Klage over brud på tavshedspligt i forbindelse med videresendelse af kopi af journal uden indhentelse af skriftligt samtykke

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at sygeplejerske <****> har videregivet oplysninger til et ministerium om <****> den 5. juli 2002, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 1 og § 27, stk. 1.

 

Hændelsesforløb

Den 11. juni 2002 rettede et Ministerium en henvendelse til et center og anmodede om at få sendt en kopi af s helbredsjournal. Ministeriet henviste blandt andet til § 26, stk. 2, nr. 2 i lov om patienters retsstilling, hvorefter helbredsoplysninger uden samtykke blandt kan ske af væsentlige hensyn til patienten. Centret ønskede imidlertid ikke at udlevere de ønskede oplysninger uden s samtykke.

Den 24. juni 2002 rettede Ministeriet en ny henvendelse til centret og talte med sygeplejefaglig leder , der ville forsøge at indhente s samtykke til, at hendes helbredsjournal blev udleveret til ministeriet.

Den 28. juni 2002 havde sygeplejerske en samtale med , der gav samtykke til at hendes helbredsjournal blev videregivet til Ministeriet.

Den 5. juli 2002 modtog Ministeriet kopi af kontinuationsrapporten fra perioden den 29. maj 1999 til den 28. juni 2002.

Den 27. januar 2003 modtog Ministeriet via telefax kopi af journaludskrift fra centret for perioden fra den 28. juni 2002 til den 20. januar 2003, hvoraf det fremgik, at havde det generelt dårligt psykisk og var i behandling med Zoloft. Det fremgik videre af medsendt psykologudtalelse af 15. januar 2003, at ikke var under psykisk belastning i en sådan grad, at der var et uopsætteligt behov for psykologbehandling, og hun var informeret om dette forhold.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At sundhedspersonalet på centret uden s samtykke og under tilsidesættelse af deres tavshedspligt har videregivet oplysninger om til et Ministerium.

Nævnets afgørelse af klagen

Sygeplejerske har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. 26, stk. 1 og § 27, stk. 1, ved sin videregivelse af s helbredsjournal den 5. juli 2002 til et Ministerium.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en sygeplejerske eller anden sundhedsperson skal iagttage tavshed om, hvad han eller hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En sundhedsperson kan dog i henhold til § 26, stk. 1. videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Det skriftlige samtykke skal endvidere ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. § 12, stk.1, afgives i forbindelse med det aktuelle behov for videregivelse.

Det fremgår af journalen den 24. juni 2002, at sygeplejerske blev kontaktet af Ministeriet, der oplyste, at s advokat ikke ville give samtykke til aktindsigt, hvilket kunne få betydning for behandlingen af hendes ansøgning om opholdstilladelse. Det blev aftalt, at sygeplejerske ville indkalde til en samtale med henblik på at afklare, om hun ville give samtykke til, at hendes helbredsjournal kunne blive videregivet til Ministeriet for Flygtninge.

Det fremgår videre af sammenfatning af den 15. maj 2003 fra Ministeriet, at sygeplejerske ved telefonsamtalen den 24. juni 2002 blev oplyst om de mulige konsekvenser for , hvis Ministeriet ikke blev gjort bekendt med hendes journal på , og der blev i den forbindelse henvist til § 26, stk. 2, nr. 2 i lov om patienters retsstilling.

Det er ligeledes noteret journalen den 28. juni 2002, at under en samtale med sygeplejerske gav samtykke til, at hendes helbredsjournal måtte videregives til Ministeriet .

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det fremgår af § 26, stk. 2, nr. 2 i lov om patienters retsstilling, at uden patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl., når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre privatpersoner.

Reglen er en såkaldt "værdispringsregel", der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til myndigheder, organisationer, private personer med flere, klart skal overstige hensynet til en patients krav på fortrolighed.

Nævnet skal herunder bemærke, at bestemmelsen primært tager sigte på de situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om en patient til politi og anklagemyndighed m.v. såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn, samt til patientens pårørende, hvor patienten har eller havde en alvorlig smittefarlig sygdom eller en alvorlig arveligt betinget sygdom.

Da ministeriets anmodning om videregivelsen af helbredsoplysninger om var begrundet i et skønnet behov for indhentelse af oplysninger til behandling af en ansøgning om opholdstilladelse, finder nævnet ikke, at der forelå tilstrækkeligt tungtvejende hensyn til tilsidesættelse af tavshedspligten, da ikke fremtrådte ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, og der var tale om en ansøgningssag, hvor hun var orienteret om, at afslag på medvirken til oplysning af sagen følgelig efter de almindelige forvaltningsretlige regler kunne få processuel skadevirkning for hende.

Nævnet finder således, at en videregivelse af s journal fra , uden samtykke hertil af hensyn til behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse ikke klart oversteg hensynet til hendes almindelige krav på de pågældende sundhedspersoners tavshedspligt.

Sygeplejerske har anført i udtalelse af 20. december 2004 til sagen, at hun blev vildledt af sagsbehandleren fra ministeriet, da hun forstod henvendelsen den 24. juni 2002 således, at det blev oplyst, at helbredsoplysningerne på om kunne videregives uden dennes tilsagn.

Det følger imidlertid af sammenfatning af den 15. maj 2003 fra ministeriet, at sygeplejerske ved telefonsamtalen den 24. juni 2002 med ministeriet gav udtryk for, at § 26, stk. 2, nr. 2 i lov patienters retsstilling alene kunne finde anvendelse, såfremt den pågældende patient var så syg, at vedkommende ikke kunne træffe en fornuftig beslutning, hvilket der ikke var noget, der tydede på i s tilfælde.

Det er ligeledes anført i journalen den 24. juni 2002, at det blev aftalt, at sygeplejerske skulle indkalde til en samtale omkring, hvorvidt denne kunne give samtykke til, at hendes journal på kunne videregives til Ministeriet.

Nævnet finder derfor ikke, at sygeplejerske som følge af henvendelsen den 24. juni 2002 fra ministeriet fik den opfattelse, at det var muligt at videregive s journal uden at indhente samtykke fra denne.

Det fremgår af lov om patienters retsstilling § 27, stk. 1, at patientens samtykke til at sundhedspersonen videregiver fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. med henblik på at varetage et andet formål end patientbehandling, skal indføres i patientjournalen. Ifølge bekendtgørelsens § 19 er det den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, der skal journalføre patientens tilkendegivelser vedrørende videregivelse af helbredsoplysninger. Journalen skal indeholde optegnelser om, hvilke oplysninger, der er videregivet, til hvilke formål og til hvem samt tilgængelig information om, hvorfra oplysningerne stammer.

Det er herefter nævnets opfattelse, at sygeplejerske foretog en korrekt journalføring af s samtykke til, at hendes helbredsjournal måtte videregives til ministeriet.

Det fremgår imidlertid af sagen, at sygeplejerske ikke indhentede et skriftligt samtykke fra til videregivelsen.

Det fremgår som ovennævnt af lov om patienters retsstilling § 27, stk. 1, at patientens samtykke til, at sundhedspersonen videregiver helbredsoplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. med henblik på at varetage et andet formål end patientbehandling, skal være skriftligt. Det følger af loven, at der i de situationer, hvor der videregives oplysninger for at varetage et andet formål end behandling, et skærpet krav til beskyttelsen af patientens interesse i, at denne har kontrol med videregivelsen af oplysninger om sig selv. Dette skærpede krav i lovgivningen hviler på den grundlæggende antagelse, at patienten har et berettiget ønske om, at helbredsoplysninger om denne ikke bruges til andre formål end de oprindeligt er indhentet til.

Nævnet kan videre oplyse, at kravet om skriftlighed kan dog fraviges ifølge lov om patienters retsstilling § 27, stk. 1 og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler herfor. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis videregivelsen skal ske meget hurtigt eller, hvis patienten har svært ved at skrive.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke i forhold til den konkrete videregivelse af helbredsjournalen var grundlag for at fravige kravet om skriftlighed, idet det ikke var påkrævet, at videregivelsen skulle ske hurtigt, og der ikke foreligger oplysninger om, at ikke var i stand til at skrive.

Patientklagenævnet finder således, at sygeplejerske ikke var berettiget til den 5. juli 2002 at videregive de pågældende oplysninger om til ministeriet, da der ikke var indhentet et skriftligt samtykke hertil.