Klage over tvangsbehandling med Risperdal med eventuel senere overgang til Risperdal Depot, samt med Seroxat.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 18. juni 2004 om tvangsbehandling af , dog ikke tvangsbehandling med Seroxat.

Sagsnummer:

0448501

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2005

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 18. juni 2004 om tvangsbehandling af <****> på <****>, dog ikke tvangsbehandling med Seroxat.

Hændelsesforløb

, som er 21 år gammel, har siden januar 2001 været i kontakt med det psykiatriske behandlingssy-stem. Han har således modtaget ambulant behandling på grund af tvangssymptomer, herunder behandling med antidepressiv medicin i form af Seroxat og antipsykotisk medicin i form af Zyprexa.


Han har endvidere været tvangsindlagt i perioden fra februar til december 2003 på grund af en psykotisk tilstand, hvor han blandt andet blev vurderet psykotisk med læderet realitetssans, uden sygdomsindsigt, garderet, vag i kontakten, omstændelig og gentagende på irrelevant vis og i sin adfærd præget af svær ritua-liseret og tvangspræget adfærd, herunder ritualer og tvangspræg relateret til føde- og væskeindtagelse og personlig hygiejne.


Aktuelt blev den 18. april 2004 tvangsindlagt på behandlingsindikation på .


Under indlæggelsen blev der – ud over almindelig klinisk, psykiatrisk vurdering – foretaget supplerende un-dersøgelser og observationer af med henblik på yderligere diagnostisk udredning på baggrund af, at lægerne på under hans tidligere indlæggelse havde været i tvivl om, hvorvidt lider af en svær tvangstilstand eller en lidelse indenfor det skizofrene spektrum. Han fik siden begyndelsen af indlæggelsen tilbudt behandling i form af Risperdal, hvilket han dog vedvarende afviste.


Under den aktuelle indlæggelse vurderede lægerne, at der er tale om en psykotisk tilstand, idet til stadighed frembød en bizar, tvangspræget og ritualiseret adfærd, der blandt andet manifesterede sig ved, at han vedvarende bar handsker – også i forbindelse med gennemførelse af supplerende diagnostiske under-søgelser, systematisk undgik enhver form for fysisk berøring, sov fuldt påklædt, unddrog sig personlig hygi-ejne i form af badning, fremtrådte mistroisk og paranoidt fortolkende, med læderet emotionel kontakt, ureali-stisk med hensyn til fremtiden og egen formåen og ganske uden sygdomsindsigt.


Som led i supplerende diagnostiske undersøgelser blev der den 14. maj 2004 foretaget psykologisk under-søgelse omfattende såvel kognitive som projektive tests. Sidstnævnte (Rorschach og sætningsfuldendelses-prøve) kunne imidlertid, grundet s vedvarende og fuldstændige afvisning af at medvirke hertil, ikke gennemføres. I undersøgelsens kognitive prøver udviste han ifølge psykologens undersøgelsesrapport en forbløffende god intellektuel funktion uden tegn på bagvedliggende psykotisk tilstand. Testresultaterne var heller ikke forenelige med en OCD-diagnose. I forbindelse med undersøgelsen var imidlertid i samta-lesituationen massivt garderet, vag og med bristende logik, og det var psykologens indtryk, at han befandt sig i en udpræget skizoid position. Hans brug af handsker kunne dels ses som udtryk for smudsfrygt, men også som tegn på manglende afgrænsning som følge af fravær af evne til sikker afgrænsning af sig selv. Ved den psykologiske undersøgelse blev det konkluderet, at det ud fra en samlet vurdering var helt overve-jende sandsynligt, at der er tale om en skizofreniform psykotisk tilstand, sandsynligvis en egentlig skizofreni. blev i forbindelse med undersøgelsen fundet at være i besiddelse af en fortrinlig intellektuel kontrol, hvilket blev vurderet at være baggrunden for fravær af psykopatologisuspekte symptomer i det foreliggende testpsykologiske materiale.


Da resultaterne fra den psykologiske undersøgelse forelå, vurderede lægerne, at s tilstand forenelig med diagnosen uspecifik skizofreni, og der blev den 10. juni 2004 truffet beslutning om at tvangsbehandle ham med tablet Risperdal 1 mg dagligt stigende til maksimalt 6 mg og evt. senere overgang til behandling med injektion Risperdal depot i dosis svarende til behandlingen med tablet, samt tvangsbehandling med tablet Seroxat 20 mg dagligt stigende til maksimalt 80 mg dagligt.


Klagen

klagede over beslutningen om tvangsbehandling. Klagen blev tillagt opsættende virkning.


Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte ved afgørelse af 18. juni 2004 beslutningen om tvangsbehandling af . Nævnet tilsidesatte dog beslutningen om eventuel senere overgang til behand-ling med Risperdal depot, idet nævnet fandt, at det på det aktuelle grundlag ikke ville opfylde kravet om mindst indgribende behandlingsform.


Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientkla-genævn ved den 18. juni 2004 om tvangsbehandling af , dog ikke tvangsbehandling med Seroxat.


Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgø-rende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at det frem-går af journalen, at han var psykotisk, idet han siden indlæggelsen havde frembudt en bizar, tvangspræget og ritualiseret adfærd, der blandt andet havde manifesteret sig ved, at han vedvarende havde båret hand-sker, systematisk havde undgået enhver form for fysisk berøring, sov fuldt påklædt, unddrog sig personlig hygiejne i form af badning, fremtrådte mistroisk og paranoidt fortolkende, med læderet emotionel kontakt, urealistisk med hensyn til fremtiden og egen formåen, og ganske uden sygdomsindsigt.


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen med Risperdal opfyldte kra-vet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at siden indlæggelsen den 18. april 2004 blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han tidligere havde modtaget anti-psykotisk medicin med nogen effekt på tilstanden.


Betingelserne for tvangsbehandling med Risperdal var således opfyldt.


Vedrørende motivationstid/betænkningstid er det Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at afde-lingens forsøg på at motivere patienten for at modtage behandlingen frivilligt, skal omfatte motivering for et konkret behandlingsforslag, det vil sige tilbud om behandling med et eller flere bestemte præparater, således at patienten har mulighed for at tage stilling hertil. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det hverken af s journal eller sygeplejekardex fremgår, at forud for beslutningen om tvangsbehandling den 10. juni 2004 var blevet forsøgt motiveret for behandling Seroxat, ligesom nævnet må lægge til grund, at der ikke var tale om en akut situation, hvor udsættelse af behandlingen med Seroxat var til fare for hans liv eller hel-bred.


Nævnet bemærker videre, at det ikke af afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn fremgår, hvad der var begrundelsen for, at nævnet fandt, at betingelserne for tvangsbehandling med Seroxat var opfyldt.


På den baggrund finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at betingelserne for at tvangsbehandle med Seroxat ikke var opfyldt.


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at behandlingen med Risperdal opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.


Nævnet her herved lagt vægt på, at Risperdal er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk læge-middel, ligesom den besluttede dosering ligger indenfor det almindeligt anvendte.


Vedrørende beslutningen om eventuelt senere overgang til behandling med Risperdal Depot finder Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn på baggrund af oplysningerne i s journal og sygeplejekardex det ikke godtgjort, at behandling med Risperdal givet som daglig peroral behandling ikke vil kunne gennemføres, hvorfor det vil være i strid med mindste middels princip på nuværende tidspunkt at godkende en eventuel senere overgang til behandling med Risperdal Depot.


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psy-kiatriske Patientklagenævn ved den 18. juni 2004 om tvangsbehandling af , dog ikke tvangsbe-handling med Seroxat.