Klage over forsinket rekvisition af coloskopi

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans instruks til afdelingens lægesekretærer omkring håndtering af udfærdigelse af henvisninger til kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm på baggrund af mistanke om cancer i tilknytning til behandling af <****> den 3. september 2002 på organkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 3. september 2002 på organkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 8. august 2002 blev af egen læge indlagt på kirurgisk afdeling, , på grund af urinvejsproblemer de seneste seks måneder. klagede ved indlæggelsen over murren og ømhed over skambenet, i højre side af maven og i højre flanke samt vekslende kolikagtige smerter. Herudover var der hyppig vandladning, og der havde været flere tilfælde med blærebetændelse. klagede over træthed, og egen læge havde fundet lav blodprocent.

På baggrund af nævnte symptomer samt vægttab på fem kilo over et halvt år mistænkte man kræft og indledte udredningsprogram med blodprøver, gynækologisk undersøgelse og CT-scanning af maveregionen. blev udskrevet, da undersøgelserne skulle foretages ambulant.

Den 9. august 2002 viste en gynækologisk undersøgelse normale forhold. Blodprocenten var meget lav (4,4 mmol/l mod normalt mellem 7 og 10).

Den 3. september 2002 viste en CT-scanning af maveregionen en vægfortykkelse af tarmen ved overgangen mellem tyndtarm og tyktarm, og røntgenafdelingen anbefalede kikkertundersøgelse af tyktarmen. Reservelæge henviste samme dag til en sådan undersøgelse.

Den 24. oktober 2002 blev kikkertundersøgelsen af tyktarmen foretaget. Undersøgelsen viste kræft på det mistænkte sted. Der blev taget en vævsprøve, som bekræftede, at der var tale om en kræftknude, hvilket blev informeret om den 30. oktober 2002.

Den 4. november 2002 blev der foretaget operation, og den 4. december 2002 viste fornyet CT-scanning, at kræften havde spredt sig til leveren.

Den 30. august 2003 døde af sin kræftsygdom.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev akut udredt for tiltagende smerter i området ved blindtarmen.

Det er herved anført, at hun i august 2002 burde have været akut udredt for sine symptomer, da man først i undersøgelsesforløbet konstaterede en blandt andet meget lav blodprocent, og hvorfor der blev tilbudt blodtransfusion. Først i slutningen af oktober 2002 blev det konstateret, at der var tale om tyktarmskræft.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin instruks til afdelingens lægesekretærer omkring håndteringen af henvisninger til koloskopiundersøgelser på baggrund af mistanke om cancer i tyk- og endetarm i tilknytning til s behandling den 3. september 2002 på kirurgisk afdeling, .

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 3. september 2002 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 8. august 2002, at af egen læge blev indlagt på kirurgisk afdeling, , på grund af urinvejsproblemer de seneste seks måneder. klagede ved indlæggelsen over murren og ømhed over skambenet, i højre side af maven og i højre flanke samt vekslende kolikagtige smerter. Herudover var der hyppig vandladning, og der havde været flere tilfælde med blærebetændelse. klagede over træthed, og egen læge havde fundet lav blodprocent. Endelig havde der været et vægttab på 5 kilo på et halvt år.

Det er noteret i journalen den 9. august 2003, at blodprocenten var meget lav (4,4 mmol/l mod normalt mellem 7 og 10), og man mistænkte kræft i bughulen ud fra de nævnte symptomer samt vægttabet på fem kilo. En gynækologisk undersøgelse viste normale forhold, og reservelæge sendte en henvisning til en CT-scanning af maveregionen på mistanke om en ondartet sygdom.

Det fremgår af journalen, at CT-scanning af maveregionen blev foretaget den 3. september 2002, og at undersøgelsen viste en vægfortykkelse af tarmen ved overgangen mellem tyndtarm og tyktarm. Herefter fandt reservelæge indikation for en kikkertundersøgelse af tyktarmen, og han henviste samme dag til en sådan undersøgelse.

Det følger af journalen, at den planlagte kikkertundersøgelse af tyktarmen først blev foretaget næsten to måneder senere, nærmere bestemt den 24. oktober 2002. Undersøgelsen viste kræft på det mistænkte sted. Der blev taget vævsprøve, som bekræftede, at der var tale om en kræftknude.

Nævnet kan oplyse, at patienter med blodmangel, vægttab og træthed må anses for havende en ondartet kræftsygdom, indtil andet er bevist. Den hyppigste lokalisation af denne kombination af symptomer vil være i højre side af tyktarmen. Undersøgelsesprogrammet vil derfor specielt rette sig mod denne lokalitet og samtidig mod tilstedeværelsen af spredning. Der skal derfor foretages ultralydsundersøgelse/CT-scanning af bughulen og en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Rækkefølgen er ikke afgørende.

Reservelæge har anført i sin udtalelse til sagen, at han mistænkte en ondartet sygdom, og at han den 3. september 2002 i sit diktat henviste til en koloskopi, da en CT-scanning havde vist vægfortykkelse i tyktarmen. Han stod ikke for selve visiteringen til kikkertundersøgelsen og havde en forventning om, at undersøgelsen ville ske cirka 2 uger senere, da dette var afdelingens rutine.

Nævnet finder på dette grundlag, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. september 2002 på kirurgisk afdeling, .

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at hvis mistanken om en svulst er stor, så bør man prioritere undersøgelserne i forhold til andre patienter. Knap 2 måneder fra konstateringen af en mistænkt kræftsvulst i tyktarmen til en yderligere diagnostisk undersøgelse må almindeligvis anses for at være for lang tid.

Det er herunder nævnets opfattelse, at der burde være udført en fremskyndet koloskopi, da der i s tilfælde måtte anses at være bestyrket mistanke om højresidig tyktarmssvulst ud fra fundene ved den foretagne CT-scanning og de øvrige symptomer i form af vægttab, smerter i højre side og svær blodmangel (anæmi).

Reservelæge har anført til sagen, at han via lægesekretariatet har fået oplyst, at hans notat af 3. september 2002 først blev skrevet den 1. oktober 2002, og at dette muligvis skyldtes en utilstrækkelig sekretærkapacitet på daværende tidspunkt. Da henvisningen blev skrevet, gik der yderligere 3 uger, før kikkertundersøgelsen blev udført.

Patientklagenævnet kan ved sin afgørelse ikke tage stilling til den pågældende involverede lægesekretærs handling, idet det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til denne persongruppe, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed.

Nævnet kan derimod tage stilling til, om der for den pågældende involverede lægesekretær forelå en tilstrækkelig omhyggeligt udfærdiget instruks omkring håndteringen af henvisninger til koloskopiundersøgelser på baggrund af mistanke om cancer.

Overlæge , kirurgisk afdeling, , har anført i sin udtalelse til sagen, at det er afdelingens sædvanlige praksis i tilfælde, hvor der er mistanke om cancer, at patienterne bliver sat til de relevante undersøgelser inden for 2-ugers garantiperioden. Ved en fejl blev 1. reservelæge s diktat af 3. september 2002 dog først skrevet på grund af manglende sekretærkapacitet. Sagen har udløst, at der er iværksat yderligere sekretærhjælp, så der ikke længere ligger ventende diktater på hylderne.

Overlæge har videre anført i sin udtalelse til sagen, at den pågældende hændelse har resulteret i en revision af instruksen vedrørende kikkerundersøgelse af tyk- og endetarm. Det fremgår af den nye instruks, at patienter med mistanke om cancer i tyk- og endetarm skal kikkertundersøges inden 2 uger.

Nævnet finder ud fra disse omstændigheder, at ledende overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin instruks til afdelingens lægesekretærer omkring håndteringen af henvisninger til koloskopiundersøgelser på baggrund af mistanke om cancer i tilknytning til s behandling den 3. september 2002 på kirurgisk afdeling, . Nævnet finder, at overlæge burde have foretaget tiltag til sikring af, at henvisninger til fremskyndet koloskopi som i det pågældende tilfælde i realiteten kunne effektueres af afdelingens lægesekretærer.