Indberetning om manglende opfølgning (nedsat nyrefunktion med øget se-Kalium)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 5. april til den 12. juni 2001 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Det skal desuden indskærpes overfor læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Sagsnummer:

0445228

Offentliggørelsesdato:

20. august 2004

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 5. april til den 12. juni 2001 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Det skal desuden indskærpes overfor læge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Hændelsesforløb


havde haft læge som praktiserende læge siden 1988. , der havde gammelmandssukkersyge, konsulterede den 5. april 2001 læge . Der blev i den forbindelse taget blodprøver, som viste svært forhøjet nyretal (creatinin på 205 umol/l) og lav blodprocent.

konsulterede videre læge den 19. april 2001 på grund af muligt vand i lungerne.

konsulterede læge sidste gang den 12. juni 2001, hvor han blev sat i behandling med jerntablet på grund af træthed.

henvendte sig den 17. juli 2001 på skadestuen, , på grund af problemer med at stå på benene efter af have siddet et stykke tid. Tilstanden blev tolket som nervebetændelse, og blev henvist til neurologisk afdeling, . Han blev undersøgt på neurologisk afdeling den 19. juli 2001, hvor der blev taget blodprøver, og hvor han blev tilbudt indlæggelse, hvilket han afslog.

tog herefter til en restaurant, hvor han sank livløs om på trappen.

Svaret på de på neurologisk afdeling tagne blodprøver viste senere, at der var et meget højt indhold af kalium i blodet (8,3 mmol/l).

har den 11. august 2003 indberettet læge s behandling af til Patientklagenævnet.

Nævnets afgørelse af indberetningen



Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 5. april til den 12. juni 2001. Det skal desuden indskærpes læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.


Begrundelse



havde ifølge journalen haft sukkersyge gennem mange år og var de senere år behandlet med Insulin. Ud over sukkersyge led han tillige ifølge journalen af svær overvægt og nedsat hjertepumpefunktion og var ud over Insulin i behandling med Alacor (blodtrykssænkende lægemiddel med hjerte/nyrebeskyttende effekt, såkaldt ACE-hæmmer), Hjertemagnyl, Spirix (vanddrivende middel med kaliumbesparende effekt), Furix (vanddrivende middel) samt Kaleorid (kaliumtilskud).

Nævnet kan oplyse, at en person med sukkersyge og hjertesygdom i behandling med de omtalte lægemidler jævnligt bør kontrolleres med henblik på vurdering af nyrefunktion og kroppens saltbalance. Langvarig sukkersyge medfører risiko for svigtende nyrefunktion og hermed forstyrrelser i kroppens saltbalance. Flere af de ordinerede lægemidler har betydelig indflydelse på kroppens saltbalance, specielt Kaliumsalt, der har essentiel betydning for blandt andet hjertemuskelcellernes funktion. Høje kaliumværdier i blodet kan medføre livstruende rytmeforstyrrelser i hjertets impulsledningssystem. De omtalte lægemidler påvirker kroppens kaliumindhold på forskellig vis, idet Alacor har en tendens til at øge kaliumindholdet, Spirix tilsvarende, mens Furix vil tendere mod at sænke det. Såfremt der foreligger påvirket nyrefunktion, er der yderligere risiko for høje kaliumværdier.

Det er nævnets vurdering, at en person, der behandles med ACE-hæmmer og Spirix, sjældent vil have behov for kaliumtilskud, ej heller selv om der supplerende behandles med Furix. Den kombination af lægemidler, som blev behandlet med, burde have medført kontrol af nyrefunktion og kaliumsalt i størrelsesordenen fire gange årligt.

Den 5. april 2001 henvendte sig til læge med henblik på kontrol af betændelse i en tå. Ifølge journalen var blodsukkeret normalt, og der blev ordineret blodprøver. Svar herpå forelå den følgende dag og viste, at nyrefunktionen nu var aftagende, idet creatininium var steget til 205 (øverste normalværdi 130). Ifølge det fremsendte materiale blev der ikke ordineret undersøgelse af kaliumindholdet i blodet.

Nævnet finder, at læge den 5. april 2001 burde have ordineret undersøgelse af kaliumindholdet i blodet, ligesom han efterfølgende burde have fulgt op på svaret, der viste tegn på nedsat nyrefunktion. Han burde videre som konsekvens af svaret have ændret på den ordinerede medicin, ligesom han burde have søgt at aftale hyppige kontroller.

Nævnet bemærker herved, at var i læge s konsultation igen den 19. april og den 12. juni 2001.

Sammenfattende finder nævnet, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 5. april til den 12. juni 2001.