Klage over tvangsbehandling med depotpræparat

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 9. december 2003 om tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, .

Sagsnummer:

0446407

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2004

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 9. december 2003 om tvangsbehandling af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

 

Hændelsesforløb



havde siden 1997 flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger af forfølgelseskarakter samt storhedsforestillinger. Han blev anset lidende af en paranoid skizofreni (spaltningssindssygdom med vrangforestillinger) og havde herunder efterfølgende med bedring af tilstanden til følge været behandlet med Cisordinol depotmedicin. Forud for seneste indlæggelse havde han været indlagt i december 2000 i forbindelse med en krisereaktion efter biluheld, men han havde ikke efterfølgende fulgt den anbefalede behandling med antipsykotisk medicin.

blev aktuelt den 4. september 2003 tvangsindlagt på behandlingsindikation, efter at han i en periode havde frembudt tiltagende sindssygelignende symptomer, især i form af vrangforestillinger om onde personer, som ville udsætte andre personer for vold samt vrangforestillinger om komplotdannelse mod de kongelige samt forestillinger om at blive forgiftet. Det lykkedes i starten af indlæggelsen at motivere for genoptagelse af den nødvendige behandling med antipsykotisk medicin i form af injektable Cisordinol Dekanoat, som er et depotpræparat, hvorunder opstod en bedring af tilstanden. Efter udgange, herunder med kompliceret alkoholmisbrug, blev tilstanden dog forværret. Den 28. november 2003 vurderede lægerne, at var psykotisk, præget af veludbyggede vrangforestillinger, latent aggressivitet, dårlig kontakt, forpinthed og tendens til højlydt udadreagerende. Han afviste siden den 20. november 2003 at indtage den tilbudte antipsykotiske behandling.

Tilstanden forblev uændret, og var præget af især vrangforestillinger af uindfølelig karakter, men havde også frembudt en voldsom udadreagerende adfærd, hvorunder han havde ødelagt sin computer. Han kunne fortsat ikke overtales til frivillig behandling med antipsykotisk medicin, hvorfor lægerne den 4. december 2003 traf beslutning om tvangsbehandling med depotpræparatet injektable Cisordinol Dekanoat (200 mg intramuskulært ugentligt), subsidiært tablet/mikstura Cisordinol 20 mg dagligt, subsidiært halvdelen af denne dosis 10 mg som intramuskulær injektion dagligt.

Klagen


klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse


Klagen blev herefter den 9. december 2003 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn ved . Nævnet godkendte beslutningen om tvangsmedicineringen, herunder anvendelse af depotpræparat. Der blev som begrundelse blandt andet anført, at det på mødet fra sygehuset blev oplyst, at tidligere havde modtaget Cisordinol som depotmedicin med god effekt og uden væsentlige bivirkninger. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fra sygehuset blev oplyst, at s reaktion på sprøjter er voldsom, og at det udløste en psykotisk angst hos ham. Lægerne havde derfor vurderet, at daglige indsprøjtninger ville virke angstprovokerende på ham.

Afgørelse af anken


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 9. december 2003 om tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 14 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde modtaget Cisordinol med god effekt på tilstanden.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Nævnet har lagt vægt på, at Cisordinol er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ud fra en konkret vurdering, at Cisordinol i depotform opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ved tidligere indlæggelser havde modtaget Cisordinol som depotmedicin med god effekt og uden væsentlige bivirkninger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at s reaktion på injektioner efter det oplyste var voldsom, og at det udløste en psykotisk angst hos ham, og at daglige indsprøjtninger således ville virke angstprovokerende på ham.