Klage over operation uden samtykke

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans information af <****> i forbindelse med behandlingen den 12. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 12. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 26. marts 2003 blev behandlet på ortopædkirurgisk afdeling, . Hun havde anvendt en rundsav, men var kommet til at save i højre pegefingers yderled, som næsten var blevet skåret helt af. Knoglen blev sat sammen med metaltråde.

Den 7. maj 2003 vurderede en afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling, , at såret ikke kunne heles. blev tilbudt operation, så der kunne dannes huddække over knoglen, formentlig ved at afbide et lille stykke af yderstykket.

Den 12. juni 2003 foretog 1. reservelæge den planlagte operation, hvorunder han dog vurderede det nødvendigt at amputere hele det yderste knoglestykke for at opnå huddække. Han talte ikke med før operationen, da hun allerede var bedøvet ved hans ankomst.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ved en operation fik fjernet det yderste led af højre pegefinger, selv om hun ikke havde givet samtykke hertil.

Det er herved anført, at det ved et tidligere kontrolbesøg blev aftalt med en læge, at det yderste led skulle forkortes og ikke fjernes, men operatøren besluttede at fjerne det yderste led efter, at var bedøvet.

Nævnets afgørelse af klagen

1. reservelæge har overtrådt § 6 i lov om patienters retsstilling ved sin behandling af den 12. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 12. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 26. marts 2003, at havde pådraget sig rundsavs-læsion mod højre 2. fingers yderstykke. Yderstykket var næsten blevet skåret af, men sad stadigvæk på. På ortopædkirurgisk afdeling, , blev der foretaget sårbehandling, samling af bruddet i yderste fingerknogle med stifter, samt påsyning af den delvist afsavede blomme på fingerspidsen. Det blev herefter fastlagt, at skulle gå til løbende kontrol på ortopædkirurgisk ambulatorium.

Det er noteret i journalen den 7. maj 2003, at en del af 2. fingers knogle stak ud (prominerede) gennem dødt væv (nekrose), der var placeret på lillefingersiden af blommen (ulnart på pulpa). En afdelingslæge vurderede herefter, at den udstikkende del af knoglen skulle afbides, så man efterfølgende med mindre plastisk indgreb kunne dække den resterende del af knoglen med bløddelsdække. Det blev specifikt journalført, at det kunne ende med, at man måtte fjerne en lille del af knoglen på yderstykket.

Nævnet har ud fra dette journalnotat lagt til grund, at blev informeret om det påtænkte indgreb, og at hun gav samtykke til, at en lille del af knoglen på yderstykket muligvis blev fjernet under operationen.

Det fremgår af journalen den 12. juni 2003, at under fuld bedøvelse blev opereret af 1. reservelæge . I journalen noterede han ikke noget om fingerens udseende og overvejelser forud for operationen. Der blev foretaget amputation af fingeren igennem yderleddet.

1. reservelæge har anført i sin udtalelse til sagen, at han første gang så , da hun i bedøvet tilstand var parat til operationen. Ved operationen viste det sig, at der på grund af de tidligere nekrotiske forhold i bløddelene ikke kunne opnås bløddelsdække uden fjernelse (amputation) af hele yderstykket.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at det udførte indgreb var det nødvendige for at skabe en tilfredsstillende behandling ved den aktuelle operation.

Nævnet finder således det ikke godtgjort, at 1. reservelæge ikke handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin operation af den 12. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det fremgår imidlertid af journalen den 7. maj 2003, at der tydeligvis var planlagt et betydeligt mindre indgreb, end det som 1. reservelæge fandt grundlag for og udførte den 12. juni 2003.

Det fremgår af § 6 i lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lovens §§ 8-10, anden lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. lovens § 7.

Det fremgår af lovens § 7, at informationen skal endvidere gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Da amputering af hele yderstykket af fingeren var et væsentligt anderledes indgreb end den oprindelig planlagte operation, er det nævnets opfattelse, at 1. reservelæge burde have afbrudt operationen med henblik på sikre sig, at blev informeret om, at det var blevet vurderet, at hele yderstykket skulle amputeres, så hun kunne tage stilling til, om hun ville give samtykke hertil.

Nævnet finder således, at 1. reservelæge handlede under almindelig anerkendt faglig standard ved sin manglende information af den 12. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .