Klage over manglende undersøgelse og vurdering af et 1 år gammelt barn

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 20. marts 2004 i vagtlægevisitationen, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 20. marts 2004 i vagtlægekonsultationen, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 16. marts 2004 blev af egen læge sat i antibiotikabehandling på grund af lungebetændelse. Den 19. marts 2004 blev hun undersøgt af en reservelæge hos den praktiserende læge, da hun angivelig drak for lidt. Det blev aftalt med en læge på den lokale børneafdeling, at hun kunne blive vurderet der, såfremt væskeindtagelsen fortsat ikke var tilstrækkelig. Forældrene fik en kopi af journalnotatet med hjem med henblik på orientering af vagtlægen ved eventuel kontakt i weekenden.

Den 20 marts 2004 kl. 10.41 kontaktede s mor lægevagten og talte med vagtlæge A.

Senere samme dag kl. 14.38 henvendte s mor sig igen til lægevagten, da barnet var tiltagende slattent og hostede meget. Vagtlægen henviste til undersøgelse i lægevagtskonsultationen, hvor hun blev undersøgt af vagtlæge B.

Den 21. marts 2004 kl. 00.37 henvendte s mor sig atter til lægevagten, idet barnet drak for lidt og havde hurtig vejrtrækning. Efter undersøgelse i lægevagtskonsultationen blev hun indlagt på den lokale børneafdeling. Røntgenundersøgelse af lungerne viste tegn på lungebetændelse, og hun blev sat i behandling med antibiotika. Den 25. marts 2004 blev hun udskrevet.

Klagen
Der er klaget over følgende:

At ikke modtog en korrekt behandling ved telefonisk henvendelse til Lægevagten kl. 11, idet det blev vurderet, at hun havde en virus, hvorfor hun ikke længere skulle have den ordinerede antibiotika, men bare skulle have lov til at sove.

Det har herved anført, at den praktiserende læge dagen forinden på baggrund af kontakt til en børneafdeling, havde lavet et notat, som skulle forevises vagtlægen, hvori det var anført, at skulle indlægges, hvis hendes tilstand forværredes i weekenden.

At ikke modtog en korrekt behandling ved den fornyede henvendelse til Lægevagten senere på dagen, idet det fortsat blev vurderet, at hun havde en virus og skulle have lov til at sove.

Det har herved anført, at på dette tidspunkt kun havde drukket 300 ml siden midnat, havde haft vandladning én gang samt havde forhøjet temperatur og hurtig vejrtrækning.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 20. marts 2004.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 20. marts 2004, at s mor kontaktede lægevagten, og talte med vagtlæge A, idet moren fandt at hun var meget sløv, slap, havde en hurtig vejrtrækning, at hun ikke ville drikke og helst ville sove hele tiden. Hun var videre i behandling med Imacilin, og havde ikke feber.

Ifølge journalen oplyste vagtlæge A, at moren skulle henvende sig igen ved forværring.

Det er nævnets vurdering, at spædbørn og småbørn bør tilbydes en klinisk vurdering på meget lav tærskel. Oplysninger om almenpåvirkning (slaphed, bleghed, hurtig vejrtræning, manglende væskeindtagelse) bør tillægges stor vægt. Det er velkendt, at symptomerne i blandt disse små børn kan være meget ukarakteristiske og vanskelige at bedømme, hvorfor en undersøgelse oftest bør tilbydes.

Det er herefter nævnets vurdering, at vagtlæge A skulle have tilbudt en undersøgelse i vagtlægekonsultationen.

Sammenfattende finder nævnet herefter, at vagtlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. marts 2004.


Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Vagtlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 20. marts 2004.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 20. marts 2004, at s mor kontaktede lægevagten, da hun var tiltagende slatten. Der blev tilbudt en undersøgelse i vagtlægekonsultationen.

Ifølge journalen blev undersøgt af vagtlæge B, der fandt, at hun havde feber, var meget slatten, og var meget snottet, men hendes almen tilstand var god. Han lyttede på hendes lunger, og kiggede i hendes hals, undersøgte for nakke stivhed og væskemangel.

Det fremgår videre af journalen, at drak fint, og vagtlæge B informerede om, at forældrene skulle tage ny lægevagtskontakt, hvis der opstod manglende væskeindtagelse, forværret almen tilstand eller utryghed hos forældrene.

Det er herefter nævnets vurdering, at vagtlæge B iværksatte relevante undersøgelser og reagerede relevant på det ved undersøgelserne konstaterede.

Sammenfattende finder nævnet herefter ikke anledning til at antage, at vagtlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. marts 2004.