nævnet kan oplyse, at symptomer på akut blodprop i hjertets kranspulsåre består af kraftige smerter lokaliseret fortil i brystet med udstråling til ryg, hals, kæbe, skuldre og arme (oftest venstre skulder og arm). Smerterne er af klemmende eller knugende karakter. Smerterne kan være ledsaget af åndenød, svedudbrud, almen sygdomsfølelse og angst.

På den baggrund sammenholdt med s akut forværrede gener er det nævnets opfattelse, at vagtlæge gennem sin udspørgen ikke dannede sig et tydeligt indtryk af s symptomer med henblik på vurdering af eventuel alvorlig sygdom som for eksempel blodprop i hjertets kranspulsåre. Nyopståede smerter i venstre side af brystet og ryggen inddragende venstre arm burde have fået vagtlæge til at overveje, om der kunne være tale om en akut blodprop i hjertets kranspulsåre og burde have medført en aktiv og detaljeret udspørgen i forhold til denne tilstands karakteristiske symptomer.

Nævnet finder således, at vagtlæge handlede under almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. maj 2003, idet han ikke forholdt sig til muligheden af akut hjertesygdom gennem sin udspørgen om symptomerne.