Klage over, at praktiserende læge havde brudt sin tavshedspligt ved videregivelse af oplysninger om en patient til socialforvaltningen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 20. maj til den 31. oktober 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at praktiserende læge <****> har videregivet oplysninger til socialforvaltningen, <****> Kommune, om <****> den 3. december 2002, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2.

Hændelsesforløb

havde været patient hos praktiserende læge siden juni 1999, hvor hun overtog den praksis, som han var tilknyttet. havde haft et mangeårigt misbrug af alkohol og hash, og der havde været flere forgæves forsøg på afvænning.

Den 29. november 2002 kontaktede telefonisk læge på grund af diaré og opkastning efter en længere periode med overforbrug af alkohol. Lægen indledte behandling med mavesårsmedicin, og fik tid i konsultationen til den 3. december 2002.

Den 3. december 2002 oplyste under konsultationen, at han havde drukket igennem længere tid og ikke var mødt til aktivering. Kontakthjælpen var herefter blevet stoppet, hvilket havde fået ham til i voldsomt ophidset tilstand at møde op på socialforvaltningen med en økse og true sin sagsbehandler. Læge fandt ikke anledning til at sygemelde , da hun fandt, at hans gener var alkoholbetingede.

Senere samme dag ringede en sagsbehandler fra Kommune til læge og spurgte om var blevet sygemeldt. Lægen oplyste, at ikke var sygemeldt, og at hans gener skyldtes en længerevarende misbrugsperiode. Hun skønnede, at han kunne aktiveres forsigtigt.

Den 6. og 9. december 2002 mødte op i konsultationen uden aftale, og på mistanke om influenza blev temperaturen kontrolleret, men var normal.

Den 10. december 2002 kontaktede læge Kommune, fordi var fremkommet med dødstrusler mod sin kommunale sagsbehandler.

Den 5. maj 2003 blev indlagt på på grund af højresidig bækkenbrud. Han blev samme dag overflyttet til , hvor han den 14. maj 2003 blev opereret uden komplikationer. blev tilbageflyttet til og udskrevet i velbefindende den 20. maj 2003, men måtte ikke støtte på højre ben i 6 uger.

Den 19. august 2003 ved den afsluttende ambulante kontrol på var bruddet helet, og blev henvist til fysioterapeutisk træning og fortsat behandling hos egen læge.

Den 16. september 2003 foreslog læge at erstatte den stærkt smertestillende og vanedannende medicin (Oxycontin) med anden smertestillende medicin (Mandolgin og Pamol), som tidligere havde fået uden bivirkninger.

Ved konsultation den 22. oktober 2003 klagede over natlig vandladning i forbindelse med indtagelse af Mandolgin tabletterne, hvorfor læge erstattede Mandolgin tabletterne med tablet Arcoxia, som dog den 31. oktober 2003 ikke mente virkede.

I december 2003 skiftede til anden læge.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At læge ikke behandlede korrekt, da hun efter den 16. september 2003 ordinerede medicin med bivirkninger.

Det er herved anført, at fik ordineret Mandolginer 50 mg 3 gange dagligt samt Arcoxia 90 mg dagligt og max. 8 stk. Panodiler i døgnet, og at behandlingen med Mandolginer og Arcoxia medførte ufrivillig vandladning.

2. At læge ikke fandt indikation for en henvisning til fysioterapeut.

Det er herved anført, at lægen burde have ordineret fysioterapi, da havde været bækkenbundspatient siden maj 2003.

3. At læge den 3. december 2002 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om ham til en sagsbehandler i Kommune.

Det er herved anført, at den 2. december 2002 havde sygemeldt sig fra aktivering på grund af tynd mave, og at læge den 3. december 2002 oplyste til sagsbehandleren hos Kommune, at der ikke var noget til hinder for, at kunne deltage i aktivering.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 20. maj til den 31. oktober 2003 i sin klinik.

Begrundelse

Af journalen følger det, at i 2003 havde haft et mangeårigt misbrug af alkohol og hash, og der havde været flere forgæves forsøg på afvænning.

Det fremgår endvidere af journalen den 12. marts 2003, at den 5. maj 2003 blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , da han havde fået konstateret et højresidigt bækkenbrud efter at være blevet ramt af en bobcat på højre side. Der blev i den forbindelse iværksat smertestillende behandling med morfika (Oxykontin). Senere samme dag blev der foretaget overflytning til ortopædkirurgisk afdeling, , hvor den 14. maj 2003 blev opereret uden komplikationer. Han blev tilbageflyttet til og udskrevet i velbefindende den 20. maj 2003, men måtte ikke støtte på højre ben i 6 uger. Den påbegyndte smertestillende behandling med Oxykontin blev samtidig fortsat.

Det fremgår derudover af journalen den 19. august 2003, at man ved den afsluttende ambulante kontrol på fandt bruddet helet, og blev henvist til fysioterapeutisk træning og fortsat behandling hos egen læge.

Af journalen følger det yderligere, at egen læge frem til den 2. september 2003 fornyede recepter på morfika (Oxynorm). Den 16. september 2003 angav , at han stadig havde smerter, men han kunne selv komme til lægeklinikken på to krykkestokke, og den smertestillende medicin blev herefter skiftet til Mandolgin, som dagligt måtte suppleres med højest 8 tabletter Pamol.

Nævnet kan oplyse, at Mandologin har samme virkning som morfika, men at medicinen er svagere.

Det er nævnets opfattelse, at ændringen af den smertestillende behandling var relevant, da bruddene kunne antages for ophelet på baggrund af behandlingsperioden og det aktuelle funktionsniveau.

Det er i øvrigt nævnets opfattelse, at udtrapningen af morfinbehandlingen var fagligt velbegrundet, da havde misbrugsproblemer.

Det er endvidere noteret i journalen den 16. september 2003, at angav, at han havde svært ved at vende sig i sin seng og få højre ben med. Da den ordinerede fysioterapi endnu ikke var påbegyndt, tilrådede læge , at rykkede for at komme i behandling.

Læge har anført i sin udtalelse til sagen, at hun ikke har nægtet henvisning til fysioterapi, og at fysioterapi i øvrigt forudsætter et rimeligt funktionsniveau, hvorfor først i august 2003 henviste til en sådan behandling. Den 16. september 2003 gjorde lægen opmærksom på, at der kunne være ventetid på fysioterapi i den offentlige sektor, og at henvisning til privatpraktiserende fysioterapi ikke var en mulighed, da ikke ville kunne klare egenbetalingen herfor.

Det fremgår af journalen den 22. oktober 2003, at efter medicinering med Mandologin havde fået tendens til ufrivillig vandladning om natten. Det blev samtidig oplyst, at var begyndte at drikke igen i perioder af 4 dage. Læge valgte herefter at skifte til et gigtmiddel (Arcoxia).

Nævnet kan oplyse, at ufrivillig vandladning ikke er en kendt bivirkning til Mandologin, og at Arcoxia er velegnet til smerter fra knogler, muskler og ledbånd.

Nævnet er på den baggrund af den opfattelse, at den opståede ufrivillige vandladning med overvejende sandsynlighed måtte formodes at skyldes andre forhold end medicinering med Mandologin, og at skiftet til Arcoxia må anses for relevant i det aktuelle stadie af efterbehandlingen med hensyn til den tidligere operation for bækkenbrud.

Nævnet finder herefter samlet, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 20. maj til den 31. oktober 2003 i sin klinik.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2 ved sin videregivelse af oplysninger om den 3. december 2002 til socialforvaltningen, Kommune.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 29. november 2002, at ringede til læge og fortalte, at han havde diarré og opkastninger, og at lægen ordinerede mavesårsmedicin (Zantac) til behandling heraf.

Læge har anført i sin udtalelse til sagen, at oplyste under telefonsamtalen, at hans gener var kommet efter en længere periode med overforbrug af alkohol, og han fik tid til en undersøgelse den 3. december 2002.

Det fremgår af journalen den 3. december 2002, at den planlagte konsultation blev foretaget. oplyste, at han havde drukket igennem længere tid og ikke var mødt til aktivering. Kontakthjælpen var herefter blevet stoppet, hvilket havde fået ham til i voldsomt ophidset tilstand at møde op på socialforvaltningen med en økse og true sin sagsbehandler. Lægen fandt ikke anledning til at sygemelde , og da han ikke havde råd til at købe Zantac, blev der i stedet udleveret 7 Nexium-tabletter til afhjælpning af hans mavesyreproblemer.

Læge har anført i sin udtalelse til sagen, at hun ikke fandt anledning til at sygemelde , da hun fandt, at hans gener var alkoholbetingede.

I journalen er det videre noteret den 3. december 2002, at lægen efter konsultationen var i telefonisk kontakt med en sagsbehandler i den kommunale socialforvaltning. Læge oplyste, at hun ikke havde fundet grundlag for at sygemelde , og at hun skønnede, at han forsigtigt kunne påbegynde aktivering.

Læge har oplyst til sagen, at den pågældende kontakt til socialforvaltningen fandt sted, fordi hun blev ringet op af s sagsbehandler.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han eller hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 26, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Det fremgår ikke af journalen, at havde afgivet et skriftligt samtykke til, at læge måtte videregive helbredsoplysninger om ham til den kommunale socialforvaltning.

Nævnet finder på denne baggrund, at ikke havde givet sit samtykke til, at læge kunne videregive oplysninger om ham til socialforvaltningen, Kommune.

Nævnet kan videre oplyse, at en læge i henhold til § 26, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 26, stk. 2, nr. 1, at en læge kan videregive helbredsoplysninger til offentlige myndigheder uden patientens samtykke, hvis det følger af lov, at oplysningerne skal videregives til myndigheden, og oplysningerne må antages at være af væsentlig betydning for myndighedens sagsbehandling.

Videre kan nævnet oplyse, at det af pkt. 5.2 i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. fremgår, at det forudsættes, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder sted, forsøger at indhente patientens samtykke.

Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12, stk. 1, at en myndighed kan forlange, at en læge, der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle en sag. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Patientklagenævnet kan videre oplyse, at det påhviler den myndighed, der anmoder om helbredsoplysninger i henhold til retssikkerhedslovens § 12, forinden anmodningen at forsøge at indhente borgerens samtykke hertil, medmindre myndigheden vurderer, at det ikke vil være muligt at opnå borgerens samtykke.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at læge , da hun den 3. december 2002 blev ringet op af en sagsbehandler fra socialforvaltningen, Kommune, måtte forstå opkaldet således, at hun var forpligtet til at videregive de ønskede oplysninger angående hendes vurdering, om der var grundlag for en sygemelding, og at hun kunne gøre dette uden at tage kontakt til . Læge kunne således efter nævnets opfattelse gå ud fra, at man fra de sociale myndigheders side havde foretaget det fornødne, for så vidt angik et eventuelt samtykke fra .

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det kun er muligt at videregive oplysninger, i det omfang oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Det fremgår af journalen den 3. december 2003, at læge alene telefonisk oplyste socialforvaltningen om, at hun ikke havde sygemeldt , og at der rent lægeligt ikke var konstateret noget til hinder for en forsigtig aktivering.

Nævnet finder herefter samlet, at praktiserende læge ikke har overtrådt sin tavshedspligt ved den 3. december 2002 at videregive de pågældende oplysninger om til Kommune.