Klage over, at ambulancebehandler ikke iværksatte behandling.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ambulancebehandler<****> for hans behandling af <****> den 23. december 2002 i hjemmet.

Hændelsesforløb

I 1992 blev blind på højre øje på grund af blodprop i hjernen. I 1998 var hun indlagt på på grund af rygmarvslidelse med lammelser specielt i benene, og hun har siden været gangbesværet.

Fra 1998 har været fulgt på på grund af smerter i hjerteregionen, utæt hjerteklap samt smerter i ryggen og andre muskelsmerter.

Den 4. august 2002 blev indlagt på på grund af blodprop i hjertet. Hun blev overført til , hvor man foretog ballonudvidelse med indsættelse af 2 stent.

blev efter udskrivelsen fortsat fulgt på , og hun var fra den 11. september til den 11. november 2002 dagpatient på .

Den 9. oktober 2002 blev sat i behandling med penicillin på grund af urinvejsproblemer, og dosis blev den 22. december 2002 øget.

Den 23. december 2002 kl. 2.45 kaldte 112 på grund af et akut hjertetilfælde. Ambulancen ankom kl. 2.50, og på baggrund af undersøgelse af ambulancebehandler blev det vurderet, at hun ikke havde brug for skadestueophold.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ambulanceførerne ikke iværksatte tilstrækkelig behandling af den 23. december 2002.

Det er herved anført, at ambulanceførerne nægtede at køre på hospitalet.

Det er endvidere anført, at er hjertepatient.

Nævnets afgørelse af klagen

Ambulancebehandler har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 23. december 2002 i hjemmet. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der havde været overensstemmelse mellem det, der blev skrevet i ambulancejournalen og det, der blev afkrydset.

Begrundelse

Det fremgår af ambulancejournalen, at ambulancen ankom kl. 2.50, og at den var rekvireret på grund af et akut hjertetilfælde. Det fremgår endvidere, at havde upåvirket cirkulation og respiration, og at der var frie luftveje. Der var ingen øvrige symptomer. Pulsen var 100, blodtrykket 180/100, og blodets iltmætning (saturation) var 98%.

Videre fremgår det af ambulancejournalen, at var kendt af ambulancepersonalet, og at hun ville hvile sig lidt og blive i hjemmet. Det blev vurderet, at hun ikke havde brug for skadestueophold, og ambulancepersonalet tog af sted igen kl. 3 uden at medtage hende.

Ambulancebehandler har anført i sin udtalelse, at visuelt fremstod vågen, orienteret og klar. Hun havde normale farver og normal respiration men virkede træt. oplyste, at hun ikke havde smerter, heller ikke i brystet, men havde følt sig svimmel, siden hun 15 timer forinden havde fået ændret sin medicindosis. Hun mente selv, at hun havde fået et akut blodtryksfald. Ambulancebehandler vurderede, at det var mest relevant, at blev tilset af en vagtlæge, og han foreslog derfor, at han kaldte en sådan, hvilket imidlertid afslog.

Ambulancebehandler har endvidere anført, at han på intet tidspunkt nægtede at køre til skadestuen. Han vurderede imidlertid, at der ikke var tale om en akut opstået situation, selvom det målte blodtryk var højt, idet det blev vurderet som habituelt for på baggrund af hendes egne oplysninger om det normale blodtryk. Ambulancebehandler kendte fra tidligere transport og var bekendt med, at hun havde nedsat kredsløb.

har anført, at hendes blodtryk på det pågældende tidspunkt normalt var over 200/97, hvorfor der var tale om blodtryksfald. Hun har endvidere anført, at hun aldrig har udtalt, at hun ville hvile sig lidt og blive i hjemmet, men at ambulancemandskabet nægtede at tage hende med. Endvidere er det anført, at hun kastede op, medens ambulancemandskabet var til stede, samt at hun var svimmel, havde ondt i venstre hjerteside og ikke kunne styre benene. Hun havde endvidere diarre.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og ambulancebehandler om, hvorvidt oplyste, at hun havde brystsmerter, og om hun accepterede at blive i hjemmet og hermed ikke at blive indbragt på sygehuset. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at oplyste, at hun havde brystsmerter, samt at hun ikke accepterede at blive i hjemmet.

Det fremgår af ´Instruks vedrørende behandling og efterfølgende frigivelse af patient´ fra ambulancetjenesten, , at patienter, der har modtaget behandling og eller er syge eller tilskadekomne, skal tilbydes indbringelse på sygehus. Dersom patienten er vågen og relevant, og cirkulatorisk og respiratorisk upåvirket og uden symptomer på akut sygdom eller tilskadekomst, kan patienten efter eget ønske forblive på skadestedet.

Det fremgår endvidere af instruksen, at cirkulatorisk stabil indebærer, at patienten har normal puls (sinusrytme, frekvens 50-100) og et systolisk blodtryk på 100 – 160 mm Hg.

Det er nævnets opfattelse, at et systolisk blodtryk på 180 normalt er højt, men da gennem flere år havde haft forhøjet blodtryk og ifølge egne oplysninger normalt havde en blodtryk på 200/97, har nævnet lagt til grund, at det var normalt for hende at ligge over 160 systolisk.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at der ikke var tale om nogen akut opstået sygdom, som krævede omgående lægebehandling, men at det ville have været fornuftigt at kontakte en vagtlæge, som kunne tage en beslutning set ud fra en lægelig vurdering.

Nævnet finder det på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at den behandling modtog af ambulancebehandler den 23. december 2002 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet nævnet har lagt til grund, at ambulancebehandler tilbød at tilkalde en vagtlæge. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der havde været overensstemmelse mellem det, der blev skrevet i ambulancejournalen og det, der blev afkrydset.