Klage over manglende behandling af et knæ

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 25. maj 2003 på Skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 24. maj 2003 om eftermiddagen vred om på højre knæ under en fodboldkamp.

Den 25. maj 2003 henvendte sig til lægevagten, da han havde stærke smerter og bevægelsesindskrænkning i knæleddet, hvor han blev undersøgt af vagtlæge, der henviste ham til skadestuen, .

Samme dag blev undersøgt af reservelæge på skadestuen, , der ved undersøgelse af knæet fandt, at kunne bøje knæet til 90 grader, men at han havde smerter, og at der var en strækkemangel på 10-15 grader. Reservelægen fandt, at der var tale om et stræk på knæets ydre ledbånd (laterale, collaterale ligament) og ordinerede krykkestokke til aflastning. Desuden informerede reservelægen om, at han skulle henvende sig til egen læge om 2 uger, hvis symptomerne ikke var svundet.

Den 22. september 2003 var i , hvor hans højre knæ låste sig fast i forbindelse med, at han ville bukke det. Samme dag tog han på skadestuen, og der blev ordineret smertestillende tabletter og han fik en tid til at komme i ortopædkirurgisk ambulatorium den 23. september 2003. Herfra blev han indlagt, og den 24. september 2003 blev der udført en kikkertundersøgelse af højre knæled, hvor der blev funder en beskadigelse af den indre (mediale) menisk og overrivning af forreste korsbånd. Menisken blev sat fast.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt undersøgelse og behandling den 25. maj 2003 på skadestuen, .

har herved anført, at han havde pådraget sig et knætraume medfølgende smerter og bevægelighedsindskrænkning. Han fik ikke foretaget videre undersøgelse, såsom røntgenundersøgelse, men fik anlagt bandage. Videre har han anført, at han efterfølgende fik konstateret et overrevet korsbånd, som det ikke længere var muligt at behandle.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af på skadestuen, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge havde sat til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium hos en ortopædkirurg.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 25. maj 2003, at var blevet tacklet til fodbold, hvor kroppen var forsat fremad, men foden stod stille, hvilket havde medført et vrid af højre knæ. Han havde tiltagende smerter i knæet, og kunne vanskeligt støtte på benet.

Ifølge journalen undersøgte reservelæge knæet, og fandt, at der var en strækkemangel i knæet på 10-15 grader, og knæet kunne bøje til 90 grader, men der var ikke løshed svarende til sideledbåndene eller korsbåndene og ingen ømhed svarende til meniskerne. Der var ømhed på ydersiden af knæet. Videre var der ingen hævelse, fejlstilling eller misfarvning af knæet.

Ifølge journalen fandt reservelæge , at der var tale om en mindre ledbåndsskade (distortio articuli genus cum laesio ligamenti), som ikke krævede anden behandling end aflastning med krykkestokke. blev herefter hjemsendt med information om at henvende sig hos egen læge såfremt tilstanden ikke normaliseredes inden for 14 dage.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge foretog en relevant undersøgelse af s knæ, hvor der ikke var løshed i knæet svarende til en læsion af det forreste korsbånd og heller ikke tegn på meniskskade.

Nævnet kan oplyse, at det kræver høj grad af ekspertise, at påvise meniskskader i den akutte fase blandt andet på grund af, at den klinisk undersøgelse er vanskeliggjort af de ofte udtalte smertet i knæet. Det er derfor almindelig praksis, at der bliver henvist til en fornyet klinisk undersøgelse af knæet efter passende tid (ca. 14 dage ), såfremt symptomerne fortsætter.

Nævnet kan videre oplyse, at det ikke er almindelig praksis at foretage operativ behandling af korsbåndsskader i den akutte fase. Dette skyldes dels, at man ved akut behandling vil få et besværligt efterforløb, og dels at det ofte vil vise sig, at der ikke vil være behov for at foretage en sådan operation. Meniskskader kan blive behandlet operativt såvel i den akutte fase som senere, og det endelige resultat af behandlingen er uafhængig af, hvornår en operation bliver foretaget.

Det er nævnets opfattelse, at det er relativt almindeligt, at det senere vil vise sig, at der rent faktisk var tale om korsbåndskade og eller meniskskade på baggrund af de foreliggende symptomer.

Det er herefter nævnets vurdering, at reservelæge s undersøgelse af s knæ var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge havde sat til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium hos en ortopædkirurg.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. maj 2003 på skadestuen, .