Klage over at læge ikke ville henvise til undersøgelse for manglende graviditet

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 18. august 2003 i sin klinik.

 

Hændelsesforløb

havde 2 børn på henholdsvis 9 og 13 år med samme mand. Hun har været undersøgt flere gange af speciallæge i gynækologi for blødningsforstyrrelser og har endvidere været indlagt på gynækologisk afdeling, , senest i maj måned 2003. Årsagen til henvisning til gynækolog og var blødningsforstyrrelser og graviditetsønske.

I august 2003 henvendte sig igen til praktiserende læge , som efter at have drøftet spørgsmålet med speciallæge i gynækologi afslog henvisning til speciallæge begrundet i s alder (43 år) og i det forhold at hun allerede har født 2 børn med samme far som nuværende ægtefælle.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge ikke ville skrive en henvisning af til speciallæge

Det er herved anført, at konsulterede praktiserende læge den 9./10. august 2003 og omkring den 24. august 2003 for at få en henvisning til en speciallæge, med henblik på en undersøgelse af, hvorfor hun ikke kunne blive gravid.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin afvisning af henvisning af til speciallæge den 18. august 2003.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at havde gennemført to naturlige graviditeter med sin nuværende mand og havde 2 børn på henholdsvis 9 og 13 år. Der bestod imidlertid et uhonoreret graviditetsønske, og var blevet undersøgt og behandlet for blødningsforstyrrelse og graviditetsønske hos speciallæger i gynækologi i 1995, 1999 & 2002 samt 2003 i gynækologisk afdeling. Der var ikke blevet påvist sygelige forhold udover aldersbetingede ændringer i kønsorganernes funktion, og dermed ikke nogen forklaring på at graviditet ikke var indtrådt, udover den alment bekendte med alderen nedsatte frugtbarhed.

Det fremgår af journalen fra praktiserende læge , at ved konsultation den 18. august 2003 atter ønskede sig henvist til speciallæge i gynækologi med henblik på at opnå graviditet. Læge rådførte sig med speciallæge i gynækologi, som udtalte der ikke var grundlag for gentagne undersøgelser, da der hidtil ikke var påvist sygelige forhold, og at yderligere og egentlig behandling af barnløshed ikke ville blive tilbudt af det offentlige sundhedsvæsen i henhold til gældende regelsæt, med henvisning til dels alder og dels de to børn fra samme forhold.

Læge har oplyst til sagen, at hun herefter afviste at henvise til speciallæge endnu en gang, idet der ikke var noget relevant grundlag for yderligere undersøgelser og nogen behandling.

Det er nævnets vurdering, at praktiserende læge gjorde sig omhyggelige overvejelser i forhold til s ønske om fornyet henvisning til speciallæge samt indhentede rådgivning fra sagkyndig speciallæge, førend hun samlede sit kliniske skøn i en afvisning af at udfærdige en henvisning. Læge var med denne håndtering af en kompleks situation i bedste overensstemmelse med vanlig klinisk adfærd.

Nævnet finder på denne baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin afvisning af henvisning af til speciallæge den 18. august 2003.