Klage over støjniveauet under en MR skanning

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 5. januar 2004 på røntgenafdelingen, <****> <****>, jf. lægelovens § 6.

 

Hændelsesforløb

Den 5. januar 2004 fik foretaget en Thorakal spinal MR-scanning og en Lumbal spinal MR-scanning pårøntgenafdelingen, .

Med henblik på at beskytte mod støj blev der udleveret 2 stk. 3M enegangs ørepropper af typen 1100 (EN352-2:1993).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At fik udleveret ørepropper i stedet for høreværn i forbindelse med en MR-scanning.

har anført, at han forinden scanningen gjorde opmærksom på, at han havde tinitus. Han har endvidere anført, at han efterfølgende har fået oplyst, at man på andre sygehuse anvender høreværn.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. januar 2004.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at under en MR-scanning vil de mekaniske dele i scanneren uundgåeligt frembringe støj. Der er tale om et uacceptabelt højt lydniveau, der afhænger af scannertype og specielt magnetens feltstyrke. Således vil en MR-scanner på 0.2 Tesla larme mindre end én på 1.0 eller 3.0 Tesla. En MR-scanner på 1-1.5 Tesla har ifølge fabrikanterne et støjniveau på max. 100 dB. Med engangsørepropper kan man, ifølge vedlagte materiale fra fabrikanten, opnå en støjreduktion på 31 dB. Under anvendelse af velplacerede engangsørepropper vil støjniveauet under en MR-scanning tidvist være på 7o-75 dB. Høreværn i form af ørekopper yder generelt en dårligere beskyttelse. Almindeligt tilgængelige ørekopper dæmper mellem 23-27 dB. Støjniveau under 80 dB betragtes som sikkert. Trafikstøj er på ca. 85 dB. Ifølge ”Sundhed og støj” er der ”risiko for blivende høreskade, hvis man mere end 40 timer pr. uge udsættes for et lydtryk på 85 dB eller mere.”

Nævnet finder herefter, at der var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at anvende engangsørepropper under en MR-scanning.

Nævnet kan oplyse, at det er i de fleste scannertyper nødvendigt ved scanning af hoved og ryg, da andre typer høreværn vil forstyrre billeddannelsen. Ved scanning af bughule, bækken og underekstremiteter kan man tilbyde høreværn med hørekopper, da placeringen under scanningen med hovedet udenfor scanneren sikrer at billeddannelsen alligevel bliver optimal.

Det fremgår af klageskrivelse, overlæge A, og ledende overlæge Bs udtalelser, at ved MR-scanningen af bryst- og lænderyg blev der tilbudt og anvendt den beskyttelse af hørelsen, som er almindelig standard på de fleste danske MR-afsnit.

Nævnet kan oplyse, at det er beklageligt, at MR-scanneren støjer, og det er en belastning specielt hvis man lider af tinitus, men desværre er det den type billeddannende maskine, der giver de bedst mulige oplysninger om rygraden, dens hvirvler, båndskiver og rygmarven samt nerverødderne. Støjubehaget må således vejes op mod værdien af resultatet af undersøgelsen.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at antage, at overlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglighed ved sin behandling af den 5. januar 2004.