Klage over betændelse i øje efter operation for grå stær

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 7. august 2002 på øjenafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6.

 

Hændelsesforløb

Den 24. juni 2002 blev forundersøgt på øjenambulatoriet, , på grund af tiltagende slør på begge øjne uden sideforskel. Man konkluderede, at der var grundlag for at operere for grå stær, i første omgang på højre øje. Samtidig blev orienteret om operationsrisici, herunder risikoen for blødning, infektion og nethindeløsning, hvilket hun accepterede. Hun fik endvidere at vide, at der var mulighed for, at synet kun blive nedsat efter operationen.

Den 7. august 2002 blev indlagt på øjenafdelingen. , og opereret samme dag for grå stær på højre øje af overlæge . Operationen forløb uden komplikationer, og ved afslutningen af den blev der rutinemæssigt injiceret antibiotika i øjet for at forebygge infektion og betændelse.

Den 8. august 2002 foretog en øjenlæge en undersøgelse af s højre øje og fandt, at alt tydede på, at operationen var forløbet godt. Herefter henviste øjenlægen til kontrol inden for 1 uge.

Den 9. august 2002 fik undersøgt sit højre øje på øjenklinikken, fordi hun dagen før om aftenen begyndte at se talrige sorte pletter flydende rundt i synsfeltet, og ved midnatstid var synet stort set forsvundet. Ved undersøgelsen var der ikke nogen sikker lyssans, og der var tegn på betændelse (endophthalmitis).

Samme dag blev indlagt på øjenafdelingen, , hvor lægerne iværksatte medicinsk behandling og ved operation fjernede glaslegmet fra øjet. Der blev ved dyrkning påvist bakterier (Gram positive kokker), hvorfor hun blev sat i behandling med penicillin. Bakterierne viste sig at være såkaldte enterokokker (Enterococcus faecalis).

Den 12. august 2002 informerede man om, at der var betydelig risiko for, at der ikke kom noget syn på øjet. Den 27. august 2003 fik at vide, at der i yderste konsekvens kunne blive tale om at fjerne øjet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At ikke blev korrekt opereret for grå stær på højre øje.

Det er herved anført, at der opstod betændelse og blindhed i forbindelse med operationen. Tilstanden er smertefuld, og hun kan muligvis miste øjet. Det er videre anført, at operatøren ikke tog tilstrækkelig hensyn til, at der var to gule pletter i øjet, og at komplikationerne måske kunne være undgået, hvis der var ordineret penicillin.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin operation af den 7. august 2003 på øjenafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 24. juni 2003, at blev forundersøgt på øjenambulatoriet, , på grund af tiltagende slør på begge øjne uden sideforskel. Den undersøgende læge konkluderede, at der var grundlag for at operere for grå stær, i første omgang på højre øje. Samtidig blev orienteret om operationsrisici, herunder risikoen for blødning, infektion og nethindeløsning, hvilket hun accepterede. Hun fik endvidere at vide, at der var mulighed for, at synet ikke blev 100 % efter operationen.

Nævnet kan oplyse, at øjets linse er beliggende bag regnbuehinden og dennes midtstillede, cirkelrunde åbning pupillen. Normalt synes den glasklare linse ikke bag pupillen, men med alderen kan den blive så uklar, at pupillen fremtræder helt grå. Heraf den gamle betegnelse grå stær.

Det er noteret i journalen, at den 7. august 2003 blev indlagt på øjenafdelingen. , og opereret samme dag for grå stær på højre øje af overlæge . Operationsfelterne blev før operationen desinficeret, og indgrebet forløb uden komplikationer. Ved afslutningen af operationen blev der rutinemæssigt injiceret antibiotika i øjet for at forebygge infektion og betændelse.

Nævnet kan oplyse, at operation for grå stær (katarakt eller det uklare linseindhold) udføres ved, at man gennem et ganske smalt, vandret indsnit i senehinden eller hornhinden, en såkaldt tunnel, først frembringer en cirkelrund åbning fortil i linsekapslen, der omgiver det uklare linseindhold, en såkaldt capsulo rhexis. Derefter indføres et instrument, der sender ultralydbølger (fako emulsifikation) igennem den uklare, hårde linsekerne (nucleus), så denne sønderdeles til sorbet lignende konsistens og opsuges gennem samme instrument tillige med den bløde linsebark (cortex), der omgiver kernen. Tilbage bliver så linsekapslen, en tynd, glasklar hinde, der så bruges som fæste for en kunstig linse (pseudofakos) med optisk styrke, der erstatter den fjernede linses.

Nævnet kan videre oplyse, at forud for enhver operation for grå stær skal patienten undersøges for infektion i øjenlågene, tåresækken og på øjets overflade (bindehinde og hornhinde), ligesom man skal sikre sig, at der ikke er en infektion andetsteds i kroppen, eksempelvis bylder i ansigtet eller skinnebenssår. Ved indledningen til selve operationen afvaskes øjets omgivelser med desinficerende væske, øjet dryppes med bakteriedræbende dråber (kloramfenikol) og der klæbes en steril afdækning på øjenlågene og huden omkring øjet, således at kun selve øjet er frit i operationsfeltet. Alt udstyr, der rører selve øjet under operationen er sterilt engangsudstyr. Og ved operationens afslutning gives dels en injektion med bakteriedræbende stof direkte ind i øjets forreste kammer og linsesækken, dels smøres øjet udvendigt med et tykt lag antibiotisk øjensalve (i reglen kloramfenikol). Efter operationen skal patienten dryppe øjet med antibiotiske dråber i mindst en uge.

Ifølge klagen fik oplyst af en sygeplejerske umiddelbart før operationen, at der var to gule pletter i hendes højre øje.

I journalen forefindes der ikke er oplysninger, om der inden øjenoperationen var konstateret gule pletter i øjet eller andre tegn på infektion.

Nævnet kan oplyse, at det er yderst usædvanligt, at der er bylder på overfladen af et øje.

Det er nævnets opfattelse, at de beskrevne gule pletter med overvejende sandsynlighed repræsenterede ansamlinger af fedtstof (libido), som betegnes pengueculae og er ganske almindelig og fredelige aldersforandringer, eftersom øjeæblet meget tydeligt ville have fremtrådt ”knaldrødt” som tegn på massivt injicering, hvis de to gule pletter havde været forårsaget af en infektion.

I journalen den 8. august 2003 er det i øvrigt noteret, at det opererede øje blev undersøgt af en øjenlæge, der konkluderede, at alt tydede på, at operationen var forløbet godt. Herefter henviste øjenlægen til kontrol inden for 1 uge.

Det fremgår videre af journalen den 9. august 2002, at en øjenlæge akut undersøgte på øjenklinikken, fordi hun dagen før om aftenen begyndte at se talrige sorte pletter flydende rundt i synsfeltet, og ved midnatstid var synet stort set forsvundet. Ved undersøgelsen var der ikke nogen sikker lyssans, og der var tegn på betændelse (endophthalmitis). Samme dag blev indlagt på øjenafdelingen, , hvor lægerne iværksatte medicinsk behandling og ved operation fjernede glaslegemet fra øjet. Der blev ved dyrkning påvist bakterier (Gram positive kokker), hvorfor hun blev sat i behandling med penicillin. Bakterierne viste sig at være såkaldte enterokokker (enterococcus faecalis).

Nævnet kan oplyse, at selv om øjenkirurgen såvel forud som under operationen udviser den største omhu i forhold til ovennævnte desinficeringstiltag, og således tager alle forholdsregler for at undgå komplikationer, så kan visse af disse alligevel ikke altid undgås. Den mest frygtede af disse uforudsigelige og uanvendelige komplikationer er infektion i øjets indre (endopthalmitis acuta eller akut panoftalmi). Heldigvis er akut panoftalmi uhyre sjælden efter øjenoperationer. Som følge af det store antal grå stær operationer, der udføres på verdensplan, er hyppigheden nøje undersøgt og angives i videnskabelige opgørelser at ligge imellem 0,3 og 0,7 promille, dvs. at den optræder rundt regnet en gang for hver 2.000 grå stær operationer.

Nævnet kan videre oplyse, at når infektion i øjets indre optræder trods alle forholdsregler, så er årsagen formentlig, at helt sunde personer også har bakterier på øjets overflade, som der ingen skade gør, men som hvis de trænger ind i øjet kan formere sig voldsomt og fremkalde en ødelæggende infektion, fordi øjets indre byder på ideelle betingelser herfor. Eftersom man ikke vil kunne gøre et øje 100 % bakteriefrit inden operationen, gives netop denne forebyggende antibiotiske behandling.

Af journalen fra øjenafdelingen, , fremgår det, at der ikke ved forundersøgelsen den 24. juni 2002 var tegn på infektion i øjets binde eller hornhinde, da øjnene (bulbi) var blege.

Det følger derudover af operationsnotatet den 7. august 2002, at operationen blev udført i overens-stemmelse med almindelig anerkendt faglig fremgangsmåde, og at den forløb uden komplikationer. Varigheden af ultralyd (Phaco) var kort, hvilket understøtter, at der blev manipuleret så lidt som muligt i øjet.

Det er samtidig eksplicit noteret i journalen, at der blev givet antibiotikum (Zinacef) ind i linsekaps-len (kapselsækken) ved operationens afslutning. Efterfølgende blev s højre øje dryppet med Spersadex (kombinationspræparat af kloramfenikol og et kunstigt binyrebarkhormon) øjendråber tre gange daglig.

Endelig er det nævnets opfattelse, at der med overvejende sandsynlighed var tale om infektion med en ondartet bakterie med kraftigt spredningspotentiale, fordi den akutte panoftalmi i s venstre øje var under to døgn om at udvikle sig, hvilket også ved dyrkningen viste sig at være tilfældet.

Nævnet kan i denne sammenhæng oplyse, at den pågældende bakterie (enterococcus faecalis) hyppigt forekommer i ansigt og øjenomgivelser hos ældre personer.

Nævnet finder ud fra disse omstændigheder, at overlæge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin operation af den 7. august 2002 på øjenafdelingen, .