Klage over manglende aftapning af urin under langvarig operation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere anæstesisygeplejerske 1 fra anæstesiologisk afdeling, <****>, for hendes behandling af <****> den 30. juni 2003, jf. lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere anæstesisygeplejerske 2 fra anæstesiologisk afdeling, <****>, for hendes behandling af <****> den 30. juni og den 1. juli 2003, jf. lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

Den 30. juni 2003 blev akut indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , med en svær beskadigelse af venstre hånd. Der blev foretaget akut operation med delvis amputation af fjerde og femte finger, mens venstre tommelfinger blev syet på igen.

Efter operationen viste det sig, at blæren var stor og udspilet, og der blev udtømt 3000 ml. urin. Efterfølgende har ikke kunnet føle vandladningstrang, hvorfor han er blevet forsynet med et blærekateter, som han skal benytte på ubestemt tid.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling, idet man ikke foretog aftapning af urin under den langvarige operation.

Det er herved anført, at efter operationen ikke kan tisse selv.

Nævnets afgørelse af klagen

Anæstesisygeplejerske 1 fra anæstesiologisk afdeling, , har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1 ved sin behandling af den 30. juni 2003.

Anæstesisygeplejerske 2 fra anæstesiologisk afdeling, , har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1 ved sin behandling af den 30. juni og den 1. juli 2003.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 30. juni 2003, at blev indbragt på skadestuen kl. 14. 10, på grund af en svær beskadigelse af venstre hånd. Han blev herefter indlagt på ortopædkirurgisk afdeling med henblik på akut operation.

Det fremgår af indlæggelsesnotatet, at oplyste, at han sidst havde spist ca. kl. 11.30, samt at han var sund og rask. havde desuden ikke på noget tidspunkt været ukontaktbar.

Det fremgår endvidere af journalen, at Kl. 15.25 fik en indsprøjtning med Morfin (5. mg) samt Penicillin, og at operationen blev indledt kl. 15.45 og afsluttet den 1. juli 2003 kl. 00.45. Ifølge anæstesiskemaet blev der under operationen givet i alt 2900 ml væske.

Videre fremgår det af journalen den 2. juli 2004, at efter operationen fik udtømt 3000 ml fra blæren, og at han ikke havde haft noget vandladningsbehov i forbindelse med operationen. oplyste, at han i den senere tid havde haft nogle vandladningsproblemer, og at han ikke følte, at blæren blev tømt ordentligt. Han havde tidligere talt med sin egen læge om dette. fik anlagt kateter.

Herudover fremgår det af journalen den 4. juli 2004, at fortsat ikke havde nogen vandladningstrang trods en stor blære. Ved urologisk tilsyn blev det noteret, at han efter en retention på 3000 ml ikke kunne være sikker på spontan vandladning foreløbig, muligvis aldrig.

Anæstesisygeplejerske 1, som sad hos under operationen fra kl. 16 til kl. 23, har anført i sin udtalelse til sagen, at hun gentagne gange spurgte , om han følte vandladningstrang, hvilket han hver gang benægtede. Efter at han havde ligget 4 timer klagede han over smerter i ryggen, hvorfor han fik en indsprøjtning med Fentanyl (0,1 mg). Da anæstesisygeplejerske 1 blev afløst kl. 23, sagde hun til afløseren, at hun skulle spørge til s vandladningstrang.

Anæstesisygeplejerske 2, som sad hos under operationen fra klokken 23 til operationens afslutning kl. 00.45, har anført i sin udtalelse til sagen, at anæstesisygeplejerske 1 overfor hende præciserede, at ikke havde haft nogen vandladningstrang. var hele tiden vågen og kontaktbar, selvom han var træt efter at have ligget på operationslejet i mange timer.

Anæstesisygeplejerske 2 har endvidere anført, at hun spurgte til s vandladningsbehov flere gange, men at han hver gang svarede benægtende. Han afviste således tilbuddet om at forsøge sig med en urinkolbe, selvom anæstesisygeplejerske 2 argumenterede med, at hans blære sandsynligvis var ganske fuld, da han ikke havde tømt den i mange timer. Da hun ikke kunne overtale ham, konkluderede hun, at han måske ville føle behovet, når han kom over i sengen, når operationen var overstået kort tid efter. For at gøre opmærksom på, at ikke havde ladt vandet under operationen, skrev anæstesisygeplejerske 2 ”Obs vandladning” på anæstesijournalen og nævnte det også for personalet på stamafdelingen.

Anæstesisygeplejerske 2 har herudover anført, at der under operationen kun blev givet godt 2400 ml væske intravenøst, idet der umiddelbart inden operationens afslutning blev opsat 500 ml natriumklorid cum glukose, som der kun blev indgivet en ganske beskeden mængde af.

Det er nævnets vurdering, at , da han kun havde fastet i ca. 4 timer inden operationen, måttet antages at være normal hydreret ved starten af operationen, samt at der under operationen måtte forventes at være et minimalt væsketab i form af fordampning fra operationssåret.

Det er uoplyst, hvornår sidst havde ladt vandet forud for operationen.

Da der under operationen blev givet godt 2400 ml væske intravenøst, kunne det derfor efter nævnets vurdering forventes, at der ville være en betydelig mængde urin i blæren, hvorfor burde have været scannet/engangskateriseret under operationen, herunder da indgiften af Fentanyl kunne hæmme smerten/fornemmelsen for vandladningstrang, hvorfor den manglende vandladningstrang ikke var den eneste indikator for, hvor fuld blæren var.

Nævnet finder herefter, at den behandling modtog af anæstesisygeplejerske 2 og anæstesisygeplejerske 1 fra anæstesiologisk afdeling, , under operationen den 30. juni og den 1. juli 2003 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet de burde have haft mistanke om, at hans blære var udspilet.