Klage over behandling af et håndledsbrud

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 28. februar 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 20. februar 2003 faldt og brækkede spolebenet i højre håndled (distal radiusfraktur med vinkling). På skadestuen, , blev bruddet sat på plads, og der blev anlagt en gipsskinne. Der var god stilling ved røntgenkontrol.

Den 28. februar 2003 blev der foretaget røntgenkontrol af håndledsbruddet, og det blev herved påvist, at bruddet havde givet sig, således at der var en vinkel på 12 grader. Det blev besluttet, at skulle tilbydes indlæggelse på ortopædkirurgisk afdeling, , og påpladssætning (reponering) under fuld bedøvelse.

Den 28. februar 2003 blev fuldt bedøvet, og fungerende afdelingslæge skulle sætte bruddet på plads. Det lykkedes trods kraftig manipulation ikke at løsgøre (mobilisere) bruddet, således at fungerende afdelingslæge måtte nøjes med et resultat på 10 graders vinkling. Efter manipulationen blev bruddet fikseret med et udvendigt stativ (mini-Hoffmans apparat).

Ved kontrolundersøgelse den 10. marts 2003 blev stillingen fundet nydelig, og den 1. april 2003 blev den eksterne fiksation fjernet.

Den 8. april 2003 fjernede man gipsskinnen, og samtidig blev det konstateret, at bruddet var klinisk helet, og at kunne overgå til ambulant ergoterapeutisk optræning af håndleddet.

Den 12. juni 2003 blev det ambulante optræningsforløb afsluttet, da tilstanden havde været stationær i en måned. Ved en objektiv undersøgelse blev det konstateret, at albueknoglens (ulnas) fjerneste (distale) ende stod frem i nogen grad.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke blev korrekt opereret i højre håndled.

Det er herved anført, at et led blev sat forkert sammen således, at knogler stikker ud på højre håndled, cirka 1,5 cm i højden og diameter.


Nævnets afgørelse af klagen
Afdelingslæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. februar 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af skadejournalen den 20. februar 2003, at henvendte sig til skadestuen, , idet hun var faldet og havde slået højre hånd. Der blev taget et røntgenbillede, og undersøgelsen viste et forskudt brud af højre spoleben (collesfraktur) uden forkortning. Bruddet blev behandlet med påpladssætning og gipsbandagering. Røntgenkontrol viste god stilling af bruddet.

Det fremgår videre af journalen den 28. februar 2003, at kom til aftalt røntgenkontrol af håndledsbruddet på skadeambulatoriet, . Det blev konstateret, at brudstillingen var forværret til det uacceptable, idet bruddet havde givet sig, således at der var en opad åben vinkel på 14 grader. Man besluttede sig til operation samme dag med ekstern fiksation på ortopædkirurgisk afdeling, l. Ved forundersøgelsen til operationen oplyste , at hun var butiksleder, og at hun havde haft et normalt funktionsniveau inden bruddet.

Det er noteret i journalen, at afdelingslæge foretog operationen af . Afdelingslægen isatte indledningsvist i alt 4 metalpinde, hvorefter han forsøgte at sætte bruddet på plads. Bruddet var imidlertid fuldstændig fastsiddende, og afdelingslægen forsøgte ved kraftig manipulation at mobilisere bruddet, men dette var ikke muligt. Ved røntgengennemlysning fandt afdelingslægen herefter, at der var cirka 10 graders vinkling og ingen sideforskydning, samt god længde og knoglekontakt. Afdelingslæge skønnede, at vinklingen var acceptabel, og der blev derpå foretaget ekstern fiksation. Fikseringen blev kontrolleret ved røntgengennemlysning.

Nævnet kan oplyse, at afdelingslæge s anvendte en operationsmetode, som var relevant i forhold til den pågældende type brud.

Nævnet har endvidere gennemgået røntgenbilleder af højre håndled dateret den 1. marts 2003.

Nævnet har lagt til grund, at forfraoptagelsen viste, at bruddet påpladssat i god stilling med normal længde på spolebenet svarende til ledfladen. Der var en minimal sammenpresning af bruddet, men det er nævnets opfattelse, at denne dog var fuldt acceptabel stillingsmæssig. På billedet kunne der endelig ikke ses nogen abnorm tiltning af brudstykket i spolebenet ned mod håndfladen.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at sideoptagelsen viste, at ledfladen på brudstykket i spolebenet var indstillet til cirka 0 grader (neutral stilling). Der var en tæt på regelret sideoptagelse, da spolebenet og albuebenet længere oppe ad underarmen var tæt på overlejring.

Nævnet bemærker, at det således fagligt var muligt at konkludere ud fra den observerede stilling i håndledsregionen.

Det er nævnets opfattelse, at sideoptagelsen viste en minimal og acceptabel forskydning af albuebenets spids (processus styloidea ulnae) i forhold til spolebenet, og at der ikke var tegn på noget ledskred svarende til det nedre drejeled imellem spolebenet og albuebenet (articulatio radio-ulnaris).

Nævnet har på denne baggrund lagt til grund, at selv om afdelingslæge umiddelbart troede, at bruddet ikke havde ladet sig manipulere, så viste røntgenbillederne af den 1. marts 2003, at dette rent faktisk ikke var tilfældet.

Nævnet finder i den sammenhæng, at den opnåede stilling af bruddet ud fra de postoperative røntgenbilleder må anses for værende acceptabel.

Nævnet kan derudover oplyse, at det er et kendt fænomen, at der trods behandling af håndledsnære brud efter anerkendte retningslinier i enkelte tilfælde forekommer slutresultater, hvor der fremtræder forandringer i håndleddets konturer.

På denne baggrund sammenholdt med den korrekt anvendte operationsmetode og de ovennævnte postoperative røntgenbilleder er det nævnets vurdering, at det ikke kan anses for som udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuld, at albueknoglens fjerneste ende i s tilfælde endte med at stå frem i nogen grad.

Nævnet finder ud fra disse samlede omstændigheder, at afdelingslæge ikke handlede under almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. februar 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .